BREXIT UPDATE: Kommentarer til udviklingen

20.05.2019 Presset stiger på Theresa May, efter Labour dropper Brexit-forhandlinger

Fredag meddelte Labour-leder Jeremy Corbyn, at han trækker sig fra forhandlingerne med regeringen om at finde en tværpolitisk Brexit-aftale, da parterne stadig står for langt fra hinanden på en række områder herunder omkring en toldunion og en eventuel ny folkeafstemning. Dermed vokser presset yderligere på Theresa May, der har særdeles svært ved at finde en vej ud af det politiske dødvande. Spekulationerne om at fremtvinge hendes afgang tager til i styrke, og især Boris Johnson forsøger at køre sig i stilling som en mulig arvtager som leder af det konservative parti. Det øger bekymringen for et kaotisk ”no-deal” Brexit, og pundet har da også reageret med svækkelse. Overfor DKK handler pundet nu i 8,53, hvilket er det svageste niveau siden februar.


16.05.2019 Ny Brexit-afstemning i støbeskeen i starten af juni

Efter seks ugers forhandlinger mellem den britiske regering og Labour om en tværpolitisk Brexit-aftale, er der stadig intet gennembrud. Og det er meget svært at ane et kompromis i horisonten. Regeringen har da også for længst indset, at Storbritannien er nødsaget til at deltage i EU-parlamentsvalget den 23. maj, selvom de stadig arbejder ud fra en målsætning om at gennemføre Brexit hurtigst muligt. 

Senest har regeringen bekræftet, at de satser på en ny parlamentsafstemning om udtrædelsesaftalen i starten af juni (muligvis den 4. eller 5.) uanset om der foreligger en tværpolitisk Brexit-aftale eller ej. Forhåbningen er tilsyneladende, at den ventende vælgerlussing ved EU-parlamentsvalget (hvor det nye Brexit Parti står til at blive det største parti med op imod en tredjedel af stemmerne) vil få flere parlamentsmedlemmer fra både Konservative og Labour til alligevel at stemme for udtrædelsesaftalen. 

Det virker dog som et noget naivt håb, og som vi ser det, er Theresa Mays dage som konservativ leder talte. Brexit-dødvandet synes uden ende, og konservative kræfter arbejder på at få ændret regelgrundlaget, så der hurtigt kan blive stillet et nyt mistillidsvotum mod hende.


08.05.2019 Håbet om en tværpolitisk Brexit-aftale daler

Det britiske pund er faldet tilbage i de seneste dage, da håbet om en snarlig Brexit-aftale mellem Theresa May og oppositionsleder Jeremy Corbyn er dalet. Forhandlingerne har nu stået på i mere end fire uger, og de to partiledere har stadig ikke formået at få brudt dødvandet. I går indrømmede en af regeringens talsmænd da også, at Storbritannien er nødsaget til at deltage i EU-parlamentsvalget den 23. maj, og at regeringen nu arbejder ud fra en målsætning om at gennemføre Brexit senest den 1. august.


26.04.2019 Brexit-dødvandet fortsætter

Brexit-forhandlingerne mellem regeringen og Labour står stadig i stampe, og de fleste parlamentsmedlemmer ser efterhånden ud til at have opgivet håbet om at finde et bredt kompromis.

Theresa May har også selv opgivet håbet om at kunne sende den forkætrede udtrædelsesaftale til en fjerde afstemning allerede i næste uge, og mere og mere tyder på, at briterne må til stemmeurnerne den 23. maj for at vælge de britiske medlemmer til EU-parlamentet.

Det er naturligvis en absurd situation, men det politiske dødvande i det dybt splittede parlament betyder, at der ikke er store forhåbninger om at udtrædelsesaftalen med EU er stemt igennem parlamentet inden da.


24.04.2019 Efter en rolig påske vil Brexit-dramaet snart komme i fokus igen

I midten af april blev Brexit endnu en gang udskudt, så der nu er udsigt til, at briterne siger farvel til EU senest den 31. oktober 2019. Det britiske parlament har været på påskeferie, men forhandlingerne mellem Theresa May og Labours leder Jeremy Corbyn er fortsat. Vi vurderer dog stadig, at det bliver særdeles vanskeligt at finde fælles fodslag. De konservative har ikke givet nævneværdige indrømmelser, og Labour vil ikke indgå en aftale uden et håndslag fra regeringen om en tættere fremtidig tilknytning til EU end den frihandelsaftale, der lige nu er lagt op til i den politiske erklæring, som ledersager selve udtrædelsesaftalen med EU.

Britiske medier spekulerer i, at Theresa May angiveligt overvejer at sende hele lovgivningsgrundlaget for Brexit (dvs. selve den juridiske udmøntning af udtrædelsesaftalen) til afstemning i parlamentet – måske allerede i næste uge. Det vil dog være en meget risikabel strategi. Udtrædelsesaftalen er jo blevet nedstemt hele tre gange, og holdningerne ser ikke ud til at have ændret sig nævneværdigt, hvorfor det vil blive svært for Theresa May at nå i mål. Men hun har naturligvis travlt, hvis aftalen skal stemmes igennem det britiske parlament inden EU-parlamentsvalget, der er planlagt til 23. maj.

Det fortsatte Brexit-dødvande øger risikoen for et britisk parlamentsvalg i utide. Her er det interessant at se, at meningsmålingerne har ændret sig markant over de seneste par uger, hvor især de konservative men også Labour er gået markant tilbage, mens EU-skeptikerne har klar fremgang. Det gælder særligt det nye Brexit-parti under ledelse af den tidligere UKIP-formand Nigel Farage, der i de seneste meningsmålinger står til 10-14 % af stemmerne. Samtidig er Theresa May stadig under massivt pres for at træde tilbage som leder af det konservative parti. Hvis det bliver tilfældet, kan hun meget vel blive erstattet af en Brexit-hardliner, og det øger risikoen for, at Storbritannien alligevel ender med at forlade EU uden en aftale.

Så efter en rolig påske er der udsigt til, at Brexit-dramaet snart kommer i markedernes og mediernes søgelys igen.

Figur 1: De britiske meningsmålinger viser fremgang til EU-skeptikerne og tilbagegang til de konservative og Labour


11.04.2019 Presset Theresa May får Brexit udskudt til 31. oktober

Efter lange forhandlinger besluttede EU sent i nat at udskyde Brexit til senest den 31. oktober 2019. Den 6 måneder lange udskydelse er fleksibel, da den giver Storbritannien mulighed for at forlade EU tidligere, hvis parlamentet – som Theresa May håber – har godkendt udtrædelsesaftalen inden da. 

Storbritannien har samtidig tilkendegivet, at de vil gennemføre EU-parlamentsvalget i slutningen maj, hvis udtrædelsesaftalen ikke er godkendt inden da. Hvis Storbritannien undlader at afholde EU-parlamentsvalget, bliver Brexit under alle omstændigheder rykket til den 1. juni 2019.

Med udskydelsen af Brexit på op til ½ år er den største presbold – nemlig risikoen for et snarligt ”no-deal” Brexit – forsvundet, og det står klart, at det britiske parlament efter i dag afholder den påskeferie, der ellers var blevet aflyst. Først skal Theresa May dog forklare sig i parlamentet, og her vil hun givetvis møde hård kritik fra især de konservative Brexit-hardlinere, der er voldsomt utilfredse med den nye udskydelse.

Theresa May vil i den kommende tid fortsætte forsøget på at finde fælles fodslag med Labour, men vi vurderer, at det stadig ser meget svært ud. Derfor kan der blive behov for en ny afstemningsrunde i parlamentet for at afsøge mulige alternativer til Theresa Mays udtrædelsesaftale. Og selv om det umiddelbare tidspres er væk, så nærmer EU-parlamentsvalget sig med hastige skridt, og det vil givetvis øge presset på Theresa May på ny. 

Med en udskydelse på op til 6 måneder er der rigelig tid til at afholde et britisk parlamentsvalg til at få renset luftet, og som valget til EU-parlamentsvalget nærmer sig, vil presset for et hurtigt nyvalg formentlig stige. Hvis det bliver tilfældet, kan Theresa May meget vel blive erstattet af en Brexit-hardliner, og det øger risikoen for, at Storbritannien alligevel ender med at forlade EU uden en aftale.

Så dramaet fortsætter. Men da den nye Brexit-data jo faktisk ligger på Halloween, er det måske mere på sin plads at kalde det en gyser.


10.04.2019 EU-topmøde skal tage stilling til ny Brexit-dato

Efter planen skal Storbritannien forlade EU på fredag den 12. april - med eller uden en aftale. Og da udtrædelsesaftalen er blevet stemt ned i parlamentet hele tre gange, og der stadig er dødvande i forhandlingerne mellem Theresa May og oppositionen, er der behov for endnu en udskydelse af Brexit-datoen. Det er hvad stats- og regeringscheferne fra EU27 skal tage stilling på det ekstraordinære EU-topmøde i dag.

Theresa May har anmodet om en udskydelse til den 30. juni 2019 med mulighed for at forlade EU tidligere, hvis parlamentet – som Theresa May stadig håber – har godkendt udtrædelsesaftalen inden da. Samtidig lover Theresa May, at briterne vil fortsætte forberedelserne til EU-parlamentsvalget i slutningen af maj, selv om de satser på ikke at skulle deltage. EU-præsident Donald Tusk og flere EU-regeringschefer har derimod udtrykt ønske om en længere – og fleksibel – udskydelse på op til et år. Vi vurderer, at EU vil godkende en udskydelse af Brexit med nogle måneder, og dermed bliver presset fastholdt på den britiske regering.

Selvom forhandlingerne fortsætter, ser det stadig meget svært ud for Theresa May og Jeremy Corbyn at finde fælles fodslag, og derfor kan vi meget vel ende ud i endnu en afstemningsrunde i parlamentet, der skal afsøge mulige alternativer til Theresa Mays udtrædelsesaftale. Det meget mudrede politiske billede betyder også, at der er en klart forøget sandsynlighed for et parlamentsvalg i utide, der skal rense luften.

EU-topmødet starter kl. 18 i aften, hvor Theresa May taler sin sag, inden de øvrige 27 EU-lande tager den endelige beslutning. Vi får således først en beslutning ud på aftenen.


08.04.2019 Endnu en afgørende uge i Brexit-dramaet

Der er stadig ingen fremskridt i forhandlingerne mellem premierminister Theresa May og Labours Jeremy Corbyn om at finde fælles fodslag i det langstrakte Brexit-drama, og med kun få dage til den planlagte Brexit-dato den 12. april er tidspresset enormt. Derfor har Theresa May formelt anmodet EU om endnu en udskydelse af Brexit i forbindelse med det ekstraordinære EU-topmøde på onsdag den 10. april.

Forhandlingerne mellem Theresa May og oppositionen fortsætter, men det ser meget svært ud, og derfor er det mest sandsynlige en lang forlængelse på op til et år. Det betyder også, at sandsynligheden for et hurtigt parlamentsvalg er tiltaget yderligere.


05.04.2019 En kort eller en lang? Det er det seneste spørgsmål i Brexit-dramaet

Forhandlingerne mellem Theresa May og Jeremy Corbyn om at finde fælles fodslag i Brexit-dramaet fortsætter, men de sparsomme meldinger er ikke alt for optimistiske. Theresa May har derfor taget konsekvensen.

Hun har i dag anmodet EU om endnu en udskydelse af Brexit – denne gang til den 30. juni 2019. Hvis det britiske parlament – som Theresa May håber – har fået godkendt en udtrædelsesaftale inden da, foreslår regeringen at rykke Brexit-datoen frem igen, så Storbritannien ikke skal deltage i EU-parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019. Theresa May lover dog også, at briterne vil fortsætte forberedelserne til EU-parlamentsvalget, selv om de satser på ikke at skulle deltage.

Ifølge britiske medier vil EU-præsident Donald Tusk i stedet forsøge at få EU27 til at tilbyde Storbritannien en ”fleksibel udskydelse” af Brexit med 12 måneder. Udskydelsen skal i lighed med Theresa Mays eget forslag indeholde muligheden for at Storbritannien forlader EU tidligere, hvis udtrædelsesaftalen er blevet godkendt i parlamentet. De 27 EU-lande tager beslutningen om længden på udskydelsen på EU-topmødet den 10. april 2019.

