BREXIT UPDATE: Kommentarer til udviklingen

28.12.2020 Så lykkedes det! En aftale mellem EU og UK er nu endelig på plads

Efter utallige udskudte deadlines lykkedes det selve juleaftensdag Storbritannien og EU at få afsluttet det rodede og langstrakte forhandlingsforløb. Det betyder, at der nu er enighed om en handelsaftale, ligesom der også er aftaler på plads om fiskeri i britiske farvande samt regulering og standarder.

Det er meget positivt, at det lykkedes parterne at nå til enighed om det fremtidige samarbejde, så de værste udfordringer undgås, når Storbritannien om blot fire dage forlader EU’s Indre Marked og toldunion. Men i det store perspektiv er aftalen reelt blot en almindelig handelsaftale, der fjerner told og kvoter på varehandlen, men som stadig vil medføre en masse bureaukrati og besvær, når der fx skal være grænsekontrol og udfyldes eksporterklæringer og oprindelseslandserklæringer. Aftalen er samtidig yderst begrænset på serviceområdet, der er særligt vigtigt for Storbritannien, og samlet set vil der – trods aftalen – stadig være klare udfordringer, når en række ikke-toldmæssige handelsbarrierer bliver en realitet ved årsskiftet. Det vil lægge en dæmper på især den britiske vækst, der i forvejen er under hårdt pres af coronakrisen. 

Men det er aftale, som de to parter kan bygge videre på i det kommende år, og det er positivt, da begge parter har et behov for et godt samarbejde efter mere end 45 års ægteskab. Set med britiske øjne er det skuffende, at der endnu ikke er en aftale på plads om ækvivalens i den finansielle sektor, men de to parter har dog givet håndslag på, at der senest i marts 2021 skal foreligge et såkaldt ”forståelsespapir”, der udstikker rammerne for samarbejdet på dette område.

Boris Johnson har udlagt aftalekomplekset som en kæmpe sejr, da lænkerne til EU nu endelig bliver kappet. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, og samhandlen med landets suverænt største handelspartner vil blive mere besværlig. Samtidig truer skotterne med løsrivelse, så Brexit risikerer også at splitte den britiske union.

For EU har hele Brexit-forløbet været trist, men det har faktisk også været en succes. De 27 tilbageværende EU-lande har nemlig formået at stå sammen i hele processen uden at lade enkeltlandes særinteresser dominere i forhandlingerne og dermed ødelægge den fælles EU-linje. Brexit har da heller ikke startet en bølge af udmeldelser fra EU, og opbakningen til EU er tværtimod steget i de fleste lande i løbet af de 4½ år, der er gået, siden briterne stemte sig ud af EU i juni 2016.

Det britiske parlament skal formelt ratificere aftalen den 30.december, og det bør ske helt udramatisk. Den konservative regering sidder på et stort flertal, og ifølge britiske medier har Labour også tænkt sig at stemme for aftalen med EU. Godkendelsesprocessen i EU er derimod mere besværlig, da aftalen er kommet så sent på plads, at EU-parlamentet ikke har den fornødne tid til at gennemgå aftaleteksten. Men Rådet kan foretage en såkaldt provisorisk godkendelse, så aftalen alligevel kan træde i kraft ved årsskiftet.


21.12.2020 Afgørelsens time i de britiske handelsforhandlinger – igen igen…

Det langstrakte Brexit-drama vil ingen ende tage, og den seneste bekymrende corona-mutation i det sydøstlige England gør det ikke ligefrem lettere at fokusere fuldt ud på at få en handelsaftale forhandlet på plads med EU.

Selv om premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i slutningen af sidste uge kunne berette om markante fremskridt, så er der stadig klare uoverensstemmelser – især omkring fiskeriet og på statsstøtteområdet. I går blev endnu en deadline så overskredet, da EU-parlamentet havde stillet som betingelse, at en eventuel handelsaftale skulle være på plads senest søndag, hvis parlamentet skulle kunne nå at godkende den inden årsskiftet. Stats- og regeringscheferne har dog mulighed for at lave en provisorisk godkendelse af en eventuel aftale, så i princippet kan forhandlingerne fortsætte helt hen til årsskiftet.

Vi tror stadig, at sandsynligheden for at EU og Storbritannien når frem til en handelsaftale er større end ”no-deal” risikoen, der dog stadig er meget reel med omkring 1/3 sandsynlighed.


18.12.2020 Forhandlingsfremskridt men stadig klare uoverensstemmelser

Premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt i går et statusmøde, og efterfølgende var budskabet, at der er sket betydelige fremskridt på flere områder. Men Ursula von der Leyen understregede samtidig, at der stadig er klare uoverensstemmelser – især omkring fiskeriet – ligesom Boris Johnson pegede på statsstøtteområdet som problematisk i relation til EU’s 750 mia. store hjælpepakke. Briterne betegner det nemlig som statsstøtte.

Forhandlingerne fortsætter i dag, og håbet er, at en handelsaftale kan være på plads inden for de næste dage. EU-Parlamentet udtalte også i går, at søndag er deadline, hvis de skal kunne nå at godkende en eventuel handelsaftale inden årsskiftet. EU har dog mulighed for at lave en provisorisk godkendelse af en eventuel aftale, så i princippet kan forhandlingerne fortsætte helt hen til årsskiftet.


14.12.2020 Britiske handelsforhandlinger går i forlænget spilletid

Deadline på deadline er blevet overskredet i det langstrakte Brexit-drama, og søndag var ingen undtagelse. Her blev Boris Johnson og Ursula von der Leyen nemlig enige om, at der er sket tilstrækkelige fremskridt til at forsætte forhandlingerne de kommende dage. I en fælles erklæring skriver de således, at de håber, at forhandlerne i sidste øjeblik kan nå i mål med en handelsaftale.

Optimismen lyser dog ikke ligefrem ud af de to parter, og Boris Johnson har da også flere gange udtalt, at sandsynligheden for en aftale er ganske behersket. Vi har længe vurderet, at ”no-deal” risikoen ligger omkring 1/3, men vi erkender, at de seneste ugers dødvande i forhandlingerne øger risikoen for, at overgangsperioden slutter ved årsskiftet uden en handelsaftale mellem Storbritannien og EU. Det er dog værd at huske på det gamle kinesiske ordsprog, der siger, at det altid er mørkest lige før daggry.

I et ”no-deal” scenarie, vil der være aktører, som ønsker at afhænde GBP-aktiver, så vel som valutapositioner i GBP. Vi er dog af den opfattelse, at både 1) den forløbne tid siden Brexit-afstemningen og 2) øjeblikkets begrænsede positionering i britiske aktiver og GBP-futures giver grund til forsigtig optimisme om kun et kortvarigt GBP-fald, som ikke omfatter nye historisk lave kursniveauer for GBP. Under ”no-deal”-scenariet ser vi derfor størst sandsynlighed for et kortvarigt fald mod EUR 0,95 – 0,98 (DKK 7,60 – 7,85). Ultimativt tror vi på en mindre og afgrænset sidste øjebliks aftale, og derfor venter vi et stigende GBP mod EUR 0,85 (DKK 8,75) gennem 2021.


10.12.2020 Ny Brexit-deadline på søndag efter resultatløst møde

Boris Johnson og Ursula von der Leyen kom ikke tættere på en handelsaftale ved mødet onsdag aften. Budskabet fra begge parter var efterfølgende, at der stadig er ”store uenigheder” på flere områder, men at forhandlingerne vil fortsætte, så der senest på søndag vil blive taget en endelig beslutning. Det forhold at der ikke var nogen fælles udtalelse efter mødet i aftes, hvor Boris Johnson hastigt forlod Bruxelles, lover ikke godt for stemningen mellem parterne, og både EU og Storbritannien vil da også sætte turbo på ”no-deal” forberedelserne i et forsøg på at begrænse udfordringerne, når overgangsperioden udløber om blot tre uger. 

På dagens EU-topmøde vil Ursula von der Leyen give EU’s stats- og regeringsledere en status på forhandlingerne, og selv om det ikke er planen, at der skal være nogen diskussion om emnet, så vil det givetvis komme til at fylde meget i marginen af mødet.


09.12.2020 Knald eller fald i britiske handelsforhandlinger i aften?

I aften kl. 20:00 skal premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen mødes i Bruxelles i et absolut sidste og afgørende forsøg på at nå til enighed om den længe ventede handelsaftale.

Vi betragter det som et godt tegn, at EU og Storbritannien i går nåede til enighed om den praktiske implementering af den nu et år gamle skilsmisseaftale, der træder i kraft ved årsskiftet. Det fik nemlig den britiske regering til at fjerne de tre kontroversielle paragraffer i den såkaldte ”Internal Market Bill”, der ellers underminerede den del af skilsmisseaftalen, som vedrører Nordirland. Dermed er denne knast nu ryddet af vejen.

Selv om langt størstedelen af den mere end 600 sider lange handelsaftale for længst er forhandlet på plads, er der stadig vigtige udeståender omkring fiskeriet, fælles spilleregler ifm. bl.a. statsstøtte og hvordan eventuelle tvister skal håndteres. Derfor er det stadig ikke givet, at det vil lykkes for Johnson og von der Leyen at få enderne til at mødes i aften. Vi holder dog fast i hovedscenariet om en begrænset handelsaftale med fokus på varer, men gentager endnu en gang, at ”no-deal” risikoen er meget reel.


08.12.2020 Trods dødvande i britiske handelsforhandlinger har parterne ikke givet op

Efter en 1½ time lang telefonsamtale meddelte premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i går, at UK og EU stadig står langt fra hinanden på flere vigtige områder. Parterne har dog ikke opgivet, for Boris Johnson rejser i løbet af de kommende dage (formentlig i morgen) til Bruxelles for at fortsætte forhandlingerne på højeste politiske niveau.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om den politiske vilje til at få en aftale på plads reelt er til stede. Eller om Boris Johnson i sit stille sind har opgivet tanken, og – med udsigt til et øget papirarbejde og grænsekontrol efter årsskiftet, uanset om der kommer en aftale eller ej – i stedet ønsker at bruge EU som syndebuk. Det er dog vigtigt at understrege, at med en handelsaftale vil udfordringerne være mindre, end hvis der slet ikke kommer nogen aftale, da samhandel på WTO-vilkår indebærer told og andre handelsbarrierer.

Selv om vores hovedscenarie hele vejen igennem har været, at en meget begrænset handelsaftale vil blive en realitet i absolut sidste øjeblik, så er ”no-deal” risikoen meget reel. Vi har længe vurderet, at den ligger omkring en tredjedel, men med de seneste meldinger synes ”no-deal” risikoen endda at være tiltaget. Det afspejlede sig også i en klar svækkelse af pundet i går, selv om valutaen sidst på dagen genvandt en del af det tabte. Det er da også typisk i EU-forhandlinger, at det ser mest sort ud lige op til deadline, hvor topforhandlerne på øverste politiske niveau erstatter embedsmændene ved forhandlingsbordet for at få banket de sidste kompromiser på plads.


