Nu skal erhvervskunder betale for at spare penge op

38.000 erhvervskunder i Jyske Bank skal fremover betale renter af sine indlån. Det er konsekvensen af de negative renter, som både Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank har kørt med i flere år. Det store spørgsmål er, om og hvornår det bliver privatkundernes tur til at betale.

Når man i dag sætter penge ind på en opsparingskonto, får man en ret beskeden, ja nogle gange slet ingen rente af pengene. Men i øjeblikket koster det faktisk bankerne penge at have penge stående. De sætter nemlig selv pengene i banken hos Nationalbanken, og det lige nu til en rente på minus 0,65%.

Den klassiske bankforretning er vendt på hovedet. Årsagen er de negative renter.

- Nu har vi haft negative renter fra den Europæiske Centralbank ECB i omtrent to år. I Nationalbanken så vi det for første gang allerede i 2012. Og det ser mere og mere ud til, at det er noget, der kommer til at stå på i hvert fald i en årrække endnu, lyder det fra cheføkonom i Jyske Bank, Niels Rønholt.

Øget indlån giver øgede udgifter

Ifølge de seneste års regnskaber er Jyske Banks indlån steget fra 97 mia. i 2012 til 129 mia. i 2015. Og med de negative renter betyder sådan en stigning en ekstra udgift, hver gang kunderne sætter penge i banken.

Derfor vælger Jyske Bank nu at mindske sine udgifter på indlånene ved at opkræve noget af tabet hos erhvervskunderne. Fremover koster det 0,40% i rente at sætte penge ind i banken. Dvs. 400 kr. om året for en erhvervskunde med 100.000 på kontoen.

- Vi har så stort et indlånsoverskud fra bl.a. erhvervslivet, at vi simpelthen er nødt til at hente noget indtjening, eller rettere mindske noget tab, på det vi har af indestående. Sådan lyder begrundelsen fra ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam.

Anders Dam ved godt, at han kan blive upopulær. Men han tror på, at kunderne vil synes, det er en fair løsning at deles om udgiften:

- Man skal huske på, at banken faktisk får en endnu mere negativ rente, end den vi opkræver kunderne. Hvis man skulle have en form for ligevægt, skulle vi faktisk opkræve op til 1 procent, for at vi ville have en normal indtjening.

Bliver privatkunderne de næste?

Rekordlave renter har længe været sød musik i ørerne på danske boligejere, men er altså blevet dårligt nyt for i første omgang erhvervskunderne. Om det også kommer til at koste penge at have fx en børneopsparing, tør Anders Dam ikke spå om:

- Men det kan godt komme i løbet af et helt til halvandet år, hvis den her situation bliver mere permanent. Og nu har den altså varet i halvandet år, siger den ordførende direktør.

Niels Rønholt er heller ikke i tvivl om, at de negative renter ikke er holdbare for bankernes forretning i længden:

- Får bankerne et ekstra indlån, jamen så er det faktisk en omkostning for banken. Og i det lange løb så er der kun et sted at sende den omkostning hen, og det er til kunderne, som så også kan komme til at mærke de her negative indlånsrenter.