Udsigten til endnu en udskydelse af Brexit har sendt de konservative Brexit-hardlinere på barrikaderne, og Jacob Rees-Mogg har bl.a. truet med, at Storbritannien jo kan blokere EU’s beslutningsproces på en række områder, hvis de bliver ”tvunget” til at blive i EU. Derfor vil EU formentlig forlange en ”gentleman-agreement” fra briterne om, at de afstår fra at påvirke beslutningsprocessen ved en eventuel forlængelse på op til et år. Brexit-hardlinerne er naturligt nok bekymrede for, at Brexit fortoner sig i horisonten med endeløse udskydelser og dermed, at der er større sandsynlighed for, at Brexit slet ikke bliver til noget. Omvendt kan en lang udskydelse også give tid til et formandsskifte i det konservative parti og dermed, at en Brexit-hardliner kan sætte sig i førersædet, hvilket øger risikoen for, at Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale. 

Så alle bolde er stadig i spil.


04.04.2019 Parlamentet vil forhindre et kaotisk ”no-deal” Brexit

På samme dag som Theresa May startede drøftelser med Labours Jeremy Corbyn om at finde fælles fodslag for et blødere Brexit vedtog det britiske parlament sent i aftes en lov, der skal forhindre Storbritannien i at forlade EU uden en aftale. Det skete efter en lang proces, hvor parlamentet først skulle afgøre, om det i det hele taget ville fortsætte afstemningsprocessen. Det blev vedtaget med én stemmes flertal. Kort efter midnat stod det så klart, at parlamentet – igen med én stemmes flertal (313-312) – har vedtaget en lov, der skal sikre, at Theresa May anmoder EU om en udsættelse af Brexit og dermed forhindrer et kaotisk ”no-deal” Brexit. Forslaget går nu videre til det britiske overhus, der i dag skal stemme om den endelige godkendelse.

Selvom Theresa May allerede tirsdag meddelte, at regeringen vil anmode EU om en udsættelse, vidner det om, at parlamentet forsætter med at trække magt til sig i Brexit-processen, og især de konservative Brexit-hardlinere har givet udtryk for stor utilfredshed. I dag fortsætter drøftelserne mellem May og Corbyn, og de har travlt, da der skal være fundet en løsning inden det ekstraordinære EU-topmøde den 10. april. For at godkende endnu en udsættelse af Brexit kræver EU nemlig, at briterne har en realistisk plan for den videre proces.


03.04.2019 Theresa May skifter kurs og satser nu på Labour og et blødere Brexit

Efter et syv timer langt krisemøde i regeringen stod det i aftes klart, at Theresa May vil anmode EU om en udskydelse af Brexit til den 22. maj. Det nuværende politiske dødvande betyder nemlig, at Storbritannien risikerer at måtte forlade EU uden en aftale på fredag den 12. april, og for at undgå et kaotisk ”no-deal” Brexit er der altså behov for endnu en udskydelse.

Samtidig rækker Theresa May hånden ud til Labour og resten af oppositionen og opfordrer til et bredt samarbejde om at sikre en aftale, der kan finde opbakning i det dybt splittede parlament. Det trækker klart i retning af et mere blødt Brexit fx med en permanent toldunion med EU. Dermed er Theresa May i færd med et markant kursskifte, hvor de mange Brexit-hardlinere i det konservative parti givetvis vil være voldsomt utilfredse, og en splittelse af partiet kan bestemt ikke udelukkes.

Det er tankevækkende, at Mays udstrakte hånd først kommer 10 dage før Brexit efter en frustrerende proces, hvor både regering og opposition har tænkt mere i partipolitik end i at finde en fælles måde at håndtere befolkningens ønske om at forlade EU. Theresa May opfordrer også Jeremy Corbyn og Labour til at forpligte sig på en ny afstemningsproces i parlamentet omkring mulige alternativer, hvis det ikke lykkes de to partier at strikke en fælles aftale sammen. Og i modsætning til tidligere lægger Theresa May op til, at afstemningsprocessen i så fald skal være bindende for begge parter.

Jeremy Corbyn udtalte i aftes, at han er parat til at mødes med Theresa May for at afsøge muligheden for at finde en fælles aftale, der trækker i retning af et mere blødt Brexit. Men det er langt fra sikkert, at det vil lykkes – ikke mindst fordi Labour også er splittet i Brexit-spørgsmålet. Hvis de to partier kan finde fælles forslag, vil det relativt let kunne indarbejdes i den politiske erklæring, der ledsager selve den 585 sider lange juridiske tekst i udtrædelsesaftalen. Men Storbritannien har travlt, da der gerne skal være klare fremskridt i processen, hvis EU på det ekstraordinære EU-topmøde på onsdag den 10. april skal godkende det britiske ønske om en udskydelse af Brexit. 


02.04.2019 Brexit-dødvande med bløde undertoner

Efter en ny vejledende multiple-choice afstemning stod det sent i aftes klart, at ingen af de fire alternativer til Theresa Mays udtrædelsesaftale kunne opnå flertal i det britiske parlament. 

Dermed fortsætter det politiske dødvande med kun 10 dage til Brexit den 12. april. Politikerne fører i den grad stadig partipolitik og er derfor ude af stand til at enes om noget som helst.

Forslaget om en toldunion med EU manglede dog kun tre mandater i aftes, og det vidner om, at vinden lige nu blæser i retning af et blødere Brexit. De konservative Brexit-hardlinere er dog klare modstandere af en toldunion og flere har truet med at stemme for et mistillidsvotum mod regeringen, hvis Theresa May følger den vej. Dermed er risikoen en sprængning af det konservative parti.

I dag træder den dybt splittede regering sammen for at beslutte de næste skridt i Brexit-processen. Parlamentarikerne ønsker endnu en multiple-choice afstemning i morgen (men med færre alternativer), mens regeringen endnu ikke har opgivet spekulationerne om at sende Theresa Mays udtrædelsesaftale til en fjerde afstemning.

Det er værd igen at understrege, at det juridiske udgangspunkt er, at Storbritannien forlader EU den 12. april med eller uden en aftale. Og så længe parlamentet ikke er i stand til at træffe en beslutning, er risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit helt reel. Valgrygterne svirrer også stadig lystigt, og hvis der bliver udskrevet et nyt parlamentsvalg, vil det være nødvendigt med endnu en udskydelse af Brexit-datoen. Dermed er alle bolde stadig i spil op til det ekstraordinære EU-topmøde den 10. april.


01.04.2019: Brexit: Nedsmeltning og nye afstemninger

Tredje gang blev ikke lykkens gang! I fredags vendte det britiske parlament nemlig endnu en gang tommelfingeren ned for Mays udtrædelsesaftale – denne gang med 58 stemmer mod 149 og 230 i de to første afstemninger. Dermed fortsætter nedsmeltningen i britisk politik, og det eneste sikre er efterhånden, at alt er usikkert.

Brexit-datoen er nu den 12. april, og da parlamentet ikke ønsker et ”no-deal” Brexit, skal der være en ny afstemning i aften – denne gang om forskellige forslag, der skal fungere som alternativer til Mays udtrædelsesaftale. I lighed med i onsdags vil det være en vejledende multiple choice-afstemning, hvor parlamentsformanden i eftermiddag udvælger de forskellige alternativer. Et af forslagene bliver formentlig deltagelse i en toldunion med EU, da det var meget tæt på flertal i onsdags. Aftenens debat ventes at slutte omkring kl. 20 dansk tid, og resultatet af afstemningen ventes omkring kl. 21:30-22:00.

Hvis alle de alternative forslag endnu en gang bliver afvist i aften, står parlamentet igen på bar bund. Og sker det, har May indikeret, at hun overvejer at sende sin udtrædelsesaftale til afstemning for fjerde gang. Det er dog en risikabel strategi, og vi vurderer, at risikoen for et ”no-deal” Brexit er steget yderligere. Også risikoen for et parlamentsvalg er steget, og valgrygterne svirrer lystigt. Et valg kan dog ikke nås inden deadline, og det vil kræve endnu en udskydelse af Brexit-datoen. EU vil formentlig godkende en ny forlængelse, men der vil komme betingelser, herunder at Storbritannien skal deltage ved EU-parlamentsvalget. EU har allerede nu indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde den 10. april.


29.03.2019: Bliver tredje gang lykkens gang i Brexit-dramaet?

I dag skal det britiske parlament stemme om Theresa Mays udtrædelsesaftale for tredje gang, og det er nærmest symbolsk, at det på den oprindelige Brexit-dato kan blive de konservative EU-skeptikere, der lægger aftalen i graven.

Det ser nemlig stadig meget svært ud for Theresa May at flytte de mindst 75 stemmer, der er nødvendige for at sikre et flertal. Selv om en række Brexit-hardlinere har skiftet side og nu signalerer, at de vil stemme for udtrædelsesaftalen, er der stadig en kerne på mindst 15-30 konservative som fastholder deres modstand. Og med mindre det lille nordirske støtteparti, DUP, skifter side, risikerer udtrædelsesaftalen at falde for tredje gang – om end nederlaget formentlig vil blive mindre end de to forrige gange. Labours officielle linje er stadig at forkaste udtrædelsesaftalen. Det gælder også selv om dagens afstemning kun gælder selve den 585 sider lange juridisk bindende tekst og ikke den politiske erklæring, der udstikker rammen for forhandlingerne og det fremtidige handelsforhold, der går i gang umiddelbart efter et velordnet Brexit.

Forkaster parlamentet igen udtrædelsesaftalen, rykker Brexit-datoen til den 12. april. Hvis parlamentet stadig ønsker at undgå et kaotisk ”no-deal” Brexit, vil det være nødvendigt at anmode EU om en lang forlængelse og dermed også at gennemføre EU-parlamentsvalget i slutningen af maj. Det politiske kaos betyder imidlertid også, at sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg er forøget.


28.03.2019: Theresa May tilbyder at trække sig for at sikre en aftale

I et sidste desperat forsøg på at sikre tilstrækkelig opbakning til den udskældte udtrædelsesaftale tilbød Theresa May i går at træde tilbage – forudsat at hendes aftale bliver godkendt i parlamentet i tredje forsøg. Håbet er, at aftalen bliver lettere at acceptere, hvis der er udsigt til, at en ny konservativ partiformand og dermed også premierminister kommer til at stå i spidsen for de vigtige forhandlinger om det fremtidige handelsforhold, der går i gang umiddelbart efter et velordnet Brexit.

Der har da også været en vis bevægelse, da ca. 20 af de konservative Brexit-hardlinere med Jacob Rees-Mogg og Boris Johnson i spidsen nu signalerer, at de er villige til at stemme for Theresa Mays aftale. De vurderer således, at aftalen er det mindst ringe alternativ, da den trods alt leverer Brexit. Der er dog stadig et godt stykke vej i mål, da der skal flyttes 75 stemmer for at opnå et flertal, og det lille nordirske støtteparti, DUP, har gentaget, at det stadig ikke agter at stemme for Theresa Mays aftale. Det er endnu uvist om og hvornår udtrædelsesaftalen bliver sendt til afstemning på ny. Der spekuleres i, at det kan blive i morgen fredag, men formanden for parlamentet har dog kastet yderligere grus i maskineriet ved at gentage, at det ikke bliver med hans velsignelse.

Samtidig fortsætter det parlamentariske cirkus med gårsdagens afstemninger om forskellige alternative løsninger for Brexit. Det stod i aftes klart, at ingen af de otte alternativer kunne mønstre et flertal, og det er et nederlag til parlamentet, der jo ellers i et historisk skridt satte dagsordenen hen over hovedet på regeringen. Der bliver nu lagt op til at gentage processen på mandag men blot med færre alternativer end i aftes.

Brexit-minister Stephen Barclay opfordrede parlamentet til at overflødiggøre dette ved inden på mandag at godkende udtrædelsesaftalen i et tredje forsøg. Det ser dog stadig meget svært ud, og som vi ser det, er sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg steget yderligere. Samtidig er risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit stadig meget reel.


