Valutaudsigt - oktober
Valuta30.09.2024 - 08:16
Finansmarkederne har taget rimelig positivt imod den seneste runde af vigtige rentemøder blandt verdens toneangivende centralbanker. USA leverede en stor, men også let høgepræget rentenedsættelse, og Fed signalerede da heller ikke markant øgede bekymringer om USA’s økonomi. Nøgletallene har været lidt blandede for USA, mens de europæiske senest har budt på en lidt bekymrende svag udvikling. Samlet har det øget markedernes prisning af rentenedsættelser fra Fed og ECB, men altså ikke i en grad, der har mindsket risikoappetitten.
• Markedet ser øget stimulansbehov, men i fravær af recessionsfrygt
• Pres på ECB rejser tvivl om en fortsat svag US dollar
• Mindre valutaer handler mere uensartet