Danpal A/S: Automatisering skåner medarbejderne

Den klassiske træpalle har stort set ikke ændret udseende i mere end 50 år, hvor den har udgjort det foretrukne underlag for transport af varer på tværs af verden. Til gengæld har en af landets største leverandører af træpaller, Danpal A/S, investeret i avancerede robotter, som sorterer og klargør mere end 1,5 millioner paller om året. Pallerne leveres til kunder med automatiserede produktionslinjer, hvor der stilles krav til, at pallerne er i perfekt stand. Robotter er ligeledes med til at gøre arbejdsdagen lettere for Danpals pallesmede, der årligt reparerer over 800.000 EUR-paller.

Af Ivan Markvardt-Josefsen, KOMMUNIKATIONSPARTIET

I årenes løb er der dukket alternativer til den klassiske EUR-palle op på markedet, men ingen har afløst træpallen som det absolut foretrukne valg, når lastbiler og containere skal læsses tæt med varer. Den solide konstruktion, de økonomiske og genanvendelige materialer og de standardiserede mål har sikret pallen en fast plads i mange virksomheders logistikkæde.

Hos Danpal, der er en af landets største palleleverandører, med afdelinger i Karlslunde, Fakse og Vamdrup, kommer der årligt over 1,5 millioner paller gennem systemet. Virksomheden køber nogle paller som defekte, hvorefter de repareres op til E-pal-standard og sælges. Den overvejende del af de paller, der sorteres og klargøres, tilhører imidlertid forskellige store kunder, som køber denne service hos Danpals specialister. Her bliver EUR-pallerne sorteret, klargjort og repareret alt efter deres stand. En proces, der før indebar meget monotont og fysisk hårdt arbejde.

"En almindelig EUR-palle vejer ca. 25 kg., og i forbindelse med reparationen skulle pallen typisk løftes op til tre gange. Det løb derfor op i rigtig mange kilo for vores pallesmede, når de hver dag reparerede ca. 200 paller ved håndkraft. Mange oplevede, at de i længden ikke kunne holde til arbejdet, så vi var meget indstillede på at finde en løsning, der kunne eliminere de tunge løft og gentagne bevægelser," fortæller administrerende direktør i Danpal, Per Skov Jensen, om bevæggrundene for at automatisere håndteringen af de mange paller.

Få medarbejderne med fra start
Han inddrog medarbejderne i projektet fra start, så der ikke skulle være nogen frygt for robotternes ankomst.

"Tværtimod var der stor opbakningen til projektet. Det var vigtigt for os at få medarbejderne med fra start, så vores pallesmede var bl.a. med i Holland for at se og prøve et lignende anlæg. Deres oplevelser og input betød, at vi fik tilpasset det nye anlæg efter vores behov. Vi har fået nogle superglade medarbejdere ud af det, fordi deres arbejde i dag er blevet meget mindre fysisk krævende, og de går hjem med et større overskud," konkluderer direktøren, der også fremhæver den øgede effektivitet som en gevinst.

"Det var ikke det primære mål med automatiseringen, men vi er gået fra, at hver medarbejder i gennemsnit reparerede 200 paller om dagen, til i dag at kunne reparere 300-400. Vi står derfor endnu stærkere i forhold til vores konkurrenter," siger Per Skov Jensen.

Digitalt samspil
Når et læs returpaller ankommer til en af Danpals afdelinger, bliver de stakvis kørt hen til sorteringsanlægget, hvor robotter suppleret af trænede menneskeøjne inspicerer og sorterer pallerne efter kvalitet. Børster fjerner snavs og skidt, søm bliver presset ned igen, og pallen tryktestes med 2,5 ton. Nogle paller klarer frisag, mens de defekte paller sorteres fra og enten repareres – også med robothjælp – eller kasseres til genbrug. Resultatet af sorteringen danner grundlag for afregning over for kunden, hvilket i øvrigt også foregår digitalt.

"Hele processen er digitaliseret, og der sker således en automatisk rapportering til vores ERP-system, der opretter og udsender fakturaen til den enkelte kunde ud fra kvaliteten af det læs paller, vi har sorteret og klargjort," forklarer direktøren, der også giver kunderne adgang til deres egen database, som samler oplysningerne og statistik på sorterede paller. Oplysninger, som kunderne kan bruge bagud over for deres kunder, idet monitorering og opfølgning på procentdelen af defekte paller, der kommer retur fra kunder, kan medføre besparelser på op til flere millioner kroner for de helt store virksomheder.

Elektroniske paller?
Per Skov Jensen ser ikke umiddelbart en afløser for EUR-pallen stå klar ude i kulissen, men ser fortsat muligheder for optimering.

"Jeg kan sagtens forestille mig, at vi inden for få år eksempelvis vil se paller med en integreret chip, der gør det nemmere for alle led i logistikkæden at holde styr på den enkelte palle og dermed også, hvad den indeholder, og hvor den skal hen. Dog tror jeg ikke, at træpallen er på vej ud. Slet ikke når jeg tænker på det stigende fokus på bæredygtighed, som vi ser i disse år. Træpallerne er den eneste CO2-neturale løsning. Hos os bliver træet fx genbrugt til produktion af træbriketter, mens sømmene bliver smeltet om og genanvendt," fortæller han, inden han konstaterer, at man selvfølgelig aldrig kan vide, hvordan verden ser ud om bare få år.

"Vi opererer ligesom alle andre i en foranderlig verden. Selv om paller har set ud, som de gør i dag, i over 50 år, betyder det ikke, at de bliver ved med det. Vi ved ikke, hvad der sker med EUR-pallen. Derfor er investeringen i vores automatiseringsanlæg heller ikke mere langsigtet, end at vi arbejder med en tilbagebetalingshorisont på 36 måneder," afslutter Per Skov Jensen.