27.03.2019: Spænding om både afstemninger og Theresa Mays fremtid

Der er lagt op til endnu en spændende dag i den langstrakte Brexit-saga, når parlamentet i aften kl. 20 skal stemme om en række alternative Brexit-løsninger. 

Inden da skal Theresa May omkring kl. 17 mødes med de konservative parlamentsmedlemmer, og her spekulerer britiske medier i, at hun vil sætte en udløbsdato på sin premierministerperiode. Det vil i givet fald være en sidste madding til Brexit-hardlinerne i hendes eget konservative parti i et forsøg på at finde tilstrækkelig opbakning til den udskældte udtrædelsesaftale med EU.

Håb for udtrædelsesaftale?

I går, tirsdag, var der faktisk en smule opmuntring på den front, da flere hardlinere (herunder en af de mest kritiske, Jacob Rees-Mogg)  tilkendegav, at de overvejer at stemme for aftalen. Det bliver - trods alt - set som det mindst ringe alternativ. De 10 mandater fra det nordirske støtteparti, DUP, har dog endnu ikke skiftet holdning. 

Hvornår og om udtrædelsesaftalen på ny bliver stemt til afstemning, ved vi endnu ikke, men der spekuleres i, at det allerede kan blive i morgen.

De alternative løsninger

Først og fremmest skal parlamentet i aften afholde en vejledende afstemning om alternative løsningsmuligheder for Brexit. Vi ved endnu ikke præcist hvilke, men parlamentarikerne skal formentlig tage stilling til alt lige fra Mays udtrædelsesaftale, et ”no-deal” Brexit over en permanent toldunion til en ny folkeafstemning om EU og et stop for Brexit-processen. 

I modsætning til tidligere afstemninger vil det formentlig ske skriftligt og på én gang for at undgå spekulation i rækkefølgen.

Afstemningen er ikke juridisk bindende, men Theresa May kan alligevel få svært ved at ignorere det, hvis der viser sig at være flertal i parlamentet for et af alternativerne. Det vil i givet fald øge sandsynligheden for et snarligt parlamentsvalg. 

Indtil videre har det britiske parlament dog kun kunnet enes om én ting, nemlig at være imod Theresa Mays aftale – så det er ikke givet, at der kommer et flertal for nogen af alternativerne.

Pundet tager kaos med ro

Det britiske pund (GBP) tager det politiske kaos med en ro, som mere indikerer mangel på markedsinteresser end på en stadig villighed til at påtage sig ny GBP-risiko. 

Trods marts måneds intense politiske kaos handler GBP/DKK ufortrødent inden for et kursinterval på 8,60 – 8,80. Et kursniveau, som vi anser for at afspejle, at valutamarkedet allerede har indpriset, at de britiske parlamentarikere får vedtaget en aftale med EU.

26.03.2019: Udsigt til spændende onsdag efter historisk nederlag til Theresa May

Den politiske krise steg til nye højder, da Theresa May og regeringen sent i aftes led et historisk nederlag. Med et flertal på 27 stemmer står det nemlig nu klart, at det er parlamentet, der i morgen onsdag sætter dagsordenen hen over hovedet på regeringen, når en række alternative Brexit-forslag skal til afstemning. Hele 30 konservative parlamentsmedlemmer stemte mandag sammen med oppositionen, og tre juniorministre har trukket sig fra deres poster. Det øger presset på Theresa May yderligere, og mere og mere tyder på, at hendes dage som britisk premierminister er talte.

I morgen vil parlamentet afholde en række vejledende afstemninger om alternative løsningsmuligheder for Brexit, som endnu ikke er kendte. Selv om disse afstemninger ikke er juridisk bindende, kan Theresa May få svært ved at ignorere det, hvis der fx viser sig at være flertal for et blødere Brexit med en tættere tilknytning til EU. Også selv om hun dermed står med samme udfordring som under hele Brexit-processen – nemlig at hun hvis hun går med til et blødt Brexit, så efter al sandsynlighed risikerer, at hendes eget konservative parti bliver sprængt i to stykker. Og indtil videre har Theresa May jo vist sig endog meget loyal over for det konservative parti – uden at den loyalitet dog er gengældt, idet stærke kræfter i hendes bagland tilsyneladende arbejder på at få hende skiftet ud.

Theresa May har stadig ikke opgivet at sende sin udskældte udtrædelsesaftale til en tredje afstemning i parlamentet, selv om det ser særdeles svært ud. Håbet er stadig, at det vil kunne lade sig gøre senere på ugen, når det går op for et flertal af parlamentarikerne, at alternativerne er værre. Det gælder på den ene side et kaotisk ”no-deal” Brexit uden en aftale, som jo stadig er det juridiske udgangspunkt, selv om parlamentet klart har tilkendegivet sin modstand mod det. På den anden side står en lang forlængelse af Brexit-datoen som skræmmebilledet for en række Brexit-hardlinere, da det giver mulighed for både et nyt parlamentsvalg og en folkeafstemning om EU.


25.03.2019: Brexit-drama fortsætter: Bliver tredje gang lykkens gang?

"Dramaet fortsætter i allerhøjeste gear endnu en gang. Vi skal i denne uge have endnu en afstemning om Theresa Mays udskældte udtrædelsesaftale. May håber, at tredje gang bliver lykkens gang, så aftalen bliver stemt igennem i parlamentet. Det er nemlig forudsætningen for, at Brexit bliver udskudt til den 22. maj," fortæller Tina Winther Frandsen i videoen ovenfor.

"Får hun ikke aftalen stemt igennem, er det meget svært at se, hvordan hun kan fortsætte som premierminister, og så stiger sandsynligheden også for, at det ender med et parlamentsvalg i utide. Samtidig risikerer vi et hårdt no-deal Brexit den 12. april. Det siger EU vil være konsekvensen, hvis aftalen bliver nedstemt igen. 

Får vi 12. april i spil, har briterne i dén grad travlt. Så har de to muligheder: At crashe ud af EU uden en aftale, eller at bede EU om en lang forlængelse. Hvis det sidste bliver en realitet, kan alt ske. Så kan der både komme et parlamentsvalg og en ny folkeafstemning om Brexit," vurderer Tina Winther Frandsen.


22.03.2019: EU giver grønt lys til at udskyde Brexit

Sent i går aftes stod det klart, at Storbritannien får lov til at udskyde Brexit, så landet ikke allerede på fredag skal forlade EU. På EU-topmødet besluttede stats- og regeringscheferne således, at udskyde Brexit til den 22. maj, men det kræver, at det britiske parlament i næste uge godkender den udtrædelsesaftale, der tidligere er blevet nedstemt med et brag hele to gange. Hvis aftalen bliver stemt ned for tredje gang, tilbyder EU i stedet en udskydelse indtil den 12. april, hvor Storbritannien så skal redegøre for den videre plan.

Dermed vil alle muligheder stadig være åbne frem til den 12. april. Næste uge bliver afgørende, og allerede mandag er der udsigt til en intens debat i det britiske parlament, men vi kender endnu ikke datoen for selve afstemningen om udtrædelsesaftalen. For at kunne mønstre et flertal kræver det, at mindst 75 parlamentsmedlemmer skifter holdning, og som vi ser det, virker det som en meget vanskelig opgave for Theresa May. Samtidig skal man også være opmærksom på, at der tilsyneladende bliver mulighed for at stille ændringsforslag, og det indebærer, at både debatten og afstemningsprocessen kan blive ganske uforudsigelig.

Dermed fortsætter det langstrakte Brexit-drama, og risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er stadig meget reel, selv om det altså ikke bliver allerede på fredag den 29. marts. Hvis Theresa May i næste uge lider endnu et nederlag i parlamentet, er det tvivlsomt, om hun kan fortsætte som premierminister, og i vores optik betyder det, at sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg i Storbritannien er steget. Muligheden for en lang udskydelse af Brexit er bestemt også til stede, og dermed spøger en ny folkeafstemning om EU stadig i kulissen. Meningsmålinger viser dog, at den britiske befolkning er mindst lige så delt som parlamentet, selv om det er bemærkelsesværdigt, at et borgerforslag om at afbryde Brexit-processen nåede op over 2 mio. britiske underskrifter, inden parlamentets hjemmeside brød ned i aftes.


21.03.2019: Theresa May spiller højt spil i Brexit

I går anmodede Theresa May officielt om at få udskudt Brexit-datoen med 3 måneder, så Storbritannien først skal forlade EU den 30. juni. 

Dermed spiller hun højt spil og satser på, at tredje gang bliver lykkens gang, når hun i næste uge endnu en gang vil sende den udskældte udtrædelsesaftale til afstemning i parlamentet. EU-præsident Donald Tusk tilkendegav i aftes, at han vurderer, at en kort forlængelse er mulig, men kun under forudsætning af at det britiske parlament godkender udtrædelsesaftalen i næste uge. Dermed lægger han ekstra pres på Theresa May og briterne.

Risikabel strategi

Theresa May håber på, at overbevise især det nordirske støtteparti og ikke mindst Brexit-hardlinerne i hendes eget konservative parti om, at udtrædelsesaftalen trods alt er bedre end risikere at se Brexit fortone sig i horisonten med en lang udskydelse, hvor alt kan ske.

Det er dog langt fra sikkert, at den risikable strategi vil lykkes.

Øget risiko for kaotisk no-deal Brexit

Hvis parlamentet endnu en gang afviser udtrædelsesaftalen, står det hen i det uvisse, hvad der så skal ske. 

Theresa May har udtalt, at en lang forlængelse ikke kan komme på tale, men lider hun endnu et nederlag i parlamentet er det tvivlsomt, om hun kan fortsætte som premierminister. Selv om der i næste uge kan blive indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde, så vurderer vi, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er steget. 

Omvendt kan en lang forlængelse stadig være en mulighed, hvorved både et parlamentsvalg og en ny folkeafstemning om EU kan blive aktuel.


19.03.2019: Nyt nederlag til May, da formanden udelukker ny Brexit-afstemning

Theresa May's Brexit-strategi led mandag endnu et tilbageslag, da formanden for parlamentet, John Bercow, udelukkede at udtrædelsesaftalen med EU kan blive sendt til en ny afstemning i parlamentet. For at kunne tillade en tredje afstemning, kræver formanden (af hensyn til den parlamentariske praksis) væsentlige ændringer, og det harmonerer hverken med det markante tidspres eller EU's klare afvisning af yderligere forhandlinger om den juridiske tekst.

Formandens beslutning er tilsyneladende kommet bag på Theresa May og regeringen, der indtil videre har afvist at kommentere på sagen. Men selv om beslutningen naturligvis smider en spand kold vand på forhåbningen om, at tredje gang skulle være lykkens gang, vil vi ikke udelukke, at der bliver fundet en løsning, så udtrædelsesaftalen alligevel kan blive sendt til afstemning i parlamentet på ny. Det kan fx ske, hvis den politiske erklæring, der ledsager den juridiske tekst i udtrædelsesaftalen, bliver ændret, så Storbritannien i stedet sigter efter en tættere tilknytning til EU efter Brexit. Men lige nu er dette spekulation, og det mest sandsynlige er, at Storbritannien på EU-topmødet den 21.-22. marts får en lang forlængelse af Brexit-datoen.

Pundet svækkede sig på formandens udmelding i går, da det øger risikoen for et britisk farvel til EU uden nogen udtrædelsesaftale. Men pundet rettede sig dog hurtigt, da det samtidig øger sandsynligheden for, at Storbritannien anmoder EU om en lang forlængelse af Brexit-datoen.


15.03.2019: Bliver tredje gang lykkens gang?

Efter endnu en dramatisk dag i det britiske parlament stemte et stort flertal for at anmode EU om at udsætte Brexit-datoen. 

Om udsættelsen bliver kort eller lang afhænger af, om parlamentet godkender Theresa Mays udskældte udtrædelsesaftale med EU, når den i starten af næste uge bliver sendt til afstemning for tredje gang. Hvis det lykkes for Theresa May, vil hun anmode EU om en kort forlængelse af Brexit indtil 30. juni for at have tid til at få Brexit-lovgivningen på plads. Men hvis tredje gang ikke er lykkens gang, og parlamentet endnu en gang afviser udtrædelsesaftalen, vil Theresa May i stedet anmode EU om lang forlængelse. Det vil så også indebære, at briterne skal stemme ved EU-parlamentsvalget.

