Gaspris højere til sommer end næste vinter – hvad sker der?

Råvarer

Brent råolie
OPEC’s alt for optimistiske prognose for olieefterspørgslen i 2025 bliver langsomt justeret nedad mod konsensus, og det forhøjer sandsynligheden for, at OPEC+ igen udskyder planen om øget olieproduktion, når alliancen mødes den 1. december. Og mens vi og markedet uroligt venter på Trumps faktiske politik, så er udsigten for 2025 ufortrødent et olieoverskud og prispres nedad på Brent $70.

Diesel
Oliemarkedet afventer væsentlige beslutninger fra nøglespillere: Hvad gør Donald Trump, forlænger OPEC+ produktionsplanen og hvordan svarer Kina og Iran igen. Lige nu er risikoafdækningen af forbruget i 2025 defineret af laveste prisniveau i tre år holdt op mod en flad terminskurve,  forventningen om lavere oliepriser og en mere ustabil verden. Vi anbefaler en normal afdækningsgrad for 2025.

Naturgas
Negative nyheder prægede hele sidste uge, og gasprisen er, som ventet, brudt over august måneds topniveau ved €43. Bekymringerne er ultimativt rettet mod Europas gaslagre ved slutningen af denne vintersæson. Vores scenarieanalyse giver et indblik i alle bekymringer, og vi venter en vinterpris stigende mod €50. Vi anbefaler en høj afdækningsgrad ift. til virksomhedens finanspolitik.


Læs analysen [PDF]  


Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på disse sider er generelle og ikke personlig rådgivning. Læs mere her: Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.