Opsvinget kører videre i 2017

Af Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank

Opsvinget snurrer i dansk økonomi, og det går egentlig meget godt. Der bliver flere og flere beskæftigede, og huspriserne stiger i det meste af landet. Alligevel var forbrugertillidsindekset i december på det laveste niveau i over tre år. Måske skyldes det, at danskerne bekymrer sig om de mange globale forskydninger, som vi bl.a. oplevede i 2016. Vi tror imidlertid mest på, at opsvinget kører videre i 2017. Og måske kan Trump, Brexit og udbredt politikerlede ligefrem blive EU’s redning.

Med stor politisk usikkerhed i både USA og Europa er den økonomiske sigtbarhed lav. Og det er nemt at opstille et pessimistisk scenarie for 2017.

Opsvinget i USA kan være tæt på udtjent, og Trump kan give det dødstødet med en protektionistisk handelspolitik og udvisning af immigranter på et tidspunkt, hvor mangel på arbejdskraft er et stigende problem. Samtidig kan vi få nye protestresultater ved præsidentvalget i Frankrig i foråret og til parlamentsvalget i Tyskland i efteråret. Kombinerer vi det med en skrøbelig politisk situation i Italien og en snarlig opstart på den britiske Brexit-proces har vi en cocktail af usikkerhed, der kan bremse ethvert opsving. Og lægger vi dertil opskruede aktiekurser og høje gældsniveauer, mens vi konstaterer, at centralbankernes ekstreme pengepolitik med negative renter og en enorm pengeudpumpning ikke for alvor har virket, synes vi måske tæt på et nyt krisescenarie.

Det, vi tror mest på

Men der er også en anden – mere optimistisk – vej for 2017. Det er et scenarie, hvor opsvinget kører videre, selv om alle problemerne og ubalancerne ikke bliver løst. Det er det scenarie, vi i Jyske Bank tror mest på. Måske kan vi endda få en vækstacceleration i de kommende år, hvis Trumps skattelettelser bliver så stor en succes, at EU begynder at bløde op på sine egne stramme finanspolitiske krav.

Herhjemme går det godt

På hjemmefronten går det allerede ganske godt. Opsvinget har kørt i fire år, og selv om der ikke er tale om alle tiders største opsving, så er dansk økonomi nu oven på igen efter finanskrisen. Opsparingslysten er ikke helt lagt på hylden, men med ekstremt lave renter og næsten lige så ekstremt lav inflation, så er der stadig råd til både at spare op og forbruge mere på samme tid.

Privatforbruget er derfor den primære vækstmotor. Og allermest afgørende så stiger huspriserne i stort set hele landet, hvilket lover godt for forbrugslysten i 2017. Det indenlandske efterspørgselspotentiale har ikke set så lovende ud siden midt i 00'erne.

På den politiske scene bliver det derfor også svært at skabe folkelig opbakning til økonomiske reformer, såsom eksempelvis en forhøjelse af pensionsionsalderen eller ændringer i topskatten. Krisestemningen og den brændende platform i form af et akut behov er der ikke. Herhjemme er der derfor ingen grund til at forvente meget nyt på reformfronten, selv om 2025-planen skal på forhandlingsbordet igen.

Hvad gør Trump?

I USA er der derimod nye tider på vej, hvis man skal tro nyvalgte Trump, der indtræder som præsident d. 20 januar. I realiteten bliver der næppe tale om en revolution af amerikansk økonomi, men Trumps løfter om skattelettelser og infrastrukturinvesteringer kan blive en lille vitaminindsprøjtning. Især hvis han med deregulering og optimisme kan øge investeringslysten i USA.

Trump må samtidig lægge sin protektionistiske stil på hylden, hvis han ikke også skal lægge en bremse på den globale økonomi. Også for danske virksomheder er det naturligvis afgørende, at han ikke vælger en hård konfrontation over for eksempelvis Kina eller Sydamerika. Selve tanken om at flytte produktion hjem til USA fra eksempelvis Kina kan lyde ganske smuk, efter at arbejdskraft fra lavtlønslande i det seneste årti har udkonkurreret lavt uddannet arbejdskraft i vestlige lande, herunder også i Danmark. Men for amerikanerne er det i det lange løb ikke en fordel, at bilproduktionen flyttes hjem til højere omkostninger, da handel grundlæggende er vækstskabende, og den samlede kage dermed vil skrumpe, selv om Trump på overfladen lader til at mene det modsatte.

Bedre end sit rygte – men usikkerheden lurer

Vender vi blikket mod Europa, er det klart, at spørgsmålet om EU's politiske fremtid fylder meget. Men Europa klarer sig faktisk bedre end sit rygte, når vi ser på den økonomiske udvikling. Det moderate opsving har overordnet set ikke været nævneværdigt mærket af briternes nej til EU, og politisk usikkerhed har således ikke kostet indtil videre.  Der er fortsat et stort reformbehov i tunge lande som Italien og Frankrig, men krisen letter gradvist, hvilket blandt andet den begyndende spanske genopstand er et godt eksempel på.

Truslen indefra lurer dog selvfølgelig. Og det står klart, at politikere og borgere ikke ligefrem er på bølgelængde i EU-landene. Statslederne forsøger at holde samme på et EU, der i mange EU-borgeres øjne ikke er en succeshistorie. Den optimistiske tilgang til opbrudsstemningen må være, at tingene nogle gange skal blive værre, før de kan blive bedre. Og måske skal medicinen komme fra en uventet front. Kan man forestille sig, at nationalistiske Marine Le Pen som ny fransk præsident kan presse finanspolitiske lempelser igennem på Euroland-niveau som alternativ til et opbrud? Lempelser i Sydeuropa, der i sidste ende skal finansieres af Den Europæiske Centralbank, og som tyskerne skal acceptere risikoen ved. Måske. Valgsejre til de etablerede – Merkel i Tyskland og Fillon i Frankrig – lyder umiddelbart som et mere sikkert resultat. Men hvem er overbevist om, at det er her nøglen til at løse EU's eksistentielle udfordringer ligger?

Et opsving med afsmittende effekt

EU's fundamentale problem er muligvis, at der mangler en fælles europæisk forståelse og kultur. Alt handler således næppe om økonomi. Langtfra i virkeligheden. Men et stærkere opsving i hele Euroland vil sikkert lette vejen til større sammenhold. I et meget optimistisk konjunkturscenarie får Trump så stor succes med sine lempelser i USA, at Euroland med tiden vil adoptere strategien og se stort på den yderligere gældsætning. Det paradoksale er, at Euroland har mere behov for stimulans, end man har i amerikansk økonomi.

Under alle omstændigheder står det klart, at det danske opsvings videre liv i 2017 ikke kun afgøres i Danmark. Især bliver det afgørende, hvordan situationen udspiller sig i USA. Vi tror mest på et lille amerikansk vækstløft, der smitter af på resten af verden. Og også på Danmark.