På EU-topmødet den 21.-22. marts skal EU tage stilling til briternes anmodning om at udskyde Brexit, og her er retorikken på det seneste blevet skærpet. Hvis EU afviser anmodningen, risikerer Storbritannien alligevel at skulle forlade EU den 29. marts uden en aftale.

Der er altså lagt op til endnu en dramatisk uge i den langstrakte Brexit-saga, og det store spørgsmål er, om det vil lykkes Theresa May at overbevise tilstrækkeligt mange parlamentarikere til i tredje forsøg at stemme for udtrædelsesaftalen. Her bejler hun især til EU-skeptikerne i hendes eget konservative bagland ud fra devisen, at aftalen trods alt leverer det ønskede Brexit i modsætning til en lang udskydelse, der indebærer, at alt kan ske i mellemtiden. Det må også give en smule håb hos den ellers hårdt prøvede Theresa May, at der kan spores en vis bevægelse i det lille støtteparti nordiske DUP, ligesom det også er værd at bemærke, at 18 Labour-parlamentarikere faktisk stemte imod ændringsforslaget om en ny folkeafstemning om EU. 

Men om det er tilstrækkeligt til, at tredje gang bliver lykkes gang er langt fra sikkert.


14.03.2019: Forvirringen er total i det langstrakte Brexit-drama

I aftes afviste et flertal i det britiske parlament at forlade EU uden en aftale – men det betyder alligevel ikke, at et såkaldt ”no-deal” Brexit nu er udelukket. Det juridisk bindende udgangspunkt er nemlig stadig, at Storbritannien forlader EU den 29. marts med eller uden en aftale. Og da parlamentet er dybt splittet om, hvordan en sådan aftale bør strikkes sammen, er risikoen for et ”no-deal” Brexit helt reel.

Derfor skal der i dag være en ny afstemning i det britiske parlament om at anmode EU om en udsættelse af Brexit-datoen. Det kan imidlertid meget vel blive endnu en gyseraften, da der i lighed med onsdagens afstemning kan stilles ændringsforslag, som skal til afstemning inden regeringens forslag.

Ifølge britiske medier lægger Theresa May op til, at parlamentet skal stemme om en udsættelse af Brexit-datoen indtil 30. juni under forudsætning af, at parlamentet inden onsdag den 20. marts har godkendt en udtrædelsesaftale med EU. Hvis det er korrekt, lægger Theresa May altså op til at sende sin aftale til afstemning for tredje gang. Baggrunden er EU’s klare udmelding om, at de kun vil gå med til en udsættelse af Brexit, hvis Storbritannien har en klar og realistisk grund til det.

EU skal tage stilling til briternes anmodning på EU-topmødet den 21.-22. marts, og flere EU-kilder har klart signaleret, at EU i stedet overvejer at foreslå, at Brexit-datoen bliver udskudt med 1 år eller mere. Det kan så måske være netop det, der skal til for at overbevise et flertal i parlamentet om, at Theresa Mays udtrædelsesaftale trods alt er det mindst ringe alternativ, da aftalen rent faktisk leverer Brexit inden for en overskuelig fremtid.

Figur 1: Brexit-scenarier og ventede konsekvenserne for det britiske pund (opdateres...)

Usikkerheden er enorm, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-processen ender. Et velordnet Brexit er stadig muligt og vores hovedscenarie, men omvendt er risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit helt reel, og muligheden for et nyvalg til parlamentet og en ny folkeafstemning om EU kan også blive en realitet.

Det britiske pund (GBP) handler i disse intense afstemningsdage omkring DKK 8,70, men udsvingene inden for de seneste handelsdage har været helt usædvanlig. Udsvingene sker mellem DKK 8,60 til 8,80, og det er vores vurdering, at valutamarkedet allerede indpriser, at det britiske parlament ultimativt ender med at vedtage en udtrædelsesaftale med EU.

Indholdet af den endelige udtrædelsesaftale og den efterfølgende handelsaftale bliver afgørende for, om GBP kan normaliserer sig mod sin langsigtede fundamentale ligevægtskurs (købekraftsparitet), som findes omkring kurs 9,30 (jf. figur 1)


13.03.2019: Brexit-kaos fortsætter efter nyt stort nederlag

Tirsdag aften bød på et nyt stort nederlag til Theresa May, da det britiske parlament afviste udtrædelsesaftalen med EU. Selv om nederlaget med en margin på 149 stemmer var mindre end de 230 i januar, vidner det om, at Brexit-kaos endnu en gang har nået nye højder. Det står således klart, at parlamentet ønsker noget andet af Brexit end Theresa Mays møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale, men der er absolut ikke enighed om, hvilken vej Storbritannien i stedet bør følge.

Umiddelbart efter nederlaget bekræftede Theresa May, at hun kæmper videre, og at parlamentet onsdag aften skal stemme om, hvorvidt Storbritannien så i stedet skal forlade EU den 29. marts uden en aftale (det såkaldte ”no-deal” Brexit). Hvis det britiske parlament – som ventet – også afviser dette, er der udsigt til endnu en afstemning torsdag aften om at udskyde Brexit-datoen. Som Theresa May også understregede det lige efter nederlaget, vil en sådan forlængelse dog ikke løse problemet – blot udskyde det. Som udgangspunkt står Storbritannien stadig til at forlade EU uden en aftale med mindre EU og Storbritannien bliver enige om noget andet.

Vi vurderer, at det mest sandsynlige stadig er, at Storbritannien efter afstemningen i morgen anmoder EU om en forlængelse. Det kan så blive vedtaget på EU-topmødet den 21.-22. marts, hvor EU (med enstemmighed) skal beslutte, på hvilke betingelser en eventuel forlængelse skal ske. Theresa May vil formentlig anmode om en kort forlængelse på et par måneder, men flere EU-kilder signalerer, at EU i stedet overvejer at foreslå, at Brexit-datoen bliver udskudt med 1 år eller mere. Det vil så måske være netop det der skal til for at overbevise et flertal i parlamentet om, at Theresa Mays udtrædelsesaftale trods alt er den mindst ringe, da den rent faktisk leverer Brexit inden for en overskuelig fremtid.

Usikkerheden er dog enorm, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-processen ender. Vores holdning har hele vejen igennem været, at det vil lykkes Theresa May at sikre et velordnet Brexit (om end efter flere afstemninger og formentlig også en udskydelse af Brexit-datoen), men vi anerkender til fulde, at risici er meget store. Alle muligheder er således stadig er i spil! Risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er stadig helt reel, men også både et nyvalg til parlamentet og en ny folkeafstemning om EU kan blive en realitet.


12.03.2019: Pundet styrket på Brexit-forhåbninger

Siden i går er det britiske pund steget ca. 1,5 %, så det nu er på 8,75 over for danske kroner. Det er det højeste niveau siden maj 2017. Pundstyrkelsen skyldes, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er reduceret, efter premierminister Theresa May og EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sent i aftes nåede til enighed om en juridisk bindende erklæring om den udskældte irske backstop.

Det er vigtigt før aftenens Brexit-afstemning i det britiske parlament, hvor der imidlertid stadig er udsigt til, at udtrædelsesaftalen endnu en gang bliver afvist. Den nye erklæring kan dog betyde, at nederlaget bliver mindre end i januar, hvorved forhåbningen om en vedtagelse senere på foråret bliver holdt i live. Vores hovedscenarie er fortsat, at afstemningsprocessen i denne uge ender ud med, at briterne anmoder EU om en kort udskydelse af Brexit-datoen. Denne beslutning kan så formelt blive taget på EU-topmødet den 21.-22. marts.


11.03.2019: Udsigt til nyt nervepirrende kapitel i Brexit-sagaen

Der er i denne uge lagt op til endnu et nervepirrende kapitel i det langstrakte Brexit-drama. I morgen skal det britiske parlament efter planen igen stemme om udtrædelsesaftalen med EU, der jo faldt med et brag i slutningen af januar. Hvis aftalen endnu en gang bliver stemt ned, vil parlamentet på onsdag skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien så i stedet skal forlade EU den 29. marts uden en aftale (det såkaldte ”no-deal” Brexit). Hvis parlamentarikerne som ventet også afviser dette, skal de på torsdag stemme om en ”kort og begrænset” udskydelse af Brexit-datoen (formentlig på 1-3 måneder).

Theresa May forsøger, at nå til enighed med EU om en juridisk bindende erklæring, der skal skære ud i pap, at den udskældte irske backstop kun er midlertidig. Der var intet gennembrud i forhandlingerne i weekenden, men de fortsætter i dag. Det betyder, at vi endnu ikke præcist ved, hvad det er de britiske parlamentarikere skal stemme om i morgen.

Vi vurderer, at det mest sandsynlige er, at Brexit-datoen bliver udskudt. Det vil i givet fald indebære, at parlamentet igen i morgen afviser udtrædelsesaftalen, men vi skulle gerne se et mindre nederlag i parlamentet. Bliver nederlaget derimod lige så stort som i januar, vil der igen blive stillet store spørgsmålstegn ved Theresa Mays politiske fremtid og dermed også hendes køreplan for Brexit.

Trods den enorme usikkerhed har vores holdning hele vejen igennem været, at det i sidste ende vil lykkes at nå i mål med et velordnet Brexit (om end formentlig efter flere afstemninger og en udskydelse af Brexit-datoen). Det er stadig vores vurdering, men selv om pundet indpriser en reduceret risiko for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale, er den bestemt ikke væk. Usikkerheden er fortsat meget stor, og alle muligheder er i spil herunder også et nyvalg og en ny folkeafstemning om EU.


28.02.2019: Britiske pund fejrer Brexit-optimisme

Onsdag aften godkendte det britiske parlament Theresa Mays nye køreplan for den fortsatte Brexit-proces. Den indebærer intense forhandlinger mellem Storbritannien og EU i de næste dage, inden nye afstemninger venter i perioden 12.-14. marts. Mandat-matematikken får stadig svært ved at gå op, og derfor kan der meget vel blive behov for muligheden for at udskyde Brexit-datoen i forsøget på at få enderne til at mødes omkring Theresa Mays udtrædelsesaftale (med eller uden en ny juridisk bindende erklæring om den irske backstop).

Trods den enorme usikkerhed har vores holdning hele vejen igennem været, at det i sidste ende vil lykkes at nå i mål med et velordnet Brexit, og at der meget vel kunne blive behov for flere afstemninger og en udskydelse af Brexit-datoen. Det er stadig vores vurdering, og de sidste dages begivenheder har generelt reduceret risikoen for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Den er dog langt fra væk, og usikkerheden er stadig meget stor. 

Det britiske pund (GBP) har været fundamentalt undervurderet siden folkeafstemningen om Brexit i 2016 (jf. figur 2) på grund af de mange ukendte konsekvenser for britisk økonomi og landets fremtidige handelsforhold med EU.

De seneste to dages kraftige GBP-stigning betyder, at GBP nu bryder ud af sit velkendte handelsinterval siden maj 2017. Det er vores vurdering, at valutamarkedet er i fuld gang med at tage forskud på vedtagelsen af ”en Brexit-aftale”. Dette positive scenarie kan i vores øjne løfte GBP/DKK til niveauet 8,80.


27.02.2019: May åbner for udskydelse af Brexit

Pundet styrkede sig i går, da britisk politik for anden i dag i træk bød på en kovending. Efter Jeremy Corbyn mandag meddelte, at Labour nu bakker op om en ny folkeafstemning om EU, vendte Theresa May i går på en tallerken, da hun åbnede for muligheden for en udskydelse af Brexit-datoen. Fælles for de to partiledere er desuden, at kovendingen er sket mere af nød end af lyst pga. pres fra det politiske bagland.

Selv hvis Theresa May får den ønskede juridisk bindende erklæring på plads, der skal understrege, at den udskældte irske backstop kun er midlertidig, ser det stadig svært ud at få godkendt udtrædelsesaftalen med EU. Og med kun en måned til Brexit er tiden meget knap, hvorfor Theresa May i går åbnede for en mulig udskydelse af briternes farvel til EU.

