Virksomhedshandel - køb og salg af virksomhed

Overvejer du at sælge eller købe en virksomhed, så kan vi hjælpe dig. Vi tilbyder en unik kombination af dyb specialistviden og den lokale forankring.

Du vil møde specialister indenfor virksomhedshandler med et bredt netværk til andre faggrupper, som revisorer, advokater og virksomhedsmæglere. Samtidig får du den lokale indsigt og forankring med din personlige erhvervsrådgiver. Denne kombination af viden giver et godt grundlag for at få styr på din virksomhedshandel.

Kontakt vores eksperter indenfor virksomhedshandel

Vil du vide mere?


Salg af virksomhed

Mange virksomhedsejere har overvejet, hvornår det rette tidspunkt er inde til at sælge eller overdrage sin virksomhed til en ny generation eller køber. 

Men hvordan vil du reagere, hvis der i morgen kommer et attraktivt bud på din virksomhed? Ved du, hvornår du bør takke ja?

Kontakt din rådgiver eller kontakt vores eksperter indenfor virksomhedshandel

1. Virksomhedssoverdragelse kræver års forberedelse

Det bedste udgangspunkt for et salg af din virksomhed kræver flere års forberedelse. Forberedelsen indebærer nemlig ofte tilpasninger af virksomheden, som kan tage flere år, fordi de bedst sker i en løbende proces. Du kan få hjælp og input til processen fra fx banken, virksomhedens revisor og advokat.

Du bør i god tid tage stilling til, hvad du vil lægge vægt på i forhold til virksomhedens videreførelse og det økonomiske udbytte og ikke mindst hvad din og familiens rolle skal være i virksomheden efter salget.

2. Optimer værdien inden salg - værdiansættelse

Værdien af din virksomhed ved et salg er et kapitel for sig. Naturligvis er væksten, de økonomiske resultater og fremtidsudsigterne væsentlige faktorer, men der er også mange andre forhold, som kan gøre sig gældende, og som du bør overveje at optimere på i god tid. Det kan fx. være virksomhedens ejerstruktur, organisering samt dokumentation af processer og arbejdsgange.

Det kan du fx gøre i samarbejde med specialister i virksomhedshandel hos Jyske Bank. På den måde sikrer du, at din virksomhed er godt rustet til et salg i fremtiden.

3. Salget – selve handlen

Salgsprocessen er mere end bare en afvejning af et konkret købstilbud. Det er ofte ligeså meget at komme med alternative oplæg til forhandling. Du skal være klædt på til at komme med det rette oplæg til køber på pris og vilkår. Her kan du søge hjælp og vejledning fra alle dine rådgivere, også banken.

Banken kan også hjælpe med at sikre dig og din køber mod negative overraskelser i en handel. Det kan man gøre ved at gennemføre en due-dilligence proces. Her får køber et detaljeret indblik i virksomheden, mens du som sælger opnår sikkerhed for, at salgssummen lægges som aftalt.

Inddrag gerne din bank tidligt i forløbet, da der er mange modeller for finansiering af salgssummen. Det giver dig mulighed for, at få alternative finansieringsmodeller på bordet, inden de endelige vilkår for handlen er fastlagt. Det kan også være, at du får et behov for mellemfinansiering, hvis fx der er forskydning i salgssummens betaling.

4. Efter salget

Står du som investor i virksomheden efter salget, vil vilkårene for den finansielle struktur i virksomheden fortsat have din interesse. Her er det  vigtigt, at du sørger for en god løsning for din medfinansiering som en del af virksomhedens fremtidige drift.

Hvis salgssummen er afregnet kontant, kan det give anledning til et ønske om finansiel rådgivning i banken. Du kan få hjælp og sparring hos din rådgiver i Jyske Bank, om hvorvidt en del af salgssummen skal anbringes som pensionsopsparing, placeres i værdipapirer, ejendomme eller måske gives videre til næste generation. Du kan få hjælp af en formuerådgiver i Jyske Bank til disse beslutninger.

Kontakt en formuerådgiver


Køb af virksomhed

Overvejer du at ekspandere din nuværende virksomhed gennem opkøb, eller går du med drømmen om at blive virksomhedsejer? Uanset om du har helt konkrete overvejelser eller er i en søgeproces, kan du få hjælp og rådgivning hos Jyske Bank

Du har muligheden for at tage kontakt til bankens team af specialister inden for virksomhedshandler. 
Kontakt vores eksperter indenfor virksomhedshandel

Det betyder, at du allerede tidligt i processen kan få hjælp til alle finansielle aspekter af et virksomhedskøb. Det sker i tæt samarbejde med rådgivere som revisorer, advokater og virksomhedsmæglere, som vi kan hjælpe med at formidle kontakten til gennem vores netværk. Da vi også ofte yder den efterfølgende driftsfinansiering, og eventuelle finansiering af handelen, er det vigtigt, at du inddrager os tidligt i processen.