Grafik: Rønholts Blog - Økonomi i øjenhøjde

Rønholts blog: Hvorfor er renten så lav?

Af Niels Rønholt, Cheføkonom, Head of Strategy and Macro Research, Jyske Markets

Det er 7 år siden, at Nationalbanken skrev historie ved at sætte sin rente i negativ for første gang.

Siden da er renterne faldet yderligere et par trin, og senest er det kommer dertil, at man kan få et 10-årigt fastforrentet realkreditlån til sin bolig med en kuponrente på -0,5 %.

Det nye rentedyk i år må især tilskrives øget global økonomisk usikkerhed afledt af handelskonflikten mellem Kina og USA. Usikkerheden har fået de store centralbanker til at skifte kurs for at støtte økonomien. Kursen er ændret mod rentenedsættelser frem for mod renteforhøjelser.

Men kursændringen i centralbankerne er kun et normalt retningsskifte. Renterne var lave i forvejen. Så for at forstå de lave renter, skal man zoome ud til det helt store billede.

Her er vi økonomer efterhånden blevet klogere. De lave renter blev i årene efter Finanskrisen i 2008 mest set som et krisetegn. Men opsvinget i USA har haft 10 års fødselsdag og har netop taget rekorden som det længste i historien, mens beskæftigelsen herhjemme sætter nye rekorder hver måneder. Så der er jo ikke rigtig krise. Og krise kan derfor heller ikke være hovedårsagen til de lave renter.

Rentefaldet begyndte i 90'erne

Forklaringen på rentefaldet begynder nærmere helt tilbage i starten af 90’erne. For renterne er mere eller mindre faldet siden dengang.

Hovedårsagen er formentlig todelt. For det første vil rigtig mange gerne spare op, især fordi vi lever længere over hele verden. For det andet er det med et højere og højere velstandsniveau blevet sværere at skabe ny økonomisk vækst i verden. 

Når mange gerne vil spare op og låne ud, er udbuddet af penge stort. Der er mange sælgere. Og hvis nye investeringer kun giver beskeden vækst, er efterspørgslen efter lån og penge lav. Så der er få købere. Resultatet bliver naturligvis, at prisen på penge falder. Så med andre ord falder renten.

Nationalbankens rente 1875-2019

Lave renter mange år endnu

Overudbuddet af penge er eskaleret efter Finanskrisen. Til dels på grund af krisen, men reelt VAR bevægelsen allerede i gang. Og samtidig har det trukket yderligere ned i renterne, at inflationen er faldet, uden at vi helt kan forklare hvorfor. Bundlinjen er, at forudsætningerne for lave renter kan være langvarige. Stigningen i levealderen stopper jo næppe lige nu.

Renterne vil ganske givet stige på et tidspunkt, og der vil helt sikkert hele tiden være udsving. Men grundlæggende kan de ske at være lave i årevis endnu.

Hvad er konsekvenserne af de lave renter?

Skal vi så være glade for eller kede af de lave renter? Ja, det afhænger af, hvem man er.

For at starte med mig selv som økonom, så er jeg gået fra at tænke ”krisetegn” til at tænke: ”Sådan er de økonomiske strukturer bare". Mange vil spare op, mens lysten til at låne ikke er særlig stor. Det er ikke decideret godt, men heller ikke nødvendigvis et varsel om noget meget dårligt.

Men jeg er dog bekymret for, om centralbankerne skaber finansiel ustabilitet og prisbobler på eksempelvis boliger og aktier, når de vælger at sætte deres renter meget langt ned og samtidig køber obligationer for at presse obligationsrenterne yderligere ned. 

Den bekymring deler man sikkert i centralbankerne. Det generelt lave renteniveau i verden betyder, at centralbankerne må gå til ekstremer for at understøtte økonomien. Men det er ikke uden risiko.

Det koster for bankerne at friholde kundegrupper

I ”almindelige” banker er de lave renter også en udfordring.

Det koster for bankerne at friholde kundegrupper for negative renter. En banks indtjening er grundlæggende baseret på, at udlånsrenten er højere end indlånsrenten. Men forskellen på de to, rentemarginalen, er på det laveste niveau i nyere tid, fordi indlånsrenten ikke er fulgt med ned.

Samtidig kommer der flere og flere penge på bankernes indlånskonti, der med friholdelse for negativ rente reelt tilbyder kunderne en rentegevinst sammenlignet med investeringsalternativer.

Det taber bankerne direkte på, fordi det er svært for bankerne selv at finde en ikke-negativ forrentning af pengene, når Nationalbankens rente er -0,65 %.

forskel mellem bankernes indlånd- og udlånsrente

Tab og gevinst for den enkelte

For den enkelte dansker er der typisk både gevinster og tab ved de lave renter. Det er som gyngerne og karrusellerne. Gæld er billigt. Men formuen giver lavt afkast. Det individuelle resultat afhænger af, om man har meget gæld eller meget formue.

Og så er der selvfølgelig mange nuancer. For eksempelvis er aktiekurserne indtil videre steget markant i perioden med negative renter. Til dels fordi at investorerne er søgt væk fra obligationer med lavt afkast og over til aktier. Så aktieformuen har klaret sig godt, selvom man i det lange løb må forvente, at aktierne også giver lavt afkast, hvis renterne er lave.

Dertil kommer så, at man egentlig skal huske at se på realrenten i stedet for bare på renten. Realrenten er renten fratrukket inflationen. Den måler, hvor stort et afkast, man får på sin opsparing, når man tager højde for, at priserne på de varer og tjenester, man skal købe, stiger over tid.

Det er nyt, at renterne i vid udstrækning er negative. Og det er underligt at tænke på, at man måske skal betale penge, når man sætter sine penge ind i banken. Men realrenten har derimod tidligere været negativ lige som nu. Det sker, når inflationen er højere end renten.

Nulgrænsen - mest en psykologisk betydning

Realrenten var negativ i store perioder i 70’erne og 80’erne, hvor inflationen var tårnhøj. Og bankernes reale indlånsrente var ligeledes negativ i årene op til Finanskrisen, igen lige efter Finanskrisen, og nu altså igen siden 2017.

På den måde har nulgrænsen for renterne mest psykologisk betydning som et historisk skæringspunkt. Realrenten har derimod været negativ flere gange tidligere i historien.

Set på den måde er vi ikke i helt ukendt farvand i dag. Men renten ér lav - uanset hvordan man vender og drejer det. Og den situation ser ud til at være kommet for at blive indtil videre.

Real indlånsrente i bankerne (rente fratrukket inflationen)

Note: Realrenten måler afkastet på indlånet i banken, når man korrigerer renten for prisstigninger på varer og tjenester. Altså hvis renten er 4 % og inflationen er 2 %, så har det reale afkast været 2 %.

Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på disse sider er generelle og ikke personlig rådgivning. Læs mere her: Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.