Det er stadig planen, at parlamentet senest den 12. marts igen skal stemme om selve udtrædelsesaftalen. Hvis den endnu en gang bliver stemt ned, vil parlamentet den 13. marts skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien så i stedet skal forlade EU den 29. marts uden en aftale (det såkaldte ”no-deal” Brexit). Hvis parlamentarikerne som ventet også afviser det, skal de den 14. marts stemme om en ”kort og begrænset” udskydelse af Brexit-datoen (formentlig på 1-3 måneder). Så alle muligheder er i høj grad stadig i spil. 

Der skal som planlagt være debat og afstemninger i det britiske parlament i eftermiddag/aften, men først omkring frokost, bliver det besluttet, hvilke ændringsforslag der skal stemmes om. Og under alle omstændigheder har Theresa Mays nye køreplan taget lidt af luften ud af dagens afstemninger.


26.02.2019: Labour bakker op om en ny folkeafstemning om EU

Jeremy Corbyn foretog i går lidt af en kovending, da han efter lang tids pres meddelte, at han og Labour nu bakker op om en ny britisk folkeafstemning om EU. Dermed har debatten i parlamentet i morgen fået endnu en facet, og det har bestemt ikke gjort usikkerheden mindre.

I dag mødes Theresa May med kabinettet og fremlægger beslutningerne senere for parlamentet, hvorefter forskellige forslag fremlægges. Disse vil blive diskuteret og stemt om i parlamentet i morgen. Labour har meddelt, at de vil stille forslag om, at Storbritannien skal indgå i en permanent toldunion med EU og have en tæt tilknytning til EU’s Indre Marked. Hvis dette forslag – som ventet – bliver stemt ned i parlamentet, vil Labour så i stedet gå efter at få gennemført endnu en folkeafstemning om EU. Det er dog usikkert, hvornår dette ønske formelt bliver fremlagt i parlamentet. I morgen ventes Labour også at støtte et ændringsforslag, der sigter på at udskyde Brexit-datoen for at minimere risikoen for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Labour er altså villig til at gå langt for at undgå Theresa May’s udskældte udtrædel- sesaftale, og dermed er alle bolde i luften forud for onsdagens vigtige debat og af- stemninger. Selv om det er nyt, at Labour nu går ind for en ny folkeafstemning om EU, er det dog langt fra givet, at en sådan kommer til at finde sted. Det vil kræve opbakning fra en bred kreds i parlamentet, og mange konservative deler Theresa May’s holdning om, at det vil være en hån mod demokratiet med en ny folkeafstemning. Det er også tvivlsomt, om det vil løse udfordringen, da den britiske befolkning er præcist lige så splittet nu som ved den første folkeafstemning i 2016.


25.02.2019: Nye Brexit-afstemninger venter på onsdag

Med kun godt en måned til Brexit 29. marts er tiden knap, og forhandlingerne mellem Storbritannien og EU spidser derfor til. I morgen skal Theresa May i parlamentet gøre status over fremskridtene, og onsdag skal parlamentarikerne så igen stemme om Brexit. Theresa May har dog allerede gjort det klart, at det er for tidligt, at sende selve udtrædelsesaftalen til afstemning igen. I stedet skal der stemmes om en række ændringsforslag, hvoraf det vigtigste meget vel kan handle om at udskyde Brexit-datoen. Der kan også komme en ny afstemning om en eventuel ny folkeafstemning om EU.

Den britiske regering forhandler lige nu med EU om en juridisk bindende erklæring, der skal skære ud i pap, at den udskældte irske backstop er en forsikringsordning, der kun kan komme i spil i en kortere periode. På den måde håber Theresa May at kunne finde opbakning i det splittede parlament til den møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU. Hun har tilkendegivet, at afstemningen senest vil finde sted den 12. marts og håber dermed på hjælp fra ”den brændende platform” til i sidste øjeblik at ændre stemningen, så Storbritannien kan styre uden om et kaotisk ”no-deal” Brexit. Det er dog en risikabel strategi, og det kan meget vel blive nødvendigt med en udskydelse af Brexit-datoen for at få enderne til at mødes.


19.02.2019: Brexit-usikkerhed splitter Labour og tynger bilsektoren

Det britiske pund handlede i går ganske stabilt omkring 8,51 overfor danske kroner trods flere interessante Brexit-nyheder. Den japanske bilproducent Honda meddelte i går, at de lukker fabrikken i Swindon i 2022, hvilket bringer 3.500 britiske arbejdspladser i fare. Selv om Honda forklarede det med et lavere salg af dieselbiler i Europa generelt, så er der ingen tvivl om, at den store Brexit-usikkerhed også har spillet en rolle i beslutningen. Det kommer efter at Nissan i starten af februar meddelte, at den nye X-Trail model alligevel ikke vil blive produceret i Sunderland, og det er dermed endnu et vidnesbyrd om, at den vigtige bilsektor er under pres af den langtrukne og usikre Brexit-proces.

Der var også bevægelse på den politiske front i går. Og for en gangs skyld var det ikke den dybe splittelse i det Konservative parti, der var i fokus – men derimod Labour. Syv parlamentsmedlemmer meddelte nemlig, at de forlader Labour og danner en uafhængig gruppe, da de er utilfredse med både Labours Brexit-strategi og håndteringen af vedvarende rygter om antisemitisme i partiet. Flugten fra Labour ændrer dog ikke på, at det stadig ser meget svært ud for Theresa May at få godkendt sin upopulære udtrædelsesaftale.

Theresa May rejser på torsdag til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, og her vil hun endnu en gang forsøge at få genåbnet forhandlingerne om udtrædelsesaftalen. Der er tilsyneladende en vis bevægelse ift. de juridiske formuleringer omkring den udskældte irske backstop, men der er stadig meget lang vej i mål. På tirsdag den 26. februar skal Theresa May igen gøre rede for Brexit-fremskridtene i parlamentet, og dagen efter kan der så igen komme afstemninger om forskellige ændringsforslag. Med kun godt en måned til Brexit den 29. marts 2019 tikker uret højere og højere, og Theresa May håber formentlig på hjælp fra ”den brændende platform” til at skabe opbakning til udtrædelsesaftalen og dermed, at Storbritannien kan styre uden om et kaotisk ”no-deal” Brexit. Det er dog en risikabel strategi, og den indebærer også, at der kan blive behov for at udskyde Brexit-datoen for at få enderne til at mødes.

 


06.02.2019: Vækstsvaghed forud for nye Brexit-forhandlinger

GBP/DKK er faldet 0,5 % til 8,48, efter gårsdagens britiske PMI’er signalerer, at økonomien er på vej mod en svag start på 2019. Virksomhederne peger samstemmende på Brexit-usikkerhed som den primære årsag til den lavere erhvervstillid. PMI composite er faldet til 50,3, og de fremadskuende underindeks (som fx ordreindgangen) sender også bekymrende signaler. Det er værd at bemærke, at den primære årsag til, at PMI fra industrien faktisk steg i slutningen af 2018 var lageropbygning i relation til forstyrrelser i distributionskæderne i tilfælde af et kaotisk ”no-deal” Brexit.

De seneste dage har ikke budt på de store nyheder i den efterhånden uendelige Brexit-saga. Theresa May er lige nu i Nordirland for at afsøge mulighederne i relation til den udskældte irske backstop, og i morgen drager hun til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Der er usikkerhed om præcis, hvad det er Theresa May ønsker ift. den irske backstop, men tilsyneladende er hun villig til at stille sig tilfreds med juridiske forsikringer om, at den er tidsbegrænset. Det vil ikke være populært hos de konservative Brexit-hardlinere, men til gengæld mere spiseligt for EU, der gentagne gange har tilkendegivet, at udtrædelsesaftalen ikke står til genforhandling. Theresa May skal senest den 14. februar gøre status i parlamentet med mulighed for nye afstemninger.


30.01.2019: Storbritannien på mission impossible i EU

Tirsdag var endnu en spændende dag i den langstrakte Brexit-saga, hvor parlamentet stemte om syv forskellige ændringsforslag og vedtog de to med et snævert flertal. Det står nu klart, at der er opbakning i parlamentet (om end kun fra regeringens egne rækker) til udtrædelsesaftalen, såfremt den udskældte irske backstop bliver fjernet og erstattet af en alternativ metode til at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland. Dermed har Theresa May fået et bindende mandat fra parlamentet til at gå tilbage til EU for at genforhandle udtrædelsesaftalen. Det virker dog som en nærmest umulig opgave. EU har nemlig gentagne gange tilkendegivet, at den 585 sider lange juridiske tekst ikke står til genforhandling, og det var også budskabet fra både den irske regeringschef og Donald Tusks talsmand i aftes.

Så sat på spidsen har Theresa May nu formået at samle det splittede konservative parti i Brexit-processen, men desværre for hende om en aftale hun ikke har opbakning i EU til at levere.

Der var også snæver opbakning i parlamentet til, at Storbritannien ikke skal forlade EU uden en aftale. Det er bemærkelsesværdigt, selv om afstemningen kun er vejledende, da det er første gang, at parlamentet konkret signalerer, at et ”no-deal” Brexit ikke er en farbar vej. Derimod var der eksempelvis ikke opbakning i parlamentet til at anmode EU om en udskydelse af Brexit-datoen.

Theresa May vil i løbet af de næste dage være i tæt kontakt med EU, men det er meget svært at forestille sig, at EU er parat til at rykke sig markant i spørgsmålet om den irske backstop. Den var jo mange måneder undervejs, og alle tænkelige alternativer blev afsøgt i forhandlingsprocessen. Theresa May lovede i aftes, at såfremt hun ikke har indgået en aftale med EU inden den 13. februar – en meget ambitiøs køreplan – så vil parlamentet få mulighed for at stemme om fremskridtene i Brexit-processen. Det er meget tæt på deadline, og Theresa May håber formentlig på hjælp fra ”den brændende platform”. Strategien indebærer dog også, at der meget vel kan blive behov for at udskyde Brexit-datoen for at få enderne til at mødes.

Det britiske pund reagerede i aftes med svækkelse, da afstemningerne vidner om fortsat stor usikkerhed i Brexit-processen.


28.01.2019: Ingen Brexit-forløsning i morgen

For to uger siden faldt Theresa Mays møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale som bekendt med et brag, da især den irske backstop er voldsomt upopulær. May har derfor lovet at søge indrømmelser i EU, og morgendagens vigtige debat i parlamentet og afstemninger om en række ændringsforslag kan give et pejlemærke om, hvilken retning hun bør gå. Der er altså ikke udsigt til en ny alt-eller-intet-afstemning om selve udtrædelsesaftalen i morgen.

Der kan stilles nye ændringsforslag indtil i aften, og en række er allerede på plads. Det mest omtalte ændringsforslag indebærer, at hvis regeringen ikke har fået godkendt en udtrædelsesaftale i parlamentet inden 26. februar, så skal parlamentet tage stilling til at anmode EU om en udskydelse af Brexit-datoen med 9 måneder til 31. december 2019. Et andet ændringsforslag pålægger Theresa May at anmode EU om en tidsbe-grænset irsk backstop, hvilket EU gentagne gange har afvist. Dermed er alle bolde stadig i luften.


24.01.2019: Ændringsforslag skal forhindre ”no-deal” Brexit

Det britiske oppositionsparti Labour har indikeret, at partiet vil stemme for et ændringsforslag, der skal hindre et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Ændringsforslaget er stillet af Yvette Cooper fra Labour og indebærer, at regeringen har indtil 26. februar til at få godkendt en udtrædelsesaftale med EU. Hvis det ikke lykkes, vil parlamentet skulle tage stilling til, om Brexit-datoen skal udskydes for at undgå et ”no-deal” Brexit. Forslaget indebærer en udskydelse på ni måneder, dvs. indtil 31. december 2019.

For at ændringsforslaget skal blive til virkelighed, kræver det dog også opbakning fra en række parlamentarikere fra de øvrige partier. GBP steg onsdag til 8,56 over for danske kroner, hvilket er det højeste niveau siden november 2018.