03.12.2020 Make-or-break i britiske handelsforhandlinger

Der er endnu ikke kommet hvid røg op af skorstenen fra de britiske forhandlinger, og vi nærmer os efterhånden en ”make-or-break”-situation med kun få uger til afslutningen på overgangsfasen. Den positive nyhed er, at forhandlingerne fortsætter, men det er desværre ikke alt for optimistiske meldinger, som mere eller mindre officielt slipper ud fra forhandlingslokalet. Selv om vi for længst har hørt, at langt størstedelen af aftalen skulle være på plads, er parterne tilsyneladende stadig langt fra hinanden på vigtige områder som fiskeriet, fælles spilleregler omkring bl.a. statsstøtte og hvordan eventuelle tvister skal håndteres.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om den politiske vilje til at få en aftale på plads reelt er til stede. Eller om Boris Johnson i sit stille sind har opgivet tanken, og – med udsigt til et øget papirarbejde og grænsekontrol efter årsskiftet, uanset om der kommer en aftale eller ej – i stedet ønsker at bruge EU som syndebuk. Med en handelsaftale vil udfordringerne dog være mindre, end hvis der slet ikke kommer nogen aftale, da samhandel på WTO-vilkår indebærer told og andre handelsbarrierer.

Vores hovedscenarie har hele tiden været, at det – efter et rodet og intenst forhandlingsforløb – vil lykkes at få en aftale på plads i allersidste øjeblik (se evt. her). Men ”no-deal” risikoen er meget reel, og vi har længe vurderet, at den ligger omkring en tredjedel. Og med de seneste meldinger kunne det endda tyde på, at risikoen er endnu større, selv om det er værd at huske på, at det altid er mørkest lige før daggry.

De seneste dage har pundet da også tabt lidt terræn (handler nu i 8,25 overfor danske kroner) efter ellers at have styrket sig i takt med en tiltagende optimisme om en snarlig aftale. Men hvis det ikke lykkes at få en aftale på plads, vurderer vi, at pundet vil falde yderligere herfra. Omvendt ser vi fortsat pundet som en billig og lavt prisfastsat valuta, og mens en aftale vil løfte pundet yderligere, så udestår der mange uafklarede forhold mellem EU og Storbritannien, som efterfølgende vil hindre en hurtig og fuld normalisering. Læs evt. mere her.


30.11.2020 Britiske handelsforhandlinger fortsætter, mens tiden er ved at rinde ud

EU’s chefforhandler Michel Barnier rejste i weekenden til London for at fortsætter de vanskelige handelsforhandlinger efter en uge med online-møder pga. coronakarantæne. Det skulle gerne gøre det lidt lettere for de to parter at få de sidste kompromisser på plads, inden tiden rinder ud. Forhåbningen er stadig, at en aftale kan komme i hus inden for de nærmeste dage, men der er endnu ikke enighed om hverken fiskeriet, fælles spilleregler omkring bl.a. statsstøtte eller hvordan eventuelle tvister skal håndteres. Så der er nok at tage fat på!. Pundet er da også faldet lidt de seneste dage, efter ellers at have styrket sig sammen med de stigende optimisme omkring en handelsaftale.


26.11.2020 Intet nyt er forhåbentligt godt nyt i britiske handelsforhandlinger

Der slipper stadig ikke meget konkret ud fra de altafgørende handelsforhandlinger mellem Storbritannien og EU, og det er forhåbentlig godt nyt, da ingen af parterne dermed forlader forhandlingsbordet. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen udtalte i går, at tiden er ved at rinde ud, men hun understregede samtidig, at EU er parat til at være kreative for at få en aftale i hus. Det blev dog også gentaget, at EU er godt forberedt, hvis forhandlingerne alligevel ender uden en aftale.

Pundet er steget i takt med den tiltagende optimisme omkring en mulig handelsaftale, men i går tog den sig en lille puster. Vi ser fortsat pundet som en billig og lavt prisfastsat valuta, og mens en aftale vil løfte pundet yderligere, så udestår der mange uafklarede forhold mellem EU og Storbritannien, som efterfølgende vil hindre en hurtig og fuld normalisering. Læs evt. mere her.


23.11.2020 Sandhedens time i britiske handelsforhandlinger

Pundet er steget i den seneste tid i takt med en stigende optimisme omkring en snarlig handelsaftale med EU, og forhåbningen er, at en aftale kan komme på plads i denne uge. Det er da også på høje tid, hvis parterne skal nå at implementere aftalen inden årsskiftet, hvor overgangsfasen slutter. Forhandlerne melder om fremskridt på bl.a. det vigtige fiskeriområde, men det kræver større kompromisvilje end hidtil set, hvis en aftale skal i hus inden for de kommende dage.

Vores forventning har hele tiden været, at det – efter et rodet og intenst forhandlingsforløb – vil lykkes at få en aftale på plads (se evt. her). Det vil dog blive den mindst mulige aftale, der blot tillader varehandlen at fortsætte uden told og kvoter, men uden fx at omfatte handlen med serviceydelser. Men vi vurderer også stadig, at ”no-deal” risikoen er meget reel. I så tilfælde vil internationale regler under WTO regulere samhandlen, og det indebærer både told og andre handelsbarrierer.

Men selv hvis det lykkes at nå i mål med en aftale, vil det give udfordringer for økonomien, da undersøgelser viser, at kun ca. 70 % af de britiske virksomheder er forberedt på det øgede papirarbejde og grænsekontrollen efter årsskiftet. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt med en aftale, da den vil give mulighed for at fortsætte forhandlingerne efter årsskiftet i forsøget på, at knytte parterne tættere sammen også på andre områder end varehandel.

Vi ser pundet som en billig og lav prisfastsat valuta, og mens en aftale vil løfte GBP yderligere, så udestår der mange uafklarede forhold mellem EU og Storbritannien, som efterfølgende vil hindre en hurtig og fuld normalisering af pundet. Læs evt. mere her.


20.11.2020 Britiske handelsforhandlinger med EU sat på midlertidig coronapause

I går blev forhandlingerne om en handelsaftale mellem Storbritannien og EU sat på pause, da en af EU’s forhandlere testede positiv for corona. Forhandlingerne vil blive genoptaget i dag, men det vil være i virtuelt format, og det gør det ikke ligefrem lettere at nå frem til det længe ventede kompromis.

Flere EU-lande opfordrer da også til, at EU-Kommissionen og landene selv intensiverer ”no-deal” forberedelserne i tilfælde af, at det ikke meget snart lykkes at nå i mål med en aftale.

Forhåbningen er stadig, at aftalen vil falde på plads i næste uge, men der er endnu ikke enighed om hverken fiskeriet, fælles spilleregler omkring bl.a. statsstøtte eller hvordan eventuelle tvister skal håndteres. Så der er nok at tage fat på i de kommende dage.


19.11.2020 Fortsat pundstyrkelse på optimisme omkring en mulig handelsaftale

Det britiske pund (GBP) steg onsdag endnu en dag i en fortsættelse af tiltagende politiske indikationer og markedsforhåbninger om, at en aftale er meget tæt på at blive annonceret. I Jyske Bank ser vi da også GBP som en billig og lav prisfastsat valuta, og mens en aftale vil løfte GBP yderligere, så udestår der mange uafklarede forhold mellem EU og Storbritannien, som efterfølgende vil hindre en hurtig og fuld normalisering af GBP. Læs evt. mere her.


18.11.2020 Håbet stiger

Den irske regeringsleder udtalte i går, at både EU og briterne nu kan skelne konturerne af en handelsaftale, og forhåbningen er, at parterne kan nå til enighed i weekenden eller i starten af næste uge. Der er stadig klare udeståender, men ifølge britiske medier er der nu større kompromisvilje på det vigtige fiskeriområde.


12.11.2020 Pundet stiger på vaccinenyt og handelsforhåbninger

Det britiske pund er steget de seneste dage og handler nu i 8,35 overfor danske kroner. Det er det højeste niveau siden starten af september. Baggrunden er især det fornyede vaccinehåb efter mandagens positive udmelding fra Pfizer/BioNTech. Storbritannien har nemlig været ekstraordinært hårdt ramt af coronakrisen og står derfor til at få stor glæde af en kommende vaccine.

Samtidig spiller det også ind, at handelsforhandlingerne med EU fortsætter ufortrødent, og ifølge flere kilder arbejder man hen imod at kunne fremlægge en fælles tekst i midten af næste uge. Der er dog stadig mange udeståender, og tidspresset er meget stort. En aftale skal allersenest være på plads i slutningen af november, hvis den skal kunne træde i kraft til årsskiftet. Vi vurderer stadig, at chancen for en aftale er større end ”no-deal” risikoen, selv om den er meget reel med 1/3. Som vi ser det, vil en eventuel aftale dog blive den mindst mulige. Læs mere om vores holdning til pundet her.


09.11.2020 Afgørelsens time i britiske handelsforhandlinger

Der har ikke været fokus på de britiske handelsforhandlinger med EU i de seneste uger, men det kan der komme i denne uge. Tiden er nemlig ved at løbe ud, da en aftale gerne skulle være på plads senest i midten af november, for at parterne kan nå at implementere den inden 1. januar 2021, hvor overgangsfasen er slut. De seneste meldinger fra forhandlerne er, at der er små fremskridt men også, at parterne stadig ikke er i mål på vigtige områder som fiskeri og statsstøtte. Og skal det lykkes at nå til enighed i denne uge (eller den næste), kræver det større kompromisvilje end hidtil set.

Vores forventning har hele tiden været, at det – efter et rodet og intenst forhandlingsforløb – vil lykkes at få en aftale på plads (se evt. her). Det vil dog blive den mindst mulige aftale, der blot tillader varehandlen at fortsætte uden told og kvoter, men uden fx at omfatte handlen med serviceydelser. Men vi vurderer også stadig, at ”no-deal” risikoen er meget reel med omkring 1/3. I tilfælde af ”no-deal” vil internationale regler under WTO regulere samhandlen, og det indebærer både told og andre handelsbarrierer.

Men selv hvis det lykkes at nå i mål med en aftale, vil det give udfordringer for økonomien, da undersøgelser viser, at kun ca. 70 % af de britiske virksomheder er forberedt på det øgede papirarbejde og grænsekontrollen efter årsskiftet. Bank of England vurderede således i sidste uge, at disse udfordringer kan koste 1 % på britisk vækst i 1. kvartal. 



12.10.2020 Britiske handelsforhandlinger i fokus på EU-topmødet

Et vigtigt tema på EU-topmødet den 15.-16. oktober bliver handelsforhandlingerne mellem EU og Storbritannien, hvor tidspresset efterhånden er meget stort. En ny ”no-deal” risiko lurer ved årsskiftet, og denne uges EU-topmøde var oprindeligt fastlagt som deadline for at få en aftale i hus.

De to parter står stadig ganske langt fra hinanden på vigtige områder som fx fiskeri og statsstøtte, og skal det lykkes at nå i mål med en aftale i slutningen af måneden, kræver det større kompromisvilje end hidtil set. Som tidligere skrevet, venter vi et rodet og intenst forhandlingsforløb, der trækker ud til absolut sidste øjeblik. Vi vurderer stadig, at chancen for en aftale er større end ”no-deal” risikoen, selv om den er meget reel med omkring 1/3. Som vi ser det, vil en eventuel aftale blive den mindst mulige, der tillader varehandlen at fortsætte uden told og kvoter, men uden fx at omfatte handlen med serviceydelser. Læs mere om vores holdning til pundet og handelsforhandlingerne her og her.


