Negative renter i praksis: Hvor bliver effekten af?

Det var et skridt ud i det ukendte, da Nationalbanken for fire år siden for første gang satte renten i negativ. Det har imidlertid endnu ikke skabt driftsmæssige problemer på de finansielle markeder – men det har heller ikke umiddelbart haft den ønskede effekt. Ifølge Jyske Banks cheføkonom Niels Rønholt er de lave renter resultatet af centralbankernes ekstreme pengepolitik.

For fire år siden satte Nationalbanken for første gang nogensinde renten i negativ. Det var en uvant situation, som skabte en vis usikkerhed, både blandt økonomer og almindelige danskere. Hvordan ville de finansielle markeder reagere, og hvordan ville det påvirke de sædvanlige markedsmekanismer?

"Indtil videre må vi sige, at de finansielle markeder også fungerer med negative renter. Rent driftsmæssigt har der ikke været problemer. Nationalbanken kan eksempelvis fortsat styre kronekursen med sine pengepolitiske renter. Og systemerne har, i nogle tilfælde efter lidt tilpasning, også kunnet håndtere de negative renter. På den måde fungerer negative renter langt hen ad vejen bare som det, de er; nemlig lavere renter," forklarer Niels Rønholt, der er cheføkonom i Jyske Bank.

Han ser de negative renter som en medicin fra centralbankerne. En medicin, der endnu ikke rigtig har virket på den lave inflation og den halvsløje økonomi.

Pengepolitisk placebo?

"Målet har fra centralbankernes side været at få inflationen til at stige og i øvrigt hjælpe den økonomiske udvikling generelt. Og de har været parat til at gå meget langt for at opfylde den målsætning. De negative renter har så at sige været en medicin. Men vi må konstatere, at den ikke har haft den ønskede effekt, og måske kæmper man også lidt en håbløs kamp, fordi prisfald på olie og afgrøder sammen med en hård priskonkurrence generelt holder inflationen nede," fortæller cheføkonomen og pointerer, at medicinen i virkeligheden også kan gøre mere skade end gavn.

"I nogle tilfælde virker de negative renter stik mod hensigten. Lavere renter skulle give højere inflation, fordi forbrugerne så sparer mindre op. Men med negative renter sparer mange måske i virkeligheden mere op, fordi afkastet på pensionsformuen er meget lavt. Samtidig risikerer de negative renter at skabe prisbobler, f.eks. på aktiemarkederne eller på boligmarkedet," uddyber han og konstaterer, at de negative renter under alle omstændigheder er blevet en del af virkeligheden, som han, bankerne og danskerne må indrette sig efter.

Ingen stigning i sigte

Niels Rønholt ser heller ikke nogen tegn på, at Nationalbankens renter kommer til at stige mærkbart lige foreløbig. Det kræver, at inflationen i Europa kommer noget højere op. Og her ligger mulighederne ikke lige for.

"Alternativerne til de pengepolitiske værktøjer, som en rentenedsættelse er, kunne være finanspolitiske lempelser. F.eks. at øge de offentlige investeringer eller sætte skatterne ned, men det kræver selvfølgelig, at der er penge i statskassen til den slags. Og det er ikke tilfældet i specielt de sydeuropæiske lande," bemærker han.

Modsat er der ifølge cheføkonomen heller ikke udsigt til, at renterne falder yderligere. Han vil dog ikke sætte nogen nedre grænse.

"Hvor den nedre grænse går, er der ingen, der ved helt præcist. Men systemet vil få afgørende problemer den dag, hvor indlånerne hellere vil holde kontanter frem for at have pengene stående i banken. For i sådan et scenarie vil Nationalbanken miste kontrollen over renten. Og det er en centralbank naturligvis heller ikke interesseret i. Det lader faktisk også til, at centralbankerne selv er nået til den konklusion, at endnu mere negative renter gør mere skade end gavn. Så jeg tror ikke, vi skal forvente, at renterne kommer væsentlig længere ned," konstaterer Niels Rønholt.

Han giver samtidig udtryk for, at en negativ nationalbankrente på det nuværende niveau, -0,65 %, blot skal ses som ekstremt lave renter. Og det at man har krydset nulgrænsen, har mere en psykologisk effekt end en økonomisk effekt.

Negative renter er bare lave renter

"Det er klart, at det sort på hvidt er bedre at have pengene i hånden end på en indlånskonto med en minusrente. Men den negative rente er indtil videre så begrænset, at det heller ikke kan betale sig at hæve alle pengene og fylde madrassen eller bygge sig en stor pengetank. For det medfører nogle helt andre udfordringer af såvel praktisk som sikkerhedsmæssig karakter," forklarer Jyske Banks cheføkonom og uddyber:

"Man skal egentlig bare se på de negative renter som endnu lavere renter. Nulgrænsen er speciel, men i en vis udstrækning er det bare psykologisk. Det har vist sig, at markedet på mange måder virker som normalt. Og så må vi alle bare agere derefter. Virksomheder med overskudskapital kan eksempelvis overveje at investere pengene i virksomheden i stedet for at lade dem stå som indlån. Med nu endnu lavere renter bliver projekterne alt andet lige mere rentable."

"Generelt skal man dog naturligvis huske på, at pris og risiko følges ad. Så der er god grund til omtanke her. For begynder man at afsøge andre placeringsmuligheder end en indlånskonto, er det værd at have for øje, at et højere afkast i stedet for den negative rente som regel også vil indebære højere risiko," lyder opfordringen fra cheføkonom Niels Rønholt.