22.01.2019: Brexit: Plan B er plan A

Theresa May blev endnu en gang mødt med buh-råb, da hun mandag eftermiddag fremlagde sin plan B for den videre fremdrift i Brexit-processen. Hun og regeringen står som bekendt med ryggen mod muren, da Brexit nu kun er godt to måneder ude i fremtiden. Men der var ikke meget nyt i hendes udspil. Sidste uges udstrakte hånd til oppositionen, der blev tolket som et skridt i retning af et mere blødt Brexit i tråd med Labours holdning, blev således gjort til skamme. Theresa May’s plan B minder nemlig i udstrakt grad om plan A, idet regeringen lægger op til, at den møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU skal til en ny afstemning i parlamentet den 29. januar. Dog vil Theresa May forsøge at gøre den udskældte irske backstop mere spiselig, og hun lovede også, at inddrage det britiske parlament endnu mere i processen.

Trods disse forsikringer ser det stadig nærmest umuligt ud for regeringen at vinde næste uges afstemning. Det betyder, at usikkerheden forbliver særdeles stor. Theresa May gjorde det samtidig klart, at Brexit-datoen ikke bliver skubbet længere ud i fremtiden, ligesom en ny folkeafstemning om EU ikke kan komme på tale. Dermed er risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit stadig meget reel. Den britiske regering er tilsyneladende villig til at sætte alt på et bræt i håbet om, at den brændende platform med kun 78 dage til Brexit er tilstrækkelig til at sikre opbakning til udtrædelsesaftalen.

Reaktionen fra EU har indtil videre været meget afdæmpet. EU afventer således et konkret udspil om Storbritanniens ønsker til ændringer i den irske backstop, og budskabet er altså, at bolden i høj grad stadig er på den britiske banehalvdel.


18.01.2019: Fastlåste positioner forud for ny Brexit-afstemning den 29. januar

Theresa May forsøger at række hånden ud og søge bred opbakning på tværs af partiskel i parlamentet for at sikre et velordnet Brexit. Det er dog langt fra nogen nem opgave, og positionerne virker fortsat fastlåste uden den store kompromisvilje hos hverken regeringen eller Labour. Således har Theresa May endnu ikke mødtes med Jeremy Corbyn fra Labour, da han ikke vil indgå i diskussioner, før hun en gang for alle fjerner risikoen for at Storbritannien kan ryge ud af EU den 29. marts uden en aftale.

Så det er med ryggen mod muren, at Theresa May på regeringens vegne skal fremlægge en plan B for parlamentet på mandag. Allerede nu har hun dog meddelt, at parlamentet den 29. januar skal debattere og stemme om en udtrædelsesaftale. 

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad parlamentet konkret skal stemme om. Som vi skrev i går, tolker vi Theresa Mays udstrakte hånd til oppositionen som et skridt i retning af et lidt mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU, end hun og regeringen tidligere har lagt op til. 

Der er dog stadig meget store risici, og både et kaotisk ”no-deal” Brexit og en ny folkeafstemning om EU spøger stadig i kulissen. Pundet har styrket sig de seneste dage og nåede i går op omkring 8,50 over for danske kroner. Det indikerer, at markederne opfatter et velordnet Brexit som det mest sandsynlige.


14.01.2019: Afgørelsens time for Brexit

I morgen finder den vigtige Brexit-afstemning i det britiske parlament langt om længe sted, og meget tyder på, at den ikke bliver den forløsning, som regeringen ellers håber på. Modstanden mod den møjsomligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU er nemlig intakt i både regeringens egne rækker og oppositionen, og den bliver sandsynligvis stemt ned i parlamentet.

I løbet af de seneste uger har regeringen derfor intensiveret forberedelserne for at afbøde de værste udfordringer ved et såkaldt ”no-deal” Brexit. Med mindre andet bliver vedtaget inden den 29. marts, er det nemlig default-løsningen i Brexit-sagaen – også selv om det store flertal i parlamentet er klar modstander af et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Hvis udtrædelsesaftalen som ventet bliver forkastet af parlamentet, kan vi meget vel stå med endnu en eskalering af den politiske krise, idet Labour truer med et mistillidsvotum mod regeringen. Labour ønsker således et parlamentsvalg til at få renset luften. Vi vurderer dog, at hverken Brexit-hardlinerne i det konservative parti eller støttepartiet DUP har interesse i at vælte regeringen, hvorfor det formentlig ikke vil lykkes for Labour. Regeringen vil være under et stort pres for hurtigt at fremsætte en plan B, og her kan resultatet meget vel blive en kort udskydelse af Brexit-datoen, så den britiske regering har bedre tid til at søge nye forsikringer om den upopulære irske backstop, inden udtrædelsesaftalen kan komme til afstemning i parlamentet igen. Selv om det stadig ser svært ud, så er det værd at huske på, at en brændende platform (som under den sydeuropæiske gældskrise) tidligere har vist sig effektiv.

EU ønsker også at være en aktiv medspiller for at sikre et velordnet Brexit. Ifølge unavngivne EU-kilder citeret i dagens britiske medier, er EU parat til udskyde Brexit-datoen indtil juli, hvis den britiske regering beder om det.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed – nemlig at Storbritannien sigter mod et mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU eller helt trækker sin udmeldelse tilbage. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning om EU, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønske fra 2016 om at forlade EU.

Vores holdningen har hele tiden været, at det i sidste ende vil lykkes at få vedtaget en udtrædelsesaftale med EU – formentlig efter mere end én afstemning og muligvis efter en kort udskydelse af Brexit-datoen. Men usikkerheden er meget stor pga. den mudrede politiske situation. Det betyder, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er helt reel, og det samme gælder risikoen for en ny folkeafstemning om EU.


04.01.2019: Presset stiger og risikoen for et ”no-deal” Brexit er meget reel

Med mindre end tre måneder til Brexit den 29. marts 2019 stiger presset på Theresa May og den britiske regering. Parlamentet træder sammen igen den 7. januar, men trods tidspresset har der ikke været de store nyheder hen over juleferien. Det betyder, at det stadig ser endog meget svært ud for Theresa May at få godkendt Brexit-aftalen i parlamentet, når den efter planen kommer til afstemning i ugen fra den 14.-18. januar 2019.

Modstanden mod Brexit-aftalen kommer som bekendt fra både det konservative bagland og oppositionen. Senest har en meningsmåling vist, at et flertal af de konservative partimedlemmer ligefrem foretrækker et såkaldt ”no-deal” Brexit frem for Theresa Mays aftale. Dermed har stemningen rykket sig yderligere væk fra aftalen, og heller ikke hos hverken det lille støtteparti DUP eller det store oppositionsparti Labour er utilfredsheden blevet mindre.

Den britiske regering har derfor intensiveret forberedelserne til et såkaldt ”no-deal” Brexit, der kan blive til virkelighed, hvis parlamentet forkaster aftalen. Som vi tidligere har skrevet, vil det blive kaotisk, og både den britiske centralbank og en række internationale organisationer forudser store problemer for økonomien. Ikke kun pga. de toldsatser og andre handelsbarrierer, der i givet fald bliver til virkelighed fra den 30. marts 2019, men også pga. papirarbejdet, der vil skabe kilometerlange køer ved grænseovergangene, og forstyrrelser i vareleverancerne. Hertil kommer alle de andre samarbejdsaftaler med EU, der falder bort, ligesom det britiske pund vil falde markant, hvis et ”no-deal” Brexit bliver en realitet. Regeringens forberedelser, herunder ansættelsen af ca. 10.000 nye toldmedarbejdere og guidance til de britiske virksomheder, vil dog ikke kunne afhjælpe de økonomiske udfordringer, og efterdønningerne vil også ramme resten af Europa.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed. Storbritannien kan nemlig vælge at sætte Brexit-processen i stå, hvis parlamentet forkaster Theresa Mays aftale. EU vil dog formentlig kun acceptere en mindre udskydelse af Brexit, men Storbritannien har faktisk mulighed for helt at trække sin udmeldelse tilbage. Det vil købe tid til enten at få renset luften med et parlamentsvalg eller med en ny folkeafstemning om EU. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønsket om at forlade EU. Theresa May har gentagne gange understreget, at en ny folkeafstemning vil være en hån mod demokratiet, og Labours leder Corbyn har i denne uge slået fast, at han – i modsætning til mange af hans partifæller – ikke ønsker en ny folkeafstemning.

Alt i alt er usikkerheden derfor meget stor, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-sagaen ender. Men uanset hvad står det klart, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er meget reel.


15.01.2019: Brexit-kaos fortsætter formentlig efter dagens afstemning

Det britiske parlament afslutter i dag den ophedede debat om EU-udtrædelsesaftalen, og herefter vil selve afstemningen finde sted. Afstemningen vil formentlig finde sted omkring kl. 20 dansk tid, mens resultatet vil være klart omkring kl. 21.

Theresa May ventes at komme med en udtalelse, når afstemningsresultatet er kendt, og efter alt at dømme kan hun se frem til et nederlag. Afstemningen foregår ved simpelt flertal, og det betyder, at Theresa May har behov for mindst 320 stemmer, hvilket vi venter, ikke er muligt. Vi vurderer, at det afstemningsresultat er tæt på at være indpriset i markederne. Hvis aftalen mod forventning skulle blive godkendt, vil det være en positiv overraskelse, der klart vil løfte det britiske pund. Selv om markederne er forberedt på, at Brexit-aftalen kan blive stemt ned, kan det alligevel give ny usikkerhed på markederne og svække pundet – især hvis aftalen falder med en stor margin, dvs. med 75 stemmer eller mere.

Som vi skrev i går, kan den politiske krise eskalere, hvis udtrædelsesaftalen i aften bliver forkastet af parlamentet. Regeringen vil være under et stort pres for hurtigt at komme med en plan B. Her kan resultatet meget vel blive en kort udskydelse af Brexit-datoen, så den britiske regering har bedre tid til at søge nye forsikringer om den upopulære irske backstop. EU ønsker at være en aktiv medspiller for at sikre et velordnet Brexit, og ifølge unavngivne EU-kilder er EU parat til udskyde Brexit-datoen indtil juli 2019, hvis den britiske regering beder om det. Hovedparten af det britiske parlament kæmper for at undgå et kaotisk ”no-deal” Brexit, og fokus er også i stigende grad på muligheden for, at Storbritannien sigter mod et mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU eller helt trækker sin udmeldelse tilbage.

Vores holdning har hele tiden været, at det i sidste ende vil lykkes at få vedtaget en udtrædelsesaftale med EU – formentlig efter mere end én afstemning og muligvis efter en kort udskydelse af Brexit-datoen, men usikkerheden er meget stor pga. den mudrede politiske situation. Det betyder, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er helt reel, og det samme gælder risikoen for en ny folkeafstemning om EU.


14.01.2019: Afgørelsens time for Brexit

I morgen finder den vigtige Brexit-afstemning i det britiske parlament langt om længe sted, og meget tyder på, at den ikke bliver den forløsning, som regeringen ellers håber på. Modstanden mod den møjsomligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU er nemlig intakt i både regeringens egne rækker og oppositionen, og den bliver sandsynligvis stemt ned i parlamentet.

I løbet af de seneste uger har regeringen derfor intensiveret forberedelserne for at afbøde de værste udfordringer ved et såkaldt ”no-deal” Brexit. Med mindre andet bliver vedtaget inden den 29. marts, er det nemlig default-løsningen i Brexit-sagaen – også selv om det store flertal i parlamentet er klar modstander af et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Hvis udtrædelsesaftalen som ventet bliver forkastet af parlamentet, kan vi meget vel stå med endnu en eskalering af den politiske krise, idet Labour truer med et mistillidsvotum mod regeringen. Labour ønsker således et parlamentsvalg til at få renset luften. Vi vurderer dog, at hverken Brexit-hardlinerne i det konservative parti eller støttepartiet DUP har interesse i at vælte regeringen, hvorfor det formentlig ikke vil lykkes for Labour. Regeringen vil være under et stort pres for hurtigt at fremsætte en plan B, og her kan resultatet meget vel blive en kort udskydelse af Brexit-datoen, så den britiske regering har bedre tid til at søge nye forsikringer om den upopulære irske backstop, inden udtrædelsesaftalen kan komme til afstemning i parlamentet igen. Selv om det stadig ser svært ud, så er det værd at huske på, at en brændende platform (som under den sydeuropæiske gældskrise) tidligere har vist sig effektiv.