05.10.2020 Små fremskridt i handelsforhandlingerne mellem EU og UK

For første gang siden juni holdt Boris Johnson og Ursula von der Leyen i lørdags et online-møde for at gøre status og ikke mindst udstikke vejen for de fremtidige handelsforhandlinger. Budskabet var efterfølgende, at der er fremskridt, men også at de to parter stadig står langt fra hinanden på vigtige områder som fx fiskeri og statsstøtte. Samtidig blev det understreget, at forhandlingerne nu vil blive intensiveret i håb om at kunne nå i mål med en aftale i slutningen af måneden. Det bliver meget svært, men som vi tidligere har skrevet, så vurderer vi stadig, at chancen for en aftale er større end ”no-deal” risikoen, selv om den er meget reel. Pundet har genvundet lidt af det tabte i løbet af de seneste dage og handler nu i 8,22 overfor danske kroner.



02.10.2020 EU åbner sag mod Storbritannien for at bryde skilsmisseaftalen

I går tog EU første skridt hen imod at stævne Storbritannien for det kontroversielle lovforslag (den såkaldte ”Internal Market Bill”), der bryder med dele af den mindre end et år gamle skilsmisseaftale med EU. Dermed går en lang proces i gang, som ultimativt kan ende i EU-domstolen. Sideløbende med det politiske spilfægteri fortsætter handelsforhandlingerne ufortrødent i denne uge, og hvis en aftale skal på plads her i efteråret, kræver det, at de to parter også finder en løsning, så i hvert fald dele af det kontroversielle lovforslag bliver trukket tilbage.

Det betyder, at indsatserne er hævet, og der er udsigt til et både rodet og intenst forhandlingsforløb. Gennem det langstrakte Brexit-drama har vi dog efterhånden vænnet os til, at retorikken bliver optrappet frem mod afgørende forhandlinger, og det må i den grad også siges at være tilfældet denne gang. Vi har hele vejen igennem argumenteret for, at en aftale er mere sandsynlig end ”no-deal”, men der er godt nok stadig mange udeståender. Og meldingerne fra forhandlingerne i denne uge er noget forskellige med EU, der siger, at de står i stampe, mens briterne udtaler, at der er fremskridt.

Medierne kan også berette om, at briterne ikke længere tror på, at en aftale kan være på plads allerede op til EU-topmødet den 15. oktober, som EU ellers har sat som skæringsdato. Det har nu også hele tiden været vores forventning, at det ville være for optimistisk, og at vi formentlig skal ind i november, inden konturerne af en mindre og afgrænset handelsaftale begynder at kunne ses. Men ”no-deal” risikoen er meget reel.



11.09.2020 Højt spil sætter spot på britisk "no-deal" risiko og svækker pundet

Vi udsendte tidligere på ugen en analyse (Brexit déjá vu: Ny "no-deal" risiko lurer) med budskabet om, at "no-deal" risikoen ved årsskiftet var omkring 1/3, og den seneste udvikling har bestemt ikke gjort denne bekymring mindre.

Den britiske regering har nu officielt fremlagt et lovforslag, der underminerer dele af skilsmisseaftalen med EU. Det har mødt skarp kritik fra EU, der truer med både retssag ved EU-domstolen, og at handelsforhandlingerne bliver sat på pause, indtil lovforslaget enten er trukket tilbage eller ændret tilstrækkeligt. Der er dog intet, der tyder på, at regeringen vil ændre kurs, og lovforslaget skal nu til førstebehandling i underhuset på mandag. Her har regeringen et solidt flertal, og selv om flere konservative parlamentsmedlemmer har udtrykt modstand, er der udsigt til, at lovforslaget bliver vedtaget. Herefter starter udvalgsarbejdet, inden lovforslaget senere på måneden skal behandles i overhuset, hvor de konservative ikke har flertal. Dermed er der lagt op til nogle spændende dage.

Vores forventning har hele tiden været, at der var udsigt til et intenst og rodet forhandlingsforløb, som kunne trække ud til allersidste øjeblik. Det er blot blevet endnu mere tydeligt på det seneste, hvor det nærmest virker som om, den britiske regering arbejder hen imod et farvel til EU ved årsskiftet uden en handelsaftale. Det ses også tydeligt i pundet, der er svækket markant og nu handler omkring 8,06 overfor danske kroner.




12.06.2020 Ikke megen fremdrift i britiske handelsforhandlinger med EU

Selv om tonen var positiv, var der ikke megen fremdrift at spore i den fælles pressemeddelelse efter gårsdagens videomøde mellem premierminister Boris Johnson og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Det blev bekræftet, at briterne ikke ønsker at forlænge overgangsperioden, og derfor var de to parter enige om at accelerere forhandlingstempoet med møder hele vejen gennem juli. Boris Johnson ville endda ikke udelukke, at en handelsaftale kan være på plads allerede ved udgangen af juli. Det tvivler vi dog kraftigt på. I stedet venter vi en rodet og intens forhandling i efteråret i et kapløb med tiden om at nå i mål inden årsskiftet, hvor overgangsperioden udløber. Ultimativt venter vi en mindre og afgrænset handelsaftale, men vi understreger, at "no-deal" risikoen igen er meget reel. Læs evt. mere her: Brexit på vej tilbage i rampelyset



02.04.2020 Frygt for dobbelt lussing hos de britiske virksomheder

De britiske virksomheder skal ikke blot kæmpe med de enorme udfordringer fra coronakrisens hærgen og udsigten til en dyb recession, de skal også håndtere usikkerheden fra forhandlingerne om det fremtidige handelsforhold mellem Storbritannien og EU. Forhandlingerne nåede lige akkurat at starte formelt i den første uge af marts men har siden da stået stille, da coronakrisen naturligt nok er løbet med al opmærksomhed. EU’s chefforhandler Michel Barnier er selv smittet med corona, ligesom den britiske chefforhandler David Frost er gået i karantæne pga. milde influenzasymptomer, og det er vanskeligt at foretage de vidtforgrenede forhandlinger på videomøder, da det kræver involvering af hundredvis af embedsmænd i de ti forskellige forhandlingsspor.

Så i realiteten er forhandlingerne lige nu sat på standby, og det er ikke blot en diplomatisk krise, det er i høj grad også en udfordring for de britiske virksomheder. Tidspresset var nemlig i forvejen voldsomt, da overgangsperioden udløber ved årsskiftet, og hvis der ikke lykkes at få en handelsaftale på plads inden da, lurer i princippet en ny ”no-deal” risiko, da samhandlen efter årsskiftet så vil foregå ud fra WTO’s regler, der indebærer told og andre handelsbarrierer på en lang række områder.

Der er indbygget en mulighed for at forlænge overgangsperioden med op til to år, og det er i vores optik det klart mest fornuftige alternativ i den nuværende situation. De britiske virksomheder kæmper lige nu hårdt for i det hele taget at overleve coronakrisen, der har sendt efterspørgslen i frit fald i mange brancher, og fornyet usikkerhed omkring vilkårene, når overgangsperioden udløber, risikerer derfor at tippe læsset. EU har da også flere gange opfordret Storbritannien til at anmode om en forlængelse, men Boris Johnson og regeringen nægter fortsat hårdnakket. Hvis overgangsperioden skal forlænges, skal det aftales senest den 1. juli.


31.01.2020 Med Brexit starter et nyt, vanskeligt kapitel i forhandlingerne

Efter 3½ års hårde forhandlinger bliver Brexit i dag til virkelighed, når briterne ved midnat vinker farvel til EU. I første omgang er skilsmissen dog mest af symbolsk karakter, da der ikke sker mange konkrete ændringer i overgangsperioden, som løber frem til årsskiftet. Britiske virksomheder har således stadig fuld adgang til EU’s Indre Marked, men Storbritannien har naturligvis ikke stemmeret, da de ikke længere er medlem af klubben. Det betyder, at briterne ikke har indflydelse på den EU-lovgivning, som de fortsat er bundet af, og det ønsker de ikke at være ret længe. Derfor er det klare budskab fra regeringen, at overgangsperioden ikke vil blive forlænget.

Forhandlingerne om det fremtidige handelsforhold mellem Storbritannien og EU vil derfor foregå under et voldsomt tidspres. I princippet er der 11 måneder til rådighed, men i praksis drejer det sig maximalt om 8-9 måneder, da der også skal være tid til oversættelse og ratifikation inden årsskiftet. Det er meget lidt, da det normalt tager mindst fem år at forhandle en handelsaftale på plads.

Samtidig har de to parter forskellige udgangspunkter. Storbritannien ønsker et mindre tæt forhold til EU, der giver frihed til at indgå handelsaftaler med andre lande, mens EU lidt poppet udtrykt af Ursula von der Leyen opererer ud fra følgende tese: ”zero tariffs, zero quotas, zero dumping”. Som forudsætning for en handelsaftale ønsker EU således fælles spilleregler om fx statsstøtte, miljøstandarder og arbejdsforhold, der skal sikre, at britiske virksomheder ikke underbyder EU på unfair betingelser. Udover forhandlinger om toldsatser, kvoter mm. skal EU og Storbritannien også tage stilling til forhold som databeskyttelse, fiskeri i britiske farvande, det fælles luftrum, mulig ækvivalens i den finansielle sektor og udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold.

Det bliver bestemt ikke let at få forhandlet en ambitiøs aftale på plads på så kort tid. Vi håber og tror på, at det vil lykkes at nå i mål med en handelsaftale, der dog formentlig bliver af begrænset omfang og med hovedvægten på varer, selv om Storbritannien vil presse på for at få inkluderet service. Lykkes det derimod ikke at få en handelsaftale på plads, lurer i princippet en ny ”no-deal” risiko, da samhandlen efter årsskiftet så vil foregå ud fra WTO’s regler, der indebærer told og andre handelsbarrierer på en række områder.

Figur 1:
Storbritannien: Planlagt tidslinje for Brexit og handelsforhandlingerne



18.12.2019 Pundsvækkelse efter Johnson skaber fornyet usikkerhed

Selv om den solide konservative valgsejr betyder, at et velordnet Brexit nu er på vej til januar, er ”no-deal”-risikoen alligevel så småt ved at bevæge sig ind på radaren igen. I går faldt GBP/DKK med 1,5 % til 8,79, efter Boris Johnson bekræftede sine tidligere udtalelser om, at overgangsperioden efter Brexit ikke vil blive forlænget. Det punkterer håbet om, at han med det solide flertal i ryggen måske ville gøre sig fri af de mest EU-skeptiske kræfter i partiet og af hensyn til erhvervslivet alligevel vælge at forlænge overgangsperioden. Dermed er der kun 11 måneder til at nå i mål med en handelsaftale inden udgangen af 2020, og det er meget kort tid. I princippet lurer således en ny ”no-deal” risiko, der kan betyde, at samhandlen mellem de to parter herefter vil blive reguleret af internationale regler under WTO, med alt hvad det indebærer af told, kvoter og andre handelsbarrierer.

Dermed forbliver usikkerheden markant, og det dæmper både investeringsaktiviteten og BNP-væksten. Konjunkturindikatorerne har længe været på retur, og mandagens PMI’er tegnede også et dystert billede, hvilket øger presset på Bank of England for at komme økonomien til undsætning. Vi venter ingen lempelser ved rentemødet i morgen, selv om i hvert fald to medlemmer formentlig vil stemme for en rentenedsættelse. Markederne indpriser ingen rentenedsættelse i morgen, men indpriser dog omkring 20 bp lavere rente i løbet af 2020. Læs evt. mere om pundet her: Risikostyring af GBP gennem valg og overgangsfase.



