Taktisk energianalyse: Vi opjusterer prognosen for dieselpriser

Råvarer

Naturgas
Vejrudsigten for Nordvesteuropa er blevet opjusteret til temperaturer omkring normalen langt ind i marts måned og afslutningen på vinteren. Det betyder, at der ikke er grund til at vente et pludseligt og betydeligt større gasforbrug, og dermed forløber vinterens træk på Europas gaslagre lovende. Vi venter, at terminskurven kan gå lavere før næste vinter kommer i spil.


Diesel
Cyklisk potentiale for et normaliseret diesel-crack i 2024 fortoner sig, mens mere strukturelle forhold i højere grad indikerer nødvendigheden af et højt crack også efter 2024. Det løfter udsigten for dieselpriser og øger behovet for i dag at eksekvere en højere risikoafdækning af dieselforbruget også ind i 2025.


Brent råolie
En våbenhvile i Mellemøsten er kollapset, globale makroøkonomiske nøgletal overrasker positivt, og vækstudsigterne i ledende lande bliver opjusteret. OPEC+ alliancen er utilfreds med Brent, som ofte handler under $80, og vi forventer en forlængelse af alliancens Forward Guidance, træk på verdens olielagre og en Brent stigende mod $90 ultimo 2024.

Læs analysen [PDF]  


Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på disse sider er generelle og ikke personlig rådgivning. Læs mere her: Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.