ECB’s rentenedsættelser lakker snart mod enden

Økonomi

ECB leverede i dag den ventede rentenedsættelse til 2 %. Den blev dog pakket ind i et let høgeagtigt signal om, at ECB’s lempercyklus snart lakker mod enden, og det trak markedsrenterne op. Usikkerheden er stadig meget stor – ikke mindst fra handelskrigen – og vi fastholder vores prognose om, at ECB vil levere en sidste rentenedsættelse til september. Risici er størst på nedsiden, og vi vil ikke udelukke, at ECB nedsætter renten igen allerede på juli-mødet, der finder sted to uger efter udløbet af Trumps 90 dages toldpause.

  • Dagens rentenedsættelse fra ECB var pakket let høgeagtigt ind
  • Stor usikkerhed – især fra handelskrigen
  • Vi venter en sidste rentenedsættelse fra ECB i September
  • Nationalbanken fulgte ECB og nedsatte også renten med 25 bp i dag


Læs analysen [PDF]