12.12.2019 Spændende britisk valg kan afgøre Brexit

Efter knap seks ugers valgkamp oprandt dagen endelig, hvor briterne skal til stemmeurnerne for at afgøre sammensætningen af det nye parlament og dermed også Brexit. Boris Johnson og det konservative parti fører stadig i meningsmålingerne, men forspringet er indsnævret til omkring 8-9 %-point. Hvis meningsmålingerne holder vand, står de konservative til at få et absolut mandatflertal i parlamentet, og dermed kan de gennemføre det lovede, velordnede Brexit senest i slutningen af januar. Det har hele vejen igennem været vores hovedscenarie, og også den klare pundstyrkelse afspejler, at valutamarkedet indpriser et velordnet Brexit.

Meningsmålingerne har dog før taget fejl. En stor del af briterne har endnu ikke besluttet, hvor krydset skal stå, og samtidig betyder det særlige britiske valgsystem, at der ikke nødvendigvis skal rykkes mange stemmer, før mandatfordelingen ser helt anderledes ud. Politiske eksperter peger således på, at en konservativ valgsejr på 5-6 %-point næppe vil være nok til et absolut flertal i parlamentet. Det var præcis, hvad der skete i 2017, hvor Labours slutspurt resulterede i et såkaldt ”hung parliament”. Hvis det sker igen, vil det naturligvis besværliggøre Brexit-processen, der endnu en gang kan blive trukket i langdrag. Det vil gøre ondt på britisk økonomi, der længe har lidt under den store Brexit-usikkerhed. Hvis det mod vores forventning ender med endnu et ”hung parliament”, trækker det derfor i retning af en britisk rentenedsættelse i januar.

Valgstederne er åbne indtil kl. 23 dansk tid, og umiddelbart herefter vil der blive offentliggjort en såkaldt exit poll. Den kan give et fingerpeg om valgresultatet, inden de første valgkredse begynder at indrapportere omkring midnat. Størsteparten af valgkredsene vil være færdig med optællingen midt på natten, så når vi kommer ind i morgen tidlig, vil det foreløbige valgresultat foreligge. For risikostyring af GBP læs her.



11.12.2019 Spændingen om det britiske valg stiger  og pundet falder

Sent i aftes kom endnu en omfattende meningsmåling fra YouGov, der fik pundet til at reagere med et fald. Den viste nemlig, at det konservative forspring er på skrump. Med nu kun 28 mandaters flertal mod 68 i den forringe måling for 14 dage siden er usikkerheden så står, at et såkaldt ”hung parliament” ikke kan udelukkes. Det vil i givet fald betyde, at intet parti vil få et absolut flertal i det britiske parlament efter valget, hvilket klart vil besværliggøre Brexit-processen og trække det i langdrag pga. den fortsat store splittelse mellem partierne.

De seneste to ”almindelige” meningsmålinger, der ikke som YouGovs målinger bygger på svar fra ca. 100.000 briter og samtidig bruger en særlig avanceret teknik, har også vist et vigende flertal. Det er nu nede på 6-7 %-point til det konservative parti mod tidligere omkring 10 %-point i gennemsnit, og de to målinger er endda foretaget inden Boris Johnsons fejltrin i mandags omkring det pressede britiske sundhedsvæsen.

Meningsmålingerne har tidligere taget ganske meget fejl, og spændingen stigerne dermed i valgkampens sidste dage. En stor del af briterne har nemlig endnu ikke besluttet, hvor krydset skal stå, og samtidig betyder det særlige britiske valgsystem, hvor vinderen tager det hele i enkeltmandskredse, at der ikke nødvendigvis skal rykkes mange stemmer, før billedet ser helt anderledes ud. Politiske eksperter peger således på, at en konservativ valgsejr på 5-6 %-point næppe vil være nok til et absolut flertal i parlamentet.

Det britiske pund har for længst købt ind på en konservativ valgsejr og dermed også et velordnet Brexit senest i slutningen af januar. Derfor er det ikke så underligt, at pundet nu reagerer med svækkelse, når målingerne peger på, at det kan blive et mere tæt løb, end det så ud til tidligere i valgkampen. Læs evt. mere om pundet her: Risikostyring af GBP gennem valg og overgangsfase.


09.12.2019 Torsdagens britiske valg kan afgøre Brexit

Med kun få dage til det britiske valg torsdag den 12. december ligger Boris Johnson og det konservative parti stadig lunt i meningsmålingerne. De står således til knap 45 % af stemmerne og fastholder dermed forspringet til Labour på ca. 10 %-point. Hvis det resultat holder, står de konservative til at få et absolut mandatflertal i parlamentet, og dermed kan de gennemføre det lovede, velordnede Brexit senest i slutningen af januar. Det har hele vejen igennem været vores hovedscenarie, og også den klare pundstyrkelse afspejler, at valutamarkedet indpriser et velordnet Brexit.

Men det er bestemt stadig værd at være på vagt. Meningsmålingerne kan hurtigt skifte (om end der skal meget til med kun fire dage til valget) og mere vigtigt så kan de måle forkert. En meget stor del af briterne har nemlig endnu ikke besluttet, hvor krydset skal stå, og samtidig betyder det særlige britiske valgsystem, hvor vinderen tager det hele i enkeltmandskredse, at der ikke nødvendigvis skal rykkes mange stemmer, før billedet ser helt anderledes ud. Flere politiske eksperter peger således på, at en konservativ valgsejr på 5-6 %-point næppe vil være nok til et absolut flertal i parlamentet. Det var præcist, hvad der skete i 2017, hvor de konservative var foran med ca. 15 %-point, da valget blev udskrevet, men hvor resultatet efter en slutspurt fra Labour blev et såkaldt ”hung parliament” uden et absolut flertal til noget parti. 

Hvis torsdagens valg igen ender med et ”hung parliament”, vil det naturligvis besværliggøre Brexit-processen, der endnu en gang kan blive trukket i langdrag. Det vil gøre ondt på britisk økonomi, der længe har lidt under den store Brexit-usikkerhed, hvor særligt investeringerne har ligget underdrejet. Hvis det ender med endnu et ”hung parliament”, trækker det derfor i vores optik i retning af en britisk rentenedsættelse i januar. Men det er som nævnt ikke vores hovedscenarie.


02.12.2019 Britisk valg: Konservativt flertal på skrump i målingerne

Det britiske pund har svækket sig lidt, da de seneste meningsmålinger viser, at det konservative forspring er på skrump. Det ligger dog stadig til en konservativ sejr den 12. december, om end en enkelt måling faktisk har signaleret et såkaldt ”hung parliament” (uden absolut flertal til noget parti) i tråd med den nuværende situation. Det vil naturligvis besværliggøre Brexit-processen.


28.11.2019 Pundstyrkelse efter ny stor måling peger på konservativt flertal

I aftes fremlagde YouGov en ny meningsmåling, der peger på et solidt flertal på 68 mandater til Boris Johnsons konservative parti i det britiske parlament efter valget den 12. december. YouGovs måling bekræfter den seneste tids mange meningsmålinger, der alle har spået en valgsejr til de konservative, men denne måling er speciel. Den er nemlig mere omfattende, da den bygger på svar fra ca. 100.000 briter, og samtidig bruger den en særlig teknik. Det er også værd at bemærke, at netop denne særlige meningsmåling – i modsætning til det store flertal af målingerne – faktisk ramte plet ved valget i 2017, da den forudsagde, at der ville komme et såkaldt ”hung parliament” (hvor intet parti fik et absolut flertal). Det giver større troværdighed, og derfor så vi da også, at pundet reagerede med en styrkelse på ca. ½ %, da resultatet blev fremlagt i aftes.

Hvis meningsmålingen holder vand, er der udsigt til et velordnet Brexit i januar. Men der er stadig to uger til valget, og det er endnu en gang værd at understrege, at det særlige valgsystem gør det ekstraordinært svært at forudsige valgresultatet.  


27.11.2019 Britisk valg: Konservative fører stadig i meningsmålingerne

Med kun godt to uger til det britiske valg den 12. december er der fuld damp på valgkampen, hvor Brexit naturligvis spiller en afgørende rolle. Boris Johnson har gjort alt for at brande de konservative som det eneste parti, der kan gennemføre Brexit, og det har tilsyneladende vundet genklang i befolkningen. Meningsmålingerne viser nemlig en opbakning på 40-43 % af stemmerne, mens Labour – der kæmper for at dreje valgkampen væk fra Brexit og over på fordelingspolitikken i stedet – ligger til omkring 30 % af stemmerne. De EU-positive Liberale Demokrater står til ca. 15 % af stemmerne.

Meningsmålingerne har lige siden valgets udskrivelse vist en Konservativ føring ift. Labour på 10-12 %-point, og hvis det holder vand, bør udfaldet være et solidt konservativt flertal i parlamentet efter valget. Målingerne kan dog hurtigt skifte, og de seneste to meningsmålinger har faktisk vist et lidt mindre forspring end tidligere, ligesom det særlige britiske valgsystem (med flertalsvalg i enkeltmandskredse) gør det ekstra svært at spå om mandatfordelingen ud fra stemmeprocenter i meningsmålingerne.

Vores hovedscenarie har hele vejen igennem været et velordnet Brexit, og det er det naturligvis fortsat. Men valget er uforudsigeligt, og vi vil bestemt ikke udelukke et såkaldt ”hung parliament”, hvor intet parti får absolut mandatflertal. Det vil givetvis besværliggøre Brexit-processen.

Selv hvis vi får ret, og briterne forlader EU med den reviderede udtrædelsesaftale i slutningen af januar 2020, er udfordringerne ikke overstået. Snarere tværtimod! For først herefter starter de vanskelige forhandlinger om det fremtidige handelsforhold mellem Storbritannien og EU, og tiden er meget knap. Overgangsfasen (hvor alt fortsætter som hidtil – bortset fra at briterne ikke har stemmeret) varer nemlig kun indtil udgangen af 2020, og 11 måneder er alt for lidt til at få en omfattende handelsaftale på plads. Der er godt nok mulighed for at forlænge overgangsfasen med op til to år, men Boris Johnson har allerede indikeret, at det ikke kommer til at ske, da han ønsker et ”clean cut”. Hvis en handelsaftale ikke er forhandlet på plads, når overgangsfasen udløber, venter i princippet et ”no-deal” Brexit, hvorefter samhandlen mellem Storbritannien og EU reguleres af WTO’s internationale regelsæt med både told og andre handelsrestriktioner på en række områder.



12.11.2019 Farages kovending styrker de konservative forhåbninger om valgsejr

Med præcis én måned til det britiske parlamentsvalg den 12. december er der for alvor ved at komme gang i valgkampen, og Brexit er naturligvis det helt store tema. I går smed Nigel Farage en lille bombe ved uventet at annoncere, at Brexit-partiet ikke vil opstille mandater i de 317 valgkredse, som de Konservative vandt ved det seneste valg i 2017. Det er en klar konservativ fordel, da Brexit-tilhængere i disse 317 valgkredse så i princippet kun har et sted at sætte kryds. Pundet reagerede da også med en stigning på ca. ½ % i går, da det styrker De Konservative forhåbninger om at sikre sig et flertal, så Brexit kort efter valget kan blive gennemført med Boris Johnsons reviderede udtrædelsesaftale. Nigel Farage forsøger samtidig at stikke en kæp i hjulet på Labour, da Brexit-partiet vil kæmpe benhårdt i de resterende 333 valgkredse. Det kan dog også ramme Det Konservative, der jo skal sikre sig yderligere mandater for at opnå det ønskede flertal, og valget er langt fra afgjort endnu.

