Grafik: Rønholts Blog - Økonomi i øjenhøjde

Rønholts blog: Bankerne uddeler badetøj, når solen skinner

Af cheføkonom Niels Rønholt, Jyske Bank

Banker har ry for at være lidt kedelige, men rent faktisk ville livet uden banker være kedeligt. Uden en bank skulle man gå rundt til naboerne for at låne til en bil. Det bliver besværligt, dyrt og ikke særligt effektivt. Din bank får derimod ting til at ske.

Som ansat i en bank har jeg fået historien mange gange. Der er næsten altid en, der kan den. Til mosters runde fødselsdag, sammen med vennerne eller i mødet med kunderne.

”Bankerne uddeler paraplyer, når solen skinner. Og så vil de have dem tilbage, når det regner”.

Bankerne gør ikke meget godt, må man forstå. Jeg er selvfølgelig uenig. Jeg mener nærmere, at bankerne uddeler badetøj, når solen skinner. Livet ville være kedeligt uden bankerne. Mange muligheder ville gå spildt.

Det bliver lidt højtravende, jeg ved det. Men jeg mener, det er sådan, det er.

Vi har glemt noget

De fleste fortæller paraplyhistorien med et smil på læben. Måske tænker de inderst inde, at verden er lidt mere nuanceret, men det er alligevel som om, at vi har glemt, hvad meningen er med bankerne. Og jeg mener ”vi”. For jeg tror, at selv vi, der er ansat i en bank, nogle gange glemmer det.

Måske kunne vi i bankerne blive bedre til at fortælle om vores rolle og bedre til at forklare, hvordan en bank fungerer. Til andre og til os selv. Sådan i menneskeord.

Skotøjsæskebanken

Så lad mig forsøge at give en simpel beskrivelse af en bank ud fra skotøjsæskemodellen.

Forestil dig, at du vil åbne en bank. Du starter med at lægge et indskud ned i en skotøjsæske. Det er din egenkapital. Beløbet har du fået stillet til rådighed af en pensionskasse, der gerne vil skyde penge i din nye bankvirksomhed.

Så er du klar til at tage imod indlån fra kunderne. De ryger også i skotøjsæsken, der bliver godt fyldt. Og næste skridt er at finde nogle udlånskunder, der vil låne pengene fra æsken. Det klarer du også.

Så langt så godt. Nu skal der styr på indtægter og udgifter.

Indtægter og udgifter

Indtægterne får du ved at sætte renten på indlån lavere end renten på udlån. Det giver mening, fordi indlånene kan hæves uden varsel, mens udlånene har lang løbetid og ikke altid bliver betalt tilbage. Derudover tager du en engangsbetaling, når du bruger tid på at oprette et nyt lån. 

På udgiftssiden har du udgifter til papir og blyant mv., din egen løn samt tab, når du en sjælden gang imellem ikke får alle pengene igen fra en udlånskunde.

Når du trækker udgifterne fra indtægterne, skal der så gerne være et overskud tilbage, som går til ejeren af din virksomhed. Altså til pensionskassen. De forventer et afkast af den egenkapital, som de har lagt i skotøjsæsken. Afkastet sender de så videre til pensionsopsparerene.

Hvilken gavn gør din bank?

Nu kan man så spørge, hvilken gavn gør din skotøjsæskebank. Ja, dens vigtigste rolle er åbenlyst at bringe indlånere og låntagere sammen. Uden en bank skulle man gå rundt til naboerne for at låne til en bil. Og for naboen vil det være en stor risiko kun at låne til én person. Det bliver besværligt, dyrt og ikke særligt effektivt. Din bank får derimod ting til at ske. Hurtigt.

Det skal du altid huske på

Nu skal du bare huske på, at din bank er følsom over for to ting.

For det første kan dine indlånskunder hæve deres penge med kort varsel. Derfor skal du konstant have en passende sum penge liggende klar i skotøjsæsken. For det andet risikerer du som nævnt, at dine udlånskunder ikke kan betale tilbage. Derfor skal din egenkapital have en vis størrelse, så din ejer dvs. pensionskassen i værste fald kan dække selv meget store tab, så banken ikke pludselig må lukke. Du får ingen indlånskunder, hvis kunderne tvivler på, at de altid vil kunne få deres penge igen.

Myndighederne skal i øvrigt nok minde dig om det her. De vil stille helt konkrete krav til, hvor mange penge, der skal være i skotøjsæsken, og hvor stor egenkapitalen skal være.

Hvordan bliver du god til at drive bank?

Men hvordan bliver du så god til at drive bank? Måske ser du bankdrift som et håndværk. For du finder hurtigt ud af, at det ikke er svært at låne penge ud. Det svære er at vurdere risikoen på det enkelte lån rigtigt. Er du dygtig til det, vil du vide, hvornår du kan vinde kunden ved at tilbyde en lidt lavere udlånsrente end dine konkurrenter. Så du prøver at blive god til at vurdere og sprede din risiko.

Går det lidt for godt?

Skotøjsæskebanken er en grov forsimpling af virkeligheden, men god at tænke på, når man skal forstå en bank.

Lad os tage et eksempel. En del af dine kunder undrer sig over, hvorfor regnskabet i din bank viser så store overskud. Det går da helt utroligt godt, synes de. Lidt for godt faktisk. Du minder dem om, at overskuddet er afkast til din ejer, altså pensionskassen, der har indskudt den nødvendige egenkapital. Nogle tænker, at det lyder rimeligt. Andre synes, at ejerne får et for stort afkast. For dig er det vigtigt, at ejerne ikke lige pludselig vil have deres penge tilbage, fordi de synes afkastet er for lavt. I så fald lukker banken.   

Meget andet end hvidvask

Jeg bruger selv med mellemrum skotøjsæskemodellen, når jeg vil forstå en ny udvikling i bankerne. Måske kan andre også have nytte af den.

Om ikke andet kan den jo også bruges til at konstatere, at der ingen undskyldning er for som bank ikke at gøre alt, hvad man kan for at undgå uforsvarlig udlånsvækst, ringe risikostyring, medvirken til hvidvask eller dårlig rådgivning.

Heldigvis er bankerne meget andet end det.

God sommer.

PS: Jeg håber, at vi allesammen får brug for badetøjet.

Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på disse sider er generelle og ikke personlig rådgivning. Læs mere her: Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.