EU ønsker også at være en aktiv medspiller for at sikre et velordnet Brexit. Ifølge unavngivne EU-kilder citeret i dagens britiske medier, er EU parat til udskyde Brexit-datoen indtil juli, hvis den britiske regering beder om det.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed – nemlig at Storbritannien sigter mod et mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU eller helt trækker sin udmeldelse tilbage. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning om EU, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønske fra 2016 om at forlade EU.

Vores holdningen har hele tiden været, at det i sidste ende vil lykkes at få vedtaget en udtrædelsesaftale med EU – formentlig efter mere end én afstemning og muligvis efter en kort udskydelse af Brexit-datoen. Men usikkerheden er meget stor pga. den mudrede politiske situation. Det betyder, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er helt reel, og det samme gælder risikoen for en ny folkeafstemning om EU.


04.01.2019: Presset stiger og risikoen for et ”no-deal” Brexit er meget reel

Med mindre end tre måneder til Brexit den 29. marts 2019 stiger presset på Theresa May og den britiske regering. Parlamentet træder sammen igen den 7. januar, men trods tidspresset har der ikke været de store nyheder hen over juleferien. Det betyder, at det stadig ser endog meget svært ud for Theresa May at få godkendt Brexit-aftalen i parlamentet, når den efter planen kommer til afstemning i ugen fra den 14.-18. januar 2019.

Modstanden mod Brexit-aftalen kommer som bekendt fra både det konservative bagland og oppositionen. Senest har en meningsmåling vist, at et flertal af de konservative partimedlemmer ligefrem foretrækker et såkaldt ”no-deal” Brexit frem for Theresa Mays aftale. Dermed har stemningen rykket sig yderligere væk fra aftalen, og heller ikke hos hverken det lille støtteparti DUP eller det store oppositionsparti Labour er utilfredsheden blevet mindre.

Den britiske regering har derfor intensiveret forberedelserne til et såkaldt ”no-deal” Brexit, der kan blive til virkelighed, hvis parlamentet forkaster aftalen. Som vi tidligere har skrevet, vil det blive kaotisk, og både den britiske centralbank og en række internationale organisationer forudser store problemer for økonomien. Ikke kun pga. de toldsatser og andre handelsbarrierer, der i givet fald bliver til virkelighed fra den 30. marts 2019, men også pga. papirarbejdet, der vil skabe kilometerlange køer ved grænseovergangene, og forstyrrelser i vareleverancerne. Hertil kommer alle de andre samarbejdsaftaler med EU, der falder bort, ligesom det britiske pund vil falde markant, hvis et ”no-deal” Brexit bliver en realitet. Regeringens forberedelser, herunder ansættelsen af ca. 10.000 nye toldmedarbejdere og guidance til de britiske virksomheder, vil dog ikke kunne afhjælpe de økonomiske udfordringer, og efterdønningerne vil også ramme resten af Europa.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed. Storbritannien kan nemlig vælge at sætte Brexit-processen i stå, hvis parlamentet forkaster Theresa Mays aftale. EU vil dog formentlig kun acceptere en mindre udskydelse af Brexit, men Storbritannien har faktisk mulighed for helt at trække sin udmeldelse tilbage. Det vil købe tid til enten at få renset luften med et parlamentsvalg eller med en ny folkeafstemning om EU. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønsket om at forlade EU. Theresa May har gentagne gange understreget, at en ny folkeafstemning vil være en hån mod demokratiet, og Labours leder Corbyn har i denne uge slået fast, at han – i modsætning til mange af hans partifæller – ikke ønsker en ny folkeafstemning.

Alt i alt er usikkerheden derfor meget stor, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-sagaen ender. Men uanset hvad står det klart, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er meget reel.


18.12.2018: Brexit-afstemning i parlamentet i midten af januar

Theresa May meddelte mandag eftermiddag parlamentet, at den udskudte afstemning om den forkætrede Brexit-aftale vil finde sted i midten af januar. Der er endnu ingen konkret dato, men ifølge Theresa May bliver det i ugen fra den 14.-18. januar. 

Meldingen kommer efter, at oppositionens leder Jeremy Corbyn fra Labour mandag formiddag truede med et mistillidsvotum mod regeringen, hvis der ikke snart blev fastlagt en dato for afstemningen. Det er nu sket, men det betyder bestemt ikke, at et mistillidsvotum dermed er udelukket. Der er stadig maksimalt pres på Theresa May og regeringen, da Brexit-aftalen fortsat ikke ser ud til at kunne samle tilstrækkelig opbakning i parlamentet. 

Det er en ringe trøst, at EU på sidste uges topmøde gjorde det klart, at den irske backstop-løsning kun er en forsikringsordning, der ikke ventes at komme i brug. Og hvis det alligevel skulle blive nødvendigt, så vil det kun være midlertidigt. Muligheden for en ny folkeafstemning om EU fylder også mere og mere i debatten. Men i går udelukkede Theresa May endnu en gang, at det er en farbar vej, da det ”vil være en hån mod demokratiet”. 

Efter sidste uges store volatilitet på valutamarkedet var pundet i går relativt stabilt, hvor GBP/DKK handler lige over 8,30. Retningen dikteres fortsat af udviklingen omkring Brexit.


13.12.2018: Theresa May overlever mistillidsvotum men kaos fortsætter

May overlevede i aftes mistillidsafstemningen i det konservative parti med opbakning fra 200 parlamentsmedlemmer og mistillid fra 117. Theresa May kan umid-delbart se ud til at være styrket, da der ikke kan stilles et nyt mistillidsvotum inden for de næste 12 måneder, men det er bekymrende, at der er et stort mindretal i Theresa May’s eget parti, som ikke har tillid til hendes lederskab og politik. Det er et markant vidnesbyrd om, at der stadig ikke er opbakning til hendes Brexit-aftale.

I dag tager Theresa May til Bruxelles, hvor hun på EU-topmødet vil forsøge at opnå ”juridiske og politiske forsikringer” ift. den irske backstop-løsning, som er under kraf-tig beskydning fra både Brexit-hardlinerne i hendes eget parti og fra oppositionen. EU har dog på forhånd udelukket at genåbne forhandlingerne om selve den juridiske tekst. Derfor er der kun udsigt til opbakning fra EU i form af en politisk erklæring, der gør det klart, at den irske backstop ikke er tænkt som en permanent løsning. Derfor er det stadig tvivlsomt, om der er tilstrækkelig opbakning til Brexit-aftalen i parla-mentet i Storbritannien, hvorfor det politiske drama kan fortsætte i britisk politik i de kommende dage og uger. Læg dertil, at selvom Theresa May er fredet ift. et nyt mis-tillidsvotum fra egne rækker, så kan oppositionen stadig kræve et mistillidsvotum mod regeringen.


11.12.2018: Brexit-kaos når nye højder efter udskudt afstemning

Premierminister Theresa May står ydmyget tilbage efter sin beslutning om at udskyde den planlagte Brexit-afstemning, da det i går stod klart, at aftalen ellers ville være blevet stemt ned med en betydelig margin. Dermed når det britiske Brexit-kaos nye højder, og den store usikkerhed var da også tydelig på valutamarkedet, hvor pundet svækkede sig til det laveste niveau i 1½ år.

Utilfredsheden med Theresa May’s Brexit-aftale drejer sig især om den irske backstop-løsning, som modstanderne mener, risikerer at binde Storbritannien til EU’s toldregler i al evighed. Derfor er Theresa May nu på vej rundt i Europa for at overbevise de øvrige EU-ledere om, at de skal træde til med forsikringer om, at backstop-løsningen er tidsbegrænset. Og i øvrigt kun er ment som en forsikringsordning, såfremt der ikke findes en anden løsning til at sikre, at der ikke kommer en hård grænse med fysisk infrastruktur mellem Irland og Nordirland.

EU-præsident Donald Tusk meddelte dog allerede mandag aften, at Brexit-aftalen ikke er til genforhandling. Han åbnede dog samtidig en dør lidt på klem ved at antyde, at EU er parat til at hjælpe Storbritannien til at få aftalen stemt igennem det britiske parlament. Det kunne fx ske via en fælles erklæring, der gør det klart, at den såkaldte backstop er uacceptabel som permanent løsning for både EU og Storbritannien. Theresa May står nu overfor nogle travle dage, der kulminerer på EU-topmødet den 13.-14. december, hvor Brexit pludselig får en fremtrædende plads på dagsordenen.

Hvad der kommer til at ske er højest usikkert. Det er en risikabel strategi at trække afstemningen yderligere i langdrag, da Brexit-datoen jo nærmer sig med hastige skridt. Men Theresa May håber på at tidspresset og en genforhandlet irsk backstop-løsning kan være det der skal til for at få Brexit-aftalen godkendt i parlamentet. Om afstemningen kommer til at finde sted inden parlamentets juleferie fra den 20. december eller først i januar er meget usikkert, og vi kan bestemt heller ikke afvise, at der kommer et mistillidsvotum mod Theresa May og regeringen. Samtidig arbejder flere og flere på en alternativ løsning, der involverer en ny folkeafstemning om EU. Så alle bolde er lige nu i spil i britisk politik.


05.12.2018: Nedtællingen til Brexit-afstemningen er begyndt

I går indledte det britiske parlament en 5 dage lang debat forud for den vigtige Brexit-afstemning den 11. december, og der var drama allerede fra dag ét. 

Theresa Mays øverste juridiske rådgiver og medlem af parlamentet blev således anklaget for ”foragt for parlamentet”, fordi han har nægtet at udlevere det fulde juridiske dokument om Brexit-rådgivningen af Theresa May og resten af regeringen. 

Det er et godt billede på den modvind, som Theresa May og hendes Brexit-plan lige nu befinder sig i, hvor både oppositionen og en lang række Brexit-hardlinere i hendes eget bagland kritiserer Brexit-aftalen og derfor truer med at stemme imod. Og som det ser ud lige nu, bliver det meget svært at få samlet et flertal for Brexit-aftalen den 11. december, og det betyder, at flere afstemninger måske kan blive nødvendige.

EU: Storbritannien kan blive

Samtidig kom det i går frem, at generaladvokaten ved EU-domstolen vurderer, at Storbritannien ikke behøver godkendelse fra de øvrige EU-lande, hvis det ønsker at afbryde Brexit-processen og alligevel blive i EU. 

Det skal bare ske inden Brexit-datoen den 29. marts 2019. Det bliver fra flere sider fremhævet, at denne udmelding måske kan hjælpe Theresa May i bestræbelserne på at få stemt Brexit-aftalen igennem, da hun vil kunne spille på, at hvis hendes aftale ikke får flertal, så er risikoen enten et kaotisk ”no-deal” Brexit eller eventuelt at parlamentet vender på en tallerken og helt stopper Brexit.


29.11.2018: Bank of England advarer om dyb recession ved et ”no-deal” Brexit

I går fremlagde Bank of England en stresstest af de britiske banker ved forskellige Brexit-scenarier. Den gode nyhed er, at bankerne med det nuværende kapitalgrundlag kan modstå selv det værste scenarie. Den dårlige nyhed er selve Bank of Englands worst-case-scenarie, der indebærer en dyb britisk recession i tilfælde af et kaotisk ”no-deal” Brexit uden nogen aftale med EU. I dette scenarie opererer Bank of England med et fald i BNP på hele 8 % i det første år, et fald i huspriserne på 1/3 og en svækkelse af pundet på op til 25 %. Altså et scenarie, der er endnu værre end nedturen i forbindelse med den globale finanskrise i 2008.