Meningsmålingerne går stadig Boris Johnsons vej, da Det Konservative Parti med knap 40 % af stemmerne har et forspring til Labour på 11-12 %-point. Målingerne kan dog hurtigt skifte, ligesom det særlige britiske valgsystem (med flertalsvalg i enkeltmandskredse) gør det ekstra svært at spå om mandatfordelingen ud fra stemmeprocenter i meningsmålingerne. Vores hovedscenarie har hele vejen igennem været et velordnet Brexit, og det er det fortsat. Men valget er meget uforudsigeligt, og vi vil bestemt ikke udelukke et såkaldt ”hung parliament”, hvor intet parti får absolut mandatflertal. Det vil givetvis besværliggøre Brexit-processen.



30.10.2019 Briterne skal til parlamentsvalg den 12. december

Med et overvældende flertal vedtog Underhuset i det britiske parlament i aftes Boris Johnsons lovforslag om at udskrive valg til afholdelse den 12. december. Det skal godt nok først godkendes af Overhuset i dag, men det bør blot være en formalitet. Boris Johnson har længe tordnet mod det handlingslammede parlament og ønsker med valget at få renset luftet, så Brexit efterfølgende kan blive realiseret med ratifikationen af den reviderede udtrædelsesaftale. Dermed forsøger Boris Johnson at kapitalisere på de nuværende gode meningsmålinger, hvor Det Konservative Parti med ca. 36 % af stemmerne lige nu er omtrent 12 %-point foran Labour.

Valget er dog noget af en gambling, da meningsmålingerne hurtigt kan skifte, ligesom det særlige britiske valgsystem (med flertalsvalg i enkeltmandskredse) gør det ekstra svært at spå om mandatfordelingen ud fra stemmeandele i meningsmålingerne. Samtidig vurderer vi, at parlamentsvalget bliver en form for surrogat-folkeafstemning om EU, hvilket kan gøre valget endnu mere uforudsigeligt end ellers med nye brudflader mellem partierne. Boris Johnson vil forsøge at brande De Konservative som det eneste parti, der kan levere Brexit, mens både de Liberale Demokrater og SNP derimod vil gå til valg på en ny folkeafstemning om EU, og Labours strategi er mere uafklaret.

Vores hovedscenarie har hele vejen igennem været et velordnet Brexit, og det er det fortsat. Men valget er meget uforudsigeligt, og vi vil bestemt ikke udelukke et såkaldt ”hung parliament”, hvor intet parti får absolut mandatflertal. Det kan besværliggøre Brexit-processen. Især hvis det lykkes for Nigel Farage’s Brexit-Party at fiske konservative stemmer på deres hårde linje, så de bliver uundværlige mandater for en eventuel kommende konservativ regering. Det betyder også, at der stadig er en reel ”no-deal” risiko på den anden side af et parlamentsvalg.


29.10.2019 Boris Johnson har ikke opgivet håbet om et december-valg

Det lykkes ikke Boris Johnson at samle 2/3 af parlamentet bag sin plan om at gennemføre ratificeringen af Brexit-aftalen inden den 6. november og efterfølgende afholde et nyvalg den 12. december. Men Boris Johnson har bestemt ikke opgivet. Han satser nu i stedet på i dag at fremlægge et forslag om en midlertidig ændring af valgloven, der specifikt indebærer et nyvalg den 12. december. Det kræver kun et simpelt flertal og har derfor en større chance for at gå igennem.

Det er meget usædvanligt, at en premierminister på den måde forsøger at omgå valgloven, og det bliver formentlig heller ikke uden bump på vejen. Parlamentet har nemlig mulighed for at stille ændringsforslag, og oppositionen ønsker samtidig at være fuldstændig sikre på, at Brexit-processen er sat på pause, indtil det nyvalgte parlament efterfølgende er på plads.

Som vi ser det, er det dog kun et spørgsmål om tid, inden et nyvalg bliver udskrevet, og udfaldet bliver dermed afgørende for Brexit-processen. Det betyder, at parlamentsvalget formentlig bliver en form for surrogat-folkeafstemning omkring EU, hvor Boris Johnson vil forsøge at brande De Konservative som det eneste parti, der kan levere Brexit. Både de Liberale Demokrater og SNP vil derimod gå til valg på en ny folkeafstemning om EU, mens Labours strategi indtil videre er uafklaret.

Meningsmålingerne går lige nu Boris Johnson’s vej, da Det Konservative Parti fører med godt 10 %-point ift. Labour. Men intet er afgjort endnu. Meningsmålingerne kan hurtigt skifte, og det bliver især interessant at se, om det nye Brexit Party kan fiske konservative stemmer på deres hårde linje. Hvis Brexit Party får et godt valg, kan det besværliggøre den konservative plan om at gennemføre Boris Johnsons udtrædelsesaftale, og derfor er der stadig en reel ”no-deal” risiko på den anden side af et parlamentsvalg.

EU-landene er enige om såkaldt ”flextension” indtil 31. januar 2020

EU-Præsident Donald Tusk meddelte i går, at der er enighed i EU om en såkaldt ”flextension”. Det betyder, at Brexit-datoen bliver forlænget med maximalt tre måneder til den 31. januar 2020 med mulighed for et tidligere britisk exit, hvis udtrædelsesaftalen hurtigt bliver vedtaget.


28.10.2019 Får Brexit-Boris sit parlamentsvalg?

De seneste par uger har været kaotiske i den langstrakte Brexit-saga med både op- og nedture for den hårdt prøvede britiske regering. Den største optur var naturligvis parlamentets ja til Boris Johnsons udtrædelsesaftale, om end sejrens sødme var kortvarig, da parlamentet ikke ville godkende den meget pressede tidsplan for vedtagelsen af lovgivningen. I torsdags meddelte Boris Johnson så, at han vil give parlamentsmedlemmerne bedre tid til at diskutere udtrædelsesaftalen (frem til 6. november) mod at de accepterer et nyvalg til parlamentet den 12. december.

Boris Johnson kan imidlertid ikke på egen hånd udskrive nyvalg, da det kræver opbakning fra 2/3 af de britiske parlamentarikere, og han lægger op til at parlamentet i dag skal stemme om forslaget. Det ser dog ikke let ud for Boris Johnson. Hen over weekenden har det nemlig forlydt, at Jeremy Corbyn vil instruere Labour-parlamentarikerne om at afstå fra at stemme, ligesom både de liberale demokrater og skotske SNP vil stemme imod. Netop disse to partier har i weekenden fremlagt et andet forslag – nemlig et valg den 9. december, men vel og mærke bundet op på, at udtrædelsesprocessen er sat på pause indtil efter valget. Så der er lagt op til endnu en spændende dag.

Det kræver dog under alle omstændigheder, at EU endnu en gang forlænger tidsfristen for Brexit. I fredags var der enighed blandt EU-landenes 27 ambassadører i Bruxelles om at godkende den britiske anmodning om at udskyde Brexit. Men den formelle beslutning – også om længden på udskydelsen - vil først blive taget i starten af denne uge. Det forlyder, at EU ønsker en udskydelse indtil 31. januar med mulighed for et tidligere Brexit, hvis udtrædelsesaftalen er ratificeret hurtigere.


25.10.2019 Boris Johnson lægger op til parlamentsvalg den 12. December

I går meddelte den britiske premierminister Boris Johnson, at han vil give parlamentsmedlemmerne bedre tid til at diskutere hans Brexit-aftale mod at de accepterer et nyvalg til parlamentet den 12. december. I et brev til lederen af oppositionen, Jeremy Corbyn, lægger Boris Johnson således op til, at hvis EU godkender udskydelsen af Brexit til den 31. januar 2020, vil parlamentet får knap 2 uger (dvs. frem til 6. november) til at gennemgå og ratificere udtrædelsesaftalen. Herefter skal der så afholdes et nyvalg.

Boris Johnson kan ikke på egen hånd udskrive nyvalg, da det kræver opbakning fra 2/3 af de britiske parlamentarikere, og han ønsker derfor, at parlamentet på mandag skal stemme om forslaget. Labour og de øvrige oppositionspartier har to gange tidligere afvist Brexit-Boris’ valgønske, men denne gang har Jeremy Corbyn tilkendegivet, at han vil støtte forslaget, såfremt et ”no-deal” Brexit er helt udelukket. Timingen er dog langt fra optimal for Labour, der lige nu halter ca. 10 %-point efter de konservative i meningsmålingerne. Derimod vil Boris Johnson gerne kapitalisere på den nuværende medvind hos vælgerne eftersom han mod alle odds fik forhandlet sin Brexit-aftale igennem med EU. Meningsmålingerne kan dog hurtigt ændre sig, som Theresa May også tydeligt oplevede i 2017.

EU-ambassadørerne i Bruxelles skal i dag diskutere den britiske anmodning om at udskyde Brexit. Vi tager det nærmest for givet, at EU godkender endnu en forlængelse, da EU ellers risikerer at få skylden for at skubbe Storbritannien ud over kanten uden en aftale. Det mest sandsynlige er en udskydelse til 31. januar 2020 men med mulighed for at forlade EU tidligere, hvis Brexit-aftalen hurtigt er ratificeret.


23.10.2019 Udsigt til ny udskydelse af Brexit efter tirsdagens kaos

For første gang nogensinde opnåede en Brexit-aftale i aftes at samle et flertal i det britiske parlament – og det endda med en større margin end ventet på 30 mandater. Selv om det kun var den første afstemning i lovgivningsprocessen, er det en klar sejr for Boris Johnson. Men glæden blev kort, da parlamentet efterfølgende nedstemte regeringens tidsplan, der indebar, at godkendelsesprocessen skulle ske i et uhørt opskruet tempo på kun tre dage for at kunne gennemføre Brexit den 31. oktober som planlagt.

Det er nu nærmest umuligt at nå, og Boris Johnson reagerede da også ved at sætte Brexit-processen på pause. EU-Præsident Donald Tusk meldte hurtigt ud, at han anbefaler EU at efterkomme den britiske regerings anmodning om endnu en udskydelse af Brexit, men vi kender endnu ikke længden. Vi vurderer umiddelbart, at det mest sandsynlige er en udskydelse til 31. januar som oprindeligt foreslået af det britiske parlament, men vi vil bestemt ikke udelukke en kortere forlængelse, som især Frankrig advokerer for. Vi tager det nærmest for givet, at EU godkender endnu en forlængelse, da EU ellers risikerer at få skylden for at skubbe Storbritannien ud over kanten uden en aftale.

Vores hovedscenarie er fortsat, at vi får et velordnet Brexit, men formentlig først i slutningen af januar. Det store spørgsmål er imidlertid, om det kommer til at ske før eller efter et nyvalg til parlamentet, og her kan længden på den ventede forlængelse af Brexit-processen få betydning. Meningsmålingerne peger lige nu på en klar valgsejr til de konservative, der med ca. 35 % af stemmerne er omtrent 10 %-point foran Labour, og det vil under normale omstændigheder være nok til at sikre et flertal i parlamentet. Men meningsmålingerne kan hurtigt skifte, og det bliver især interessant at se, om det nye Brexit Party vil kunne fiske konservative stemmer på deres hårde linje. Hvis Brexit Party får et godt valg, kan det besværliggøre den konservative plan om at gennemføre Boris Johnsons aftale, og derfor er der stadig en helt reel ”no-deal” risiko på den anden side af et parlamentsvalg.

Figur 1: UK - Med ca. 35 % fører de konservative i meningsmålingerne.



22.10.2019 Brexit-Boris håber på et gennembrud i dag

Det blev heller ikke i går, at Boris Johnson fik sin udtrædelsesaftale til afstemning i det britiske parlament. Speaker John Bercow afviste nemlig regeringens ønske om en simpel ”ja eller nej”-afstemning om aftalen, da han vurderede, at det blot ville være en gentagelse af lørdagens begivenheder. Nu er planen så i stedet, at sende selve lovforslaget, der juridisk skal implementere udtrædelsesaftalen, til afstemning.

I dag skal parlamentet først diskutere lovforslaget, og regeringen lægger så op til, at der efterfølgende skal stemmes. Ifølge de britiske medier ser det stadig ud til, at der i parlamentet er et spinkelt flertal for Boris Johnsons aftale, men der er fortsat mange bump på vejen. Ikke mindst fordi det stadig er muligt for oppositionen at stille ændringsforslag. Her bliver der spekuleret i både muligheden for at knytte en bekræftende folkeafstemning til godkendelsen, og at hele Storbritannien skal være med i en toldunion med EU i stedet for kun Nordirland. Hvis det lykkes oppositionen at samle flertal for et sådant ændringsforslag, vurderer vi, at Boris Johnson igen vil undlade at sende selve lovforslaget til afstemning, og i givet fald tyder meget på, at et nyvalg er nødvendigt for at få renset luften.


21.10.2019 Vild Brexit-weekend lægger op til ny spændende uge

Det uforudsigelige Brexit-drama fortsætter ufortrødent efter weekendens vilde begivenheder. Trods lørdagens nederlag har den britiske regering bestemt ikke opgivet ævred og lægger nu op til en afstemning om den reviderede udtrædelsesaftale i starten af denne uge, så Brexit som planlagt kan blive en realitet den 31. oktober.

Boris Johnson måtte ellers opgive at få sin udtrædelsesaftale sendt til afstemning i parlamentet i lørdags, da oppositionen med et spinkelt flertal vedtog, at det kun kunne ske sammen med det konkrete lovgivningskompleks for på den måde at sikre sig mod et kaotisk ”no-deal” Brexit den 31. oktober. Dermed var premierministeren tvunget til at anmode EU om endnu en udskydelse af Brexit (denne gang med tre måneder), og det gjorde Boris Johnson da også nødtvunget lørdag aften – om end han undlod at underskrive anmodningen og samtidig sendte et andet brev, der begrunder, hvorfor han synes endnu en udskydelse er en dårlig ide. Weekendens drama vidner om et betændt politisk klima og et dybt splittet parlament, hvor mistilliden blandt politikerne har nået nye højder.

EU vil først tage stilling til den britiske anmodning, når afstemningen om udtrædelsesaftalen forventeligt er gennemført i denne uge. Ifølge britiske medier ser det faktisk ud til, at Boris Johnson lige præcis kan skrabe stemmer nok sammen til at få vedtaget udtrædelsesaftalen, og hvis det viser sig korrekt, kan Brexit finde sted som planlagt den 31. oktober eller eventuelt efter en teknisk forlængelse på 1-2 uger. Hvis det derimod ikke lykkes, vil EU formentlig udskyde Brexit-datoen med 3-4 måneder, så der er tid til et nyvalg for at få renset luften.

Denne uge kan derfor blive afgørende i det langstrakte Brexit-drama. Men under alle omstændigheder vurderer vi, at den seneste uges begivenheder har reduceret risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit. Det konservative parti støtter nemlig nu op om Boris Johnsons reviderede udtrædelsesaftale, mens de øvrige partier (Liberale Demokrater, Labour og det skotske SNP) støtter op en ny folkeafstemning om EU. Det afspejler sig også i pundet, der er styrket og nu handler i 8,64 overfor DKK.


18.10.2019 Brexit-aftale i hus, men den største forhindring venter på lørdag

Topmødet i EU godkendte i går enstemmigt Brexit-aftalen med Storbritannien, og nu skifter fokus til den planlagte afstemning på lørdag i det britiske parlament.

Det bliver vanskeligt at få vedtaget aftalen med EU, og den erkendelse fik Brexit-optimismen i pundet og i de britiske aktier til at fordampe. Boris Johnson har ikke flertal blandt parlamentets 650 medlemmer efter, at han smed 21 medlemmer af de konservative ud. Det udelukker dog ikke, at nogle af disse vil stemme for aftalen. Johnsons nordirske støtteparti, DUP, har afvist at stemme for aftalen, som den ligger nu, og det koster 10 mandater. Partiet vil dog forhandle videre med Johnson i håb om at forbedre aftalen. Labours leder, Corbyn, vil stemme imod aftalen, men der svirrer rygter om, at medlemmer af Labour vil stemme for aftalen. Der er således stor usikkerhed om udfaldet af afstemningen, men de fleste iagttager hælder mod, at parlamentet afviser aftalen.

Hvis parlamentet godkender Brexit-aftalen, forlader Storbritannien EU den 31. oktober med en aftale. Hvis parlamentet nedstemmer aftalen, er Boris Johnson forpligtet til ved lov at anmode EU om at udskyde udtrædelsesdatoen. Hvis EU accepterer denne anmodning, kan udtrædelsesdatoen udskydes i en periode. Hvis EU afviser anmodningen, ryger Storbritannien ud af EU uden en aftale, dvs. et no-deal Brexit. Det bliver også tilfældet, hvis Boris Johnson nægter at anmode EU om en forlængelse. Boris Johnson forsøger at få afstemningen til at handle om sin aftale eller ingen aftale og i det sidste tilfælde uden forlængelse.


17.10.2019 Teoretisk muligt at nå en Brexit-aftale

Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien kørte på højtryk i går - op til starten på EU-topmødet i Bruxelles, der kører i dag, torsdag og igen fredag.

Hovedemnet på top-mødet er naturligvis Brexit-situationen, hvor man skal se, om EU på sin side kan godkende en ny, justeret Brexit-aftale. Samtidig har premierminister Boris Johnson ført forhandlinger hjemme i Storbritannien, hvor han forsøger at få opbakning til en revideret aftale i parlamentet, som skal mødes på lørdag.

Der er ikke kommet mange konkrete detaljer ud fra forhandlingerne, der som bekendt handler om, hvordan man skal håndtere Nordirland efter et Brexit. Meget tyder dog på, at der er fremgang, og at sandsynligheden for en aftale er svagt stigende, om end usikkerheden er stor.

Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd, udtalte i går, at det basale grundlag for en aftale er på plads, og at EU på sin side teoretisk set har mulighed for at acceptere en aftale, hvis man vil.


11.10.2019 Pundet springer i vejret på fornyet Brexit-optimisme

Det britiske pund holder fest og er steget knap 3 % i løbet af det seneste døgn (handler nu 8,55 overfor DKK), da mødet mellem Boris Johnson og den irske premierminister Leo Vradkar har skabt ny optimisme omkring en mulig Brexit-aftale i sidste øjeblik. Det smitter også af på de britiske aktier, hvor især bankerne (FTSE350 banks) klarer sig godt med en stigning på 4,5 % i dag.

Vi kender endnu ikke noget til de konkrete detaljer fra gårsdagens to timer lange møde mellem de to premierministre, men stemningen var anderledes efterfølgende, hvor både Johnson og Varadkar udtalte, ”at en aftale er mulig”. De internationale nyhedsbureauer spekulerer i, at Boris Johnson er kommet med en ny indrømmelse, og nu på en eller anden måde alligevel lægger op til, at Nordirland bliver i en toldunion med EU efter Brexit. Dermed kan man undgå den forkætrede hårde grænse mellem Nordirland og Irland. I dag mødes den irske premierminister med EU-toppen, ligesom Brexit-minister Stephen Barclay møder EU’s chefforhandler på Brexit, Michel Barnier, og disse møder bliver afgørende for, om den nyvundne optimisme nu også holder vand.

Under alle omstændigheder er der lagt op til en meget spændende uge, der kulminerer med EU-topmødet den 17.-18. oktober. Selv hvis det lykkes Storbritannien og EU, at nå i mål med en udtrædelsesaftale (det vil i praksis sige Theresa Mays oprindelige aftale bortset fra en ny irsk backstop), er der dog arbejde at gøre. Ikke mindst i forhold til at få aftalen stemt igennem det britiske parlament. Det er allerede besluttet, at parlamentet træder sammen på lørdag den 19. oktober, men det er fortsat usikkert, om Boris Johnson kan få en eventuel ny aftale stemt igennem. Hvis det ikke lykkes, er Boris Johnson juridisk forpligtet til at anmode EU om endnu en udskydelse af Brexit.

Vores holdning har hele vejen igennem været, at det vil lykkes parterne at orkestrere et velordnet Brexit men også, at en ”brændende platform” var nødvendig for at få parterne til at nå i mål. Bekymringen for et kaotisk ”no-deal” Brexit har da også længe været meget stor, og i sommers løftede vi dette risikoscenarie til 40 %. De seneste mere optimistiske toner taler for, at der nu er ved at komme skred i processen, men vi mangler endnu at se det bekræftet officielt.


09.10.2019 Brexit-pessimisme fører til pundsvækkelse

Med kun godt tre uger til Brexit den 31. oktober står det mere og mere klart, at der er meget lang vej til en aftale med EU. Det afspejler sig også tydeligt i det britiske pund, der i går blev svækket med ca. 0,5 %, så det nu handler omkring 8,32 over for danske kroner. Ifølge Reuters anklager Boris Johnson EU for at stille urimelige krav, der gør det umuligt at nå en Brexit-aftale. EU er på sin side ved at køre træt og langer ud efter Boris Johnson for at skyde skylden på EU i stedet for at indgå i reelle forhandlinger.

Dermed er banen kridtet op forud for det afgørende EU-topmøde den 17.-18. oktober, og hvis ikke parterne snart nærmer sig hinanden, bliver det meget svært at nå i mål. Hvis det ikke lykkes, er Boris Johnson forpligtet til den 19. oktober at anmode EU om endnu en udskydelse af Brexit-datoen. Hvis han fortsat nægter, tror vi, at oppositionen vælter regeringen i en mistillidsafstemning. Vi vurderer derfor stadig, at det mest sandsynlige er endnu en udskydelse af Brexit, men risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er også meget stor.


03.10.2019 Nyt Brexit-forslag får blandet modtagelse fra EU

Efter lang tids venten præsenterede Boris Johnson i går regeringens endelige bud på den udtrædelsesaftale, der skal sikre et velordnet Brexit den 31. oktober. Selv om forslaget i aftes fik en forsigtigt positiv modtagelse fra EU’s Jean-Claude Juncker, så er der stadig langt i mål, og Irlands premierminister Varadkar er da heller ikke umiddelbart begejstret. De næste dage skal Storbritannien og EU så i gang med konkrete forhandlinger forud for det afgørende EU-topmøde den 17.-18. oktober.

Udtrædelsesaftalen er en tro kopi af Theresa Mays udskældte aftale, men med et nyt udspil til løsning af den gordiske knude omkring grænsen mellem Nordirland og Irland. Her lægger den britiske regering nu op til et fælles handelsområde på hele den irske ø, hvor Nordirland vil efterleve EU’s produktstandarder og andre retningslinjer, men med Nordirland uden for EU’s toldunion. Flere embedsmænd fra EU har dog påpeget klare svagheder ved udspillet, og vi vurderer stadig, at det vil blive meget svært at nå i mål med en aftale. Det mest sandsynlige er derfor endnu en udskydelse, men risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er også meget stor. Se evt. vores seneste webinar: Brexit: Deal or no-deal?
For risikostyring af pundet se her.