Selv om rapporten er blevet til på opfordring af parlamentet, betyder den, at Bank of England nu for alvor melder sig ind i Brexit-kampen. Det er dog langt fra sikkert, at rapporten vil få den store effekt. De EU-venlige kræfter vil formentlig se Bank of Englands worst-case-scenarie som en bekræftelse af deres argument, mens de fleste Brexit-hardlinere blot vil afvise det som den rene skræmmekampagne. Bank of England har også regnet på forskellige scenarier med mere eller mindre tæt tilknytning til EU efter Brexit. Fællesnævneren er her, at det økonomiske tab vil være betydeligt mindre end ved et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Theresa May er i øjeblikket i gang med en større kampagne, hvor hun rundt omkring i landet taler godt for sin Brexit-aftale i håb om at samle opbakning forud for afstemningen i parlamentet den 11. december. Som det ser ud lige nu, tyder alt dog på, at Theresa Mays udtrædelsesaftale her vil blive stemt ned, og det vil naturligvis forøge det politiske kaos. Vores vurdering er fortsat, at det i sidste ende vil lykkes at skaffe tilstrækkelig opbakning til udtrædelsesaftalen, men vi anerkender til fulde, at der stadig er en meget stor risiko for et ”no-deal” Brexit.


26.11.2018: Brexit-aftale i hus – nu venter den helt store test

Søndag mødtes stats- og regeringscheferne i Bruxelles for at forsegle verdens største skilsmisse, som Storbritanniens farvel til EU er blevet kaldt. Da der allerede lørdag var blevet fundet en løsning på den spanske udfordring ift. Gibraltar, forløb EU-topmødet uden dramatik. Dermed er der nu enighed om betingelserne for Brexit den 29. marts 2019. Bortset fra at Storbritannien herefter ikke længere har stemmeret i EU er der dog umiddelbart ikke meget, der ændrer sig, idet alle rettigheder og pligter fortsat gælder i overgangsperioden frem til udgangen af 2020 (evt. helt frem til 2022). Først efter Brexit skal EU og Storbritannien så i gang med at forhandle den fremtidige handelsaftale på plads, og det bliver bestemt ikke let.

Det er dog langt fra sikkert, at processen når så langt! Først skal Brexit-aftalen nemlig ratificeres i det britiske parlament, og alt tyder på, at det bliver særdeles vanskeligt. Afstemningen ventes at blive i perioden 10.-12. december, og i den mellemliggende periode skal Theresa May forsøge at finde opbakning til Brexit-aftalen i det dybt splittede parlament.

Det er ikke blevet nemmere efter at mindretalsregeringens støtteparti, det nordirske DUP, i lørdags meddelte, at det ikke vil stemme for Brexit-aftalen. Vi har længe vidst, at en række Brexit-hardlinere i det konservative parti har tænkt sig at stemme imod Brexit-aftalen, og med mindre Theresa May kan overtale en række parlamentarikere fra oppositionen, vil aftalen dermed falde. Det vil formentlig føre til klar markedsuro, og måske er det det, der skal til, for at Brexit-aftalen alligevel kan finde opbakning som det mindst ringe alternativ. Men intet er afgjort endnu, og risikoen for et ”no-deal” Brexit er stadig meget stor.


23.11.2018: Et skridt frem og et tilbage forud for søndagens EU-topmøde

Kun få dage før det afgørende EU-topmøde om Brexit på søndag den 25. november er der både positive og negative nyheder. På den positive front nåede EU og Storbritannien i går til enighed om et udkast til den politiske erklæring om det fremtidige handelsforhold, der skal ledsage den 585 sider lange juridiske tekst, der udgør udtrædelsesaftalen. Men samtidig står det klart, at der nu er kommet en anden sten i skoen.

Spanien truer nemlig med at nægte at godkende udtrædelsesaftalen med mindre der kommer en løsning ift. Gibraltar, der jo er britisk territorium. Spanien og Storbritannien har for længst indgået en aftale om Gibraltar, men Spanien er utilfreds med at udtrædelsesaftalen er tvetydig om Gibraltar. De fleste iagttagere venter, at der bliver fundet en løsning, og ellers er det også værd at bemærke, at en spansk godkendelse faktisk ikke er strengt nødvendig, da udtrædelsesaftalen skal vedtages med kvalificeret flertal.

Da nyheden om at EU og Storbritannien var nået til enighed om den politiske erklæring i går nåede nyhedsbureauerne, resultererede det i en styrkelse af pundet. Det betyder nemlig, at endnu en forhindring er ryddet af vejen op til EU-topmødet. Den politiske erklæring slår fast, at Storbritannien og EU arbejder hen imod et forpligtende handelssamarbejde, efter overgangsperioden er slut ved udgangen af 2020, men de konkrete forhold skal først forhandles på plads efter Brexit i marts 2019.

Theresa May håber, at hun med den politiske erklæring på plads kan sikre tilstrækkelig opbakning til udtrædelsesaftalen i det dybt splittede parlament. Her får hun brug for stemmer fra oppositionen, da en række Brexit-hardlinere i hendes eget konservative parti truer med at stemme imod aftalen. Labours leder Jeremy Corbyn udtalte dog i aftes, at han mener, at den politiske erklæring er en tom skal, så Theresa May er endnu ikke i mål. Der er således lagt op til en kæmpe gyser, når afstemningen finder sted i starten af december, og der er stor risiko for, at udtrædelsesaftalen bliver stemt ned i første forsøg.


19.11.2018: Theresa May fortsætter kampen for sin Brexit-plan

Dramatikken fortsætter i britisk politik, selv om Theresa May indtil videre har overlevet stormen mod både Brexit-aftalen og hendes person. På nuværende tidspunkt er der intet flertal for Brexit-aftalen, idet både en række rebeller fra det konservative parti vender tommelfingeren ned, ligesom Labour i går meldte endeligt ud, at de ikke vil støtte aftalen. Theresa May har brugt weekenden på at forsøge at banke rebellerne på plads, og hun har gjort meget ud af at sige, at selv hvis hun bliver væltet, vil der ikke blive lavet om på aftalen – det er ”denne Brexit-aftale eller ingen aftale”.

Theresa May og en række af hendes ministre kommer også til at bruge en del tid i Bruxelles i denne uge. Dagens møde blandt udenrigsministrene er dog uden den britiske. Her skal de forberede det vigtige EU-topmøde på søndag den 25. november.

Vigtigst af alt er dog den meget mudrede politiske situation i London. Mindst 20 konservative parlamentsmedlemmer har udtrykt ønske om et mistillidsvotum mod Theresa May, men vi kender endnu ikke det fulde antal. Der skal 48 til (15 %) for at kræve et mistillidsvotum, og selv hvis det skulle lykkes, vurderer en række iagttagere, at det vil blive meget svært at nå op på de 158 stemmer, der skal til for rent faktisk at vælte Theresa May. Selve afstemningen om Brexit-aftalen, der efter planen forventes at løbe af stablen mellem den 6.- og 10. december, er derimod en meget større hurdle. Som nævnt er der lige nu et flertal mod Brexit-planen, men Theresa May forsøger at opruste, og hun har bl.a. erstattet flere af de afgående ministre med sine egne loyale støtter. Der er dog lang vej igen, og vi kan bestemt ikke udelukke, at Brexit-aftalen bliver stemt ned i første forsøg.


16.11.2018: Politisk Brexit-kaos svækker pundet

På en højdramatisk dag i britisk politik svækkede pundet sig i går med ca. 1½ % på bekymring for at Storbritannien kan være på vej til at forlade EU i marts 2019 uden en aftale. Aftaleudkastet er i voldsom modvind fra både regeringens egne rækker og fra oppositionen, og kun få timer efter Theresa May onsdag aften meddelte, at regeringen står bag Brexit-planen, forlod fire ministre og viceministre således deres post. Samtidig truer flere konservative parlamentsmedlemmer med et mistillidsvotum mod premierministeren. Dermed lurer en politisk krise, der kan gøre det endog meget vanskeligt for Theresa May at få godkendt Brexit-aftalen i parlamentet. En række konservative kræfter kræver således, at en ny aftale bliver forhandlet på plads med EU, mens oppositionen efterspørger et nyt parlamentsvalg eller en ny folkeafstemning om EU.

Efter planen skal Brexit-aftalen formelt vedtages af EU og Storbritannien på et ekstraordinært EU-topmøde den 25. november, hvorefter den i starten af december skal stå sin endelige prøve, når den skal sendes til afstemning i det britiske parlament. Som det ser ud lige nu, bliver det meget svært, og vi kan meget vel se, at det bliver nødvendigt med mere end én afstemning. Men inden vi når så langt skal vi igennem nogle spændende dage i britisk politik, og som vi ser det, så er risikoen for et ”no-deal” Brexit mindst 30 %.


15.11.2018: Britisk regering bakker modvilligt op om Brexit-udkast

Efter en dramatisk dag i London godkendte den britiske regering i går aftes det udkast til en udtrædelsesaftale, som Theresa May præsenterede. Aftaleudkastet møder dog meget stor kritik fra både hendes konservative bagland og fra oppositionen, og det virker som om, at den eneste årsag til at regeringen nu kollektivt har valgt at bakke op om Brexit-udkastet er, at alternativet er værre – nemlig et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Den helt store knast i forhandlingerne i forhold til udtrædelsesaftalen har været, hvordan man undgår, at der skal etableres en hård fysisk grænse mellem Irland og Nordirland efter Brexit. Løsningen herpå er blevet, at hele Storbritannien forbliver i en toldunion med EU i overgangsperioden til ultimo 2020, og at Nordirland derudover på nogle områder fortsat skal overholde reglerne fra EU’s indre marked. Planen er så at have en handelsaftale imellem Storbritannien og EU forhandlet på plads, når overgangsperioden slutter ved udgangen af 2020, men lykkedes dette ikke, fortsætter Storbritannien i toldunionen på ubestemt tid. Det møder meget voldsom kritik fra Brexit-hardlinerne, at der ikke er nogen bagkant ift. toldunionen, og de nordirske parlamentarikere er heller ikke tilfredse med særreglerne for deres område. Der er fortsat rygter om, at flere at Theresa Mays ministre overvejer at forlade deres post i utilfredshed med Brexit-aftale udkastet.

Rygterne omkring nogle ministres, og ikke mindst en gruppe af hardline Brexit-tilhængere i det konservative partis, mulige aktioner er et forvarsel om, at de kommende dage og uger meget vel kan blive ganske dramatiske i britisk politik. Med regeringens nølende opbakning til aftaleudkastet er det næste skridt nu den formelle politiske godkendelse på et EU-topmøde i slutningen af november (sandsynligvis den 25.), og herefter skal aftalen så stå sin endelige prøve, når den skal godkendes i det britiske parlament. Det kan blive den 10. december. Det er fortsat langt fra givet, at Theresa May lykkedes med at få samlet flertal for udtrædelsesaftalen pga. det meget mudrede politiske billede i Storbritannien, og vi vurderer derfor, at risikoen for et ”no-deal” Brexit fortsat er omkring de 30 %.


14.11.2018: Enighed om udkast til Brexit-aftale, men stadig lang vej til mål

Tirsdag eftermiddag (den 13. november) kom det længe ventede gennembrud, idet forhandlerne fra EU og Storbritannien nåede til enighed om et teknisk udkast til en Brexit-aftale. Det gælder også det svære spørgsmål om den irske grænse, men vi kender endnu ikke detaljerne. Aftaleudkastet skal i dag kl. 15 dansk tid præsenteres for hele regeringen, og inden da har Theresa May en række individuelle møder med ministrene.

Bølgerne kommer givetvis til at gå højt, når Theresa May skal overbevise den splittede regering om, at denne Brexit aftale er den eneste farbare vej, og vi kan bestemt ikke udelukke at flere ministre trækker sig som en konsekvens. Dermed kan det kommende døgn blive afgørende for den videre Brexit-proces. Hvis Theresa May får regeringens opbakning til aftaleudkastet, skal der indgås en endelig aftale med EU på et ekstraordinært EU-topmøde i slutningen af november. Og først herefter skal aftalen så stå sin endelige prøve, når aftalen skal godkendes i det britiske parlament. Det bliver en stor udfordring, da det politiske billede er blevet mere og mere mudret, og vi vurderer derfor stadig, at risikoen for et ”no-deal” Brexit er omkring 30 %.


Vurderinger, anbefalinger og opstilling af mulige scenarier på denne side er baseret på informationer, som Jyske Bank mener er pålidelige. Men Jyske Bank tager ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af denne side. Vurderingerne og anbefalingerne er udtryk for et øjebliksbillede og kan ændres uden varsel.