Også på den hjemlige front er der utilfredshed i oppositionen. Det er ikke blevet mindre efter at britiske medier spekulerer i, at Boris Johnson er på vej med en ny suspendering parlamentet. Denne gang dog kun i få dage (8.-14. oktober), hvor regeringen kan få tid til at forberede sit arbejdsprogram for det kommende parlamentsår.


25.09.2019 Ny syngende lussing til Boris Johnson i det uforudsigelige Brexit-drama

Efter seks nederlag i parlamentet ud af seks mulige løb premierminister Boris Johnson i går ind i endnu en syngende lussing. I en historisk kendelse meddelte den britiske højesteret nemlig, at suspenderingen af parlamentet er ulovlig, da formålet var at undertrykke debatten om regeringens Brexit-strategi. Parlamentet træder derfor sammen igen allerede i dag, og selv om Boris Johnson er ”stærkt uenig” i højesterets kendelse, må han nølende acceptere den.

Dermed vil parlamentet have længere tid til at styrke den lovgivning, der skal tvinge Boris Johnson til at anmode EU om endnu en udskydelse af Brexit-datoen, hvis en revideret udtrædelsesaftale ikke er godkendt i parlamentet inden den 19. oktober. Som vi ser det, betyder kendelsen samtidig, at det vil være sværere for Boris Johnson at suspendere parlamentet endnu en gang, hvorved parlamentet vil have bedre mulighed for at forhindre et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Hvis Boris Johnson skal kunne opfylde sit løfte om at gennemføre Brexit den 31. oktober, tyder mere og mere altså på, at forudsætningen er en godkendt udtrædelsesaftale. Men det er i vores optik ikke videre sandsynligt. Dermed står vi tiltage med enten et ”no-deal” Brexit eller endnu en udskydelse.

Vi vurderer, at risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit stadig er omkring 40 %. Gårsdagens kendelse fra højesteret trækker godt nok umiddelbart lidt ned, men vi vurderer, at ”no-deal”-risikoen er uændret høj på den anden side af 31. oktober. Vores hovedscenarie er stadig endnu en udskydelse af Brexit og et nyvalg i enten november eller start-december, og udfaldet af det bliver så afgørende for Brexit. Med en markant føring i meningsmålingerne til det konservative parti er der stadig en klar risiko for et ”no-deal” Brexit ved en eventuel ny deadline i slutningen af januar 2020. Hvis den splittede opposition skal undgå det, kræver det et styrket samarbejde, og det har hidtil ikke ligget lige for. Labour er i splid med sig selv om Brexit-strategien, og de Liberale Demokrater, der efterhånden står næsten er oppe på siden af Labour i meningsmålingerne, ønsker ikke et samarbejde under ledelse af den kontroversielle Jeremy Corbyn.


23.09.2019 Brexit-optimisme styrker pundet

Det britiske pund fortsætter med at styrke sig og er med 8,45 over for DKK på det højeste niveau siden slutningen af maj. Baggrunden er et fornyet håb om, at Storbritannien og EU kan nå til enighed om en revideret udtrædelsesaftale i tide til at sikre et velordnet Brexit den 31. oktober. Den afgående formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker har nemlig udtalt, at det stadig er muligt (om end han ikke har sagt, at det er sandsynligt), ligesom Irlands premierminister Varadkar har udtalt, at han er klar til forhandlinger. Som vi ser det, er der dog ikke meget konkret at bygge håbet på, og det gælder i øvrigt også de såkaldte ”non-papers”, som Storbritannien har fremsendt. Flere EU-embedsmænd har nemlig udtalt, at de primært virker som et røgslør, som skal dække over, at der stadig ikke er konkrete og detaljerede ændringsforslag på bordet.

Samlet set er vores vurdering derfor stadig, at sandsynligheden for at få en revideret aftale på plads er ganske lille, ligesom vi fastholder, at risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit er omkring 40 %. Vores hovedscenarie er stadig endnu en udskydelse af Brexit og et nyvalg i enten november eller start-december, og udfaldet af det bliver så afgørende for Brexit. Med en klar føring i meningsmålingerne til det konservative parti, er der dermed stadig en klar risiko for et ”no-deal” Brexit ved den næste deadline i slutningen af januar 2020.


12.09.2019 Domstol sår tvivl om suspenderingen af det britiske parlament

I går blev der sået yderligere tvivl om den britiske regerings Brexit-strategi. Den skotske højesteret meddelte nemlig, at Boris Johnsons beslutning om at suspendere parlamentet i fem uger umiddelbart op til det planlagte farvel til EU den 31. oktober er ulovlig. Domstolen har dog ikke krævet parlamentet genindkaldt, men overlader i stedet beslutningen til den britiske højesteret, der fremlægger sin kendelse på tirsdag den 17. september.

Oppositionen har kaldt suspenderingen alt fra en demokratisk skandale til en forfatningsmæssig krise, og den skotske domstols kendelse er blot seneste vidnesbyrd om, hvor højspændt og uforudsigelig det politiske situation er lige nu. Hvis suspenderingen fortsætter de fulde fem uger, har Boris Johnson frit spil til at agere uden om parlamentet, og han har gjort det helt klart, at Brexit kommer til at ske den 31. oktober.

Hvis det står til troende, har Boris Johnson i princippet to muligheder. Han kan enten vælge at se bort fra parlamentets lovgivning, der blokerer for et ”no-deal” Brexit, hvilket vil være et uhørt nybrud. Eller også kan han gå efter at få en revideret aftale i hus med EU i løbet af de næste uger. Her har der faktisk været små signaler i retning af at ændre den irske backstop, så den kun vedrører Nordirland, der dermed vil få en anden status end resten af Storbritannien.

Vi vurderer dog stadig, at sandsynligheden for at få en revideret aftale på plads er ganske lille, ligesom vi fastholder, at risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit er omkring 40 %. Det vil have store konsekvenser for pundet. Læs mere i vores valutaprognose.


10.09.2019 Brexit-nedsmeltningen fortsætter mens parlamentet er suspenderet

Boris Johnson må i disse dage finde sig i at blive både hånet og latterliggjort for sin Brexit-strategi, og mandag stod det så formelt klart, at parlamentet har taget kontrollen og ved lov pålagt mindretalsregeringen at anmode EU om at udskyde Brexit-datoen endnu en gang, såfremt der ikke er godkendt en udtrædelsesaftale senest den 19. oktober.

Oppositionen lægger op til, at udskydelsen denne gang skal være på tre måneder. Boris Johnson har dog langt fra opgivet kampen og gør det helt klart, at han ikke kommer til at stå med hatten i hånden på EU-topmødet den 17.-18. oktober, ligesom han stadig insisterer på, at det ligger helt fast, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober - med eller uden en aftale.

Dermed lægger han op til, at det kan blive nødvendigt at sidde parlamentets beslutning om at blokere for et "no-deal" Brexit overhørig.

Der bliver ikke nyvalg inden 31. oktober

Strategien om at få udskrevet et hurtigt nyvalg inden 31. oktober har samtidig slået fejl. For sent i aftes tabte Boris Johnson også denne afstemning, og med suspenderingen af parlamentet frem til 14. oktober ser et nyvalg (der tager minimum fem uger at forberede) tidligst ud til at kunne blive en realitet den 21. november.

Boris Johnson vil dog forsøge at vende den fortsatte Brexit-ballade til sin fordel ved at slå på, at han og det konservative parti er de sande Brexit-fortalere, og at briterne skal sætte kryds her, hvis de vil være sikre på, at Storbritannien kommer til at forlade EU. Og trods al balladen og det forhold at Boris Johnson-regeringen i sin korte levetid har tabt 6 afstemninger ud af 6 mulige, ligger de konservative stadig til at blive det største parti i meningsmålingerne med godt 30 % af stemmerne.

Inden vi kommer til et eventuelt nyvalg, venter den planlagte Brexit-dato den 31. oktober, og med parlamentet suspenderet i de næste fem uger, er der lagt op til noget af en gyser i de to sidste uger af oktober. Det politiske billede er stadig meget uforudsigeligt, og vi fastholder derfor, at risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit er omkring 40 %. Det vil have store konsekvenser for pundet. Læs mere i vores valutaprognose.


09.09.2019 Brexit-Boris afviser parlamentets lov og satser i stedet på nyvalg

Der er lagt op til endnu en dramatisk dag i den langstrakte Brexit-saga. Boris Johnson har nemlig gjort det klart, at han ikke vil anmode EU om endnu en udskydelse af Brexit-datoen, og dermed afviser han den lov, som parlamentet vedtog i sidste uge. Dermed fortsætter nedsmeltningen for en regering, der ikke længere har et flertal bag sig. I onsdags smed Boris Johnson 21 medlemmer ud af det konservative parti, efter at de havde stemt imod ham, og i weekenden var det så arbejds- og pensionsminister Amber Rudd, der selv valgte at gå i protest mod Brexit-processen.

I stedet har Boris Johnson bebudet, at han igen i dag vil forsøge at få udskrevet et nyvalg til afholdelse den 15. oktober. Det venter vi dog ikke, at parlamentet vil gå med til. Labour og de øvrige oppositionspartier har nemlig gjort det klart, at de gerne ser et hurtigt nyvalg, men ikke før der er garanti for, at der ikke kommer et "no-deal" Brexit den 31. oktober. Og med Boris Johnsons seneste udmeldinger er det endnu ikke på plads. Det er i øvrigt også værd at nævne at den franske udenrigsminister i weekenden har truet med at nedlægge veto mod endnu en udskydelse af Brexit-datoen, så længe Storbritannien ikke har fremlagt realistiske bud på, hvordan spørgsmålet om den irske backstop skal løses. Vi vurderer dog stadig, at EU vil gå med til en udskydelse, hvis Storbritannien anmoder om det.


05.09.2019 Parlamentet afviser nyvalg efter ny dramatisk Brexit-dag

Sent onsdag aften måtte premierminister Boris Johnson erkende, at der ikke var opbakning i parlamentet til hans ønske om at udskrive et nyvalg til den 15. oktober.

Det blev det foreløbige punktum for en ny dramatisk dag, hvor parlamentet hele to gange nedstemte regeringen. Først og fremmest stemte et flertal i parlamentets underhus for en lov, der blokerer for regeringens mulighed for at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale den 31. oktober. Denne lov skal nu behandles i Overhuset, inden den skal tilbage i parlamentets underhus for at blive formelt er vedtaget. Det ventes at være på plads senest i morgen eftermiddag forud for den fem uger lange suspendering, der efter planen træder i kraft i næste uge.

Det er endnu uvist, hvordan premierminister Boris Johnson vil reagere på gårsdagens to nederlag i parlamentet - ikke mindst om han af anden vej alligevel vil forsøge at få udskrevet et nyvalg i utide.

Labour og de øvrige oppositionspartier har gjort det klart, at de gerne ser et hurtigt nyvalg, men ikke før der er garanti for, at der ikke kommer et "no-deal" Brexit den 31. oktober.

Så der er udsigt til, at Brexit-dramaet fortsætter i de kommende dage!


04.09.2019 Brexit: Johnson truer med valg efter nederlag i parlamentet

Sent i går aftes måtte Boris Johnson erkende, at parlamentet efter en afstemning (med stemmerne 328 mod 301) har overtaget dagsordenen fra regeringen. Det skete med hjælp fra 21 konservative medlemmer, selv om de var klar over, at de herefter ikke længere ville være velkomne i det konservative parti. Parlamentets klare formål er at få implementeret en lovgivning, der skal blokere for et kaotisk ”no-deal” Brexit, og dermed ligger Boris Johnsons strategi nu i ruiner.

I dag skal parlamentet så stemme om det konkrete lovforslag, der skal pålægge regeringen at anmode EU om en udskydelse med tre måneder, såfremt et velordnet Brexit ikke er muligt. En vred Boris Johnson reagerede i aftes med at sige, at den britiske befolkning nu skal have mulighed for at vælge, hvem der skal repræsentere Storbritannien på det vigtige EU-topmøde den 17.-18. oktober, og dermed kan der være et nyvalg på vej i utide.

Boris Johnson ventes således i dag at fremsætte et lovforslag om et nyvalg, men det kræver, at 2/3 af parlamentet stemmer for. Lederne af oppositionspartierne Labour, Liberale Demokrater og SNP udtalte alle i aftes, at de hilser et valg velkomment, men også at de ikke vil stemme for et nyvalg, før lovgivningen, der skal blokere for et ”no-deal” Brexit, er vedtaget i parlamentet. Samtidig forlanger Labour også en garanti for, at Boris Johnson ikke efter valgets udskrivelse skubber valgdagen til starten af november og dermed alligevel lader Storbritannien forlade EU uden en aftale den 31. oktober. Der er således ikke megen tillid tilbage mellem partierne, og det markante Brexit-kaos fortsætter ufortrødent. Tidspresset er samtidig stort, og hvis et nyvalg skal kunne afholdes inden EU-topmødet, skal det udskrives senest på mandag.


03.09.2019 Valgrygterne svirrer forud for afgørende Brexit-uge

Når det britiske parlament i dag vender tilbage efter sommerferien, er der lagt op til noget af en gyser. Men kun få dage til parlamentet bliver suspenderet i fem uger, skal oppositionen nemlig handle hurtigt, hvis de skal nå at afværge et truende ”no-deal” Brexit den 31. oktober.

Med Labour i spidsen går oppositionen efter at få vedtaget en lov, der pålægger premierminister Boris Johnson at anmode EU om at udskyde Brexit-datoen med tre måneder, såfremt et velordnet Brexit ikke er muligt. Det kræver opbakning fra mindst en håndfuld konservative parlamentarikere. Det har tidligere finansminister Philip Hammond og omkring 15 andre allerede tilkendegivet vilje til, men indsatsen er blevet forhøjet, efter at Boris Johnson har truet med at nægte dem adgang til at genopstille som konservative ved det næste parlamentsvalg, hvis de ikke følger partilinjen.

Netop et nyvalg kan komme meget snart. Selv om Boris Johnson hårdnakket benægter, at et valg er en del af hans plan, er det ikke helt så utiltalende, som han forsøger at give udtryk for. Og der bliver spekuleret i, at Boris Johnson vil udskrive et nyvalg (evt. til den 14. oktober), hvis oppositionen får held med at vedtage loven, der forpligter ham til at anmode EU om endnu en udskydelse af Brexit. De konservative er nemlig gået klart frem i meningsmålingerne og står nu til godt 30 % af stemmerne. Dermed har de mulighed for at komme til at stå stærkere efter et valg end nu, hvor de kun har et mandats flertal sammen med støttepartiet DUP. Dermed vil Labour stå i lidt af en kattepine, da 2/3 af parlamentet skal godkende et nyvalg udskrevet i utide. Labour står nemlig kun til knap 25 % af stemmerne, mens de EU-venlige liberale demokrater står til ca. 20 %. Dermed er oppositionen splittet, og Jeremy Corbyns person kan gå hen og blive den største forhindring for at samle oppositionen.

Der er således lagt op til nogle spændende dage, inden det britiske parlament bliver suspenderet i starten af næste uge. Hvis der ikke kommer en afklaring i denne uge, er sidste chance de sidste to uger i oktober, når parlamentet igen er tilbage efter suspenderingen.


29.08.2019 Brexit-bekymringen stiger efter Johnson suspenderer parlamentet

Boris Johnson satte i går alt på et bræt, da han valgte at suspendere det britiske parlament fra den 9. september og frem til 14. oktober.

Dermed er parlamentet kun samlet i meget kort tid, inden Brexit den 31. oktober. Både oppositionen og flere konservative parlamentsmedlemmer (herunder tidligere finansminister Philip Hammond) er rasende og kalder suspensionen en demokratisk skandale, en forfatningsmæssig krise og et forsøg på at tvinge et ”no-deal” Brexit igennem uden om parlamentet.

Det er slet ikke usædvanligt, at det britiske parlament bliver suspenderet. Men både længden (det varer normalt blot nogle dage) og ikke mindst timingen har bragt sindene i kog, da det betyder, at parlamentet nu kun har få dage til at diskutere det vigtigste politiske spørgsmål i Storbritannien i nyere tid.

Som vi ser det, øger Boris Johnsons manøvre risikoen for, at det ender med et kaotisk ”no-deal” Brexit, som vi allerede på forhånd vurderede var steget til 40 %. Derfor så vi også en klar pundsvækkelse i går. Men omvendt kan suspensionen også betyde, at oppositionen rykker tættere sammen og lettere vil kunne finde fælles fodslag i forsøget på at afværge et kaotisk ”no-deal” Brexit.

To afgørende perioder

Det bliver både spændende og uforudsigeligt at følge Brexit-dramaet i den kommende tid, og særligt to perioder kan blive afgørende.

Den første står lige for døren, idet parlamentet træder sammen efter sommerferien på tirsdag den 3. september og herefter har knap en uge til rådighed inden suspensionen. Her vil oppositionen have fokus på at finde et flertal (med hjælp fra en håndfuld konservative medlemmer) til at afværge et kaotisk ”no-deal” Brexit den 31. oktober - evt. ved at vælte regeringen i en mistillidsafstemning. Læs evt. Brexit-drama kan bryde ud i lys lue i september.

Den anden afgørende periode bliver de sidste to uger i oktober op til den planlagte Brexit-dato, hvor der også er et EU-topmøde den 17.-18. oktober.


28.08.2019 Pundstyrkelse efter oppositionen samler sig om at undgå ”no-deal” Brexit

Boris Johnsons konfrontatoriske stil og klare udmelding om, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober med eller uden en aftale har øget bekymringen for et kaotisk ”no-deal” Brexit. Vi vurderer, at risikoen nu er helt oppe omkring 40 %, men vores hovedscenarie er stadig, at parlamentet bremser processen, så Brexit-datoen endnu en gang bliver udskudt.

Pundet steg i går, efter at Jeremy Corbyn var vært for et møde med alle oppositionspartier, som vil gøre alt i deres magt for at undgå et kaotisk ”no-deal” Brexit. Det kan ske på to måder:

  • Enten ved at parlamentet vedtager en lov, der binder premierministeren til at anmode EU om endnu en udskydelse af Brexit-datoen (det kræver, at mindst en håndfuld konservative parlamentsmedlemmer stemmer sammen med oppositionen).
  • Eller ved at regeringen bliver væltet i et mistillidsvotum, hvorefter en national samlingsregering bliver etableret med det ene mål for øje at udskyde Brexit og udskrive nyvalg til parlamentet. Der er dog stadig langt fra enighed i oppositionen om, hvordan processen skal foregå, og ikke mindst, hvem der skal lede en eventuel samlingsregering.

Parlamentet er stadig på sommerferie, men vender tilbage i næste uge (den 3. september), og her kan Brexit-dramaet meget vel blusse op igen.


26.07.2019 Boris Johnsons første samtale med EU-kommissionsformand Juncker

I Brexit-sagaen havde Boris Johnson den 25. juli sin første samtale med EU-Kommissionsformand Juncker, hvor han sagde, at exit-aftalen mellem UK og EU må ændres for at komme igennem Parlamentet. Juncker sagde, at aftalen var den bedste der var - og den eneste.

Der er lagt op til en form for nedstirre-konkurrence mellem UK og EU, om hvem der først blinker og evt. giver sig. Vores hovedscenarie er fortsat, at der bliver udskrevet et nyt valg til parlamentet, og dermed kan der blive behov for endnu en udsættelse af Brexit-datoen.


23.07.2019 Boris Johnson er valgt som ny konservativ leder og premierminister i Storbritannien

Det engelske pund har allerede indpriset Boris Johnson som PM (pundet er svækket godt 5% overfor DKK siden starten af maj), og den næste større bevægelse kommer formentlig i forbindelse med en afklaring af Brexit. Vi vurderer, at når det bliver klart, at Boris Johnson ikke trækker UK ud af EU uden en aftale, så vil pundet styrkes. Vi har i vores hovedprognose, at pundet kan styrkes op mod 8,60 (over for DKK) til årets slutning. Risikoscenariet er stadig, at der alligevel bliver et no-deal Brexit og det vil have negative konsekvenser for pundet. Hvis vi lander i risikoscenariet vil det givetvis også betyde en mere lempelig rentepolitik fra Bank of England, og man kan ikke udelukke, at de igen vil starte med et obligations-opkøbsprogram(QE).

Vi vurderer, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er steget ganske markant i den seneste tid, hvilket som sagt også er afspejlet i svækkelsen af det britiske pund. Vi tvivler dog på, at det nuværende parlament vil tillade den nye konservative premierminister at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale. Vores hovedscenarie er dermed fortsat, at der i stedet vil blive udskrevet et nyt valg til parlamentet, og dermed kan der blive behov for endnu en udsættelse af Brexit-datoen. Men risici er store i den kaotiske Brexit-proces! Især for et ”no-deal” Brexit, men endnu en folkeafstemning om EU lurer også i kulissen.


05.07.2019 Spændende formandskamp med hårde Brexit-toner

Meningsmålinger viser, at flere og flere konservative partimedlemmer støtter, at Storbritannien forlader EU uden en aftale (det såkaldte ”no-deal” Brexit), hvis det er det, der skal til for at få gennemført skilsmissen.

Derfor har vi også set begge formandskandidater skærpe retorikken.

Forskelligt syn på omkostninger ved no-deal

Tidligere udenrigsminister Boris Johnson stod i spidsen for ”leave-kampagnen” i 2016, og han har hele vejen igennem været en markant Brexit-hardliner. Hans klare budskab er derfor, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober – med eller uden en aftale.

Nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt kæmpede i 2016 for, at Storbritannien skulle blive i EU, men han har siden skiftet holdning og går nu ind for Brexit. Han erkender, at Storbritannien kan blive nødt til at forlade EU uden en aftale, men han vil kæmpe for at Brexit kommer til at ske med en aftale. I modsætning til Boris Johnson vurderer Jeremy Hunt, at der vil være meget store omkostninger ved et ”no-deal” Brexit.

Johnson stadig favorit

Boris Johnson er stadig favorit til at afløse Theresa May både hos bookmakerne og i meningsmålinger, men Jeremy Hunt har halet noget ind på ham på det seneste. Resultatet af urafstemningen blandt de knap 160.000 konservative partimedlemmer ventes at foreligge den 23. juli.

Dermed kan den nye premierminister overtage Downing Street 10 onsdag den 24. juli, hvilket er dagen før det britiske parlament går på sommerferie. Parlamentet er først tilbage den 5. september, og det betyder, at tidspresset er stort.

Kaos og muligt nyvalg

Vi vurderer, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er steget ganske markant i den seneste tid, hvilket også er afspejlet i svækkelsen af det britiske pund. Vi tvivler dog på, at det nuværende parlament vil tillade den nye konservative premierminister at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale.

Vores hovedscenarie er dermed fortsat, at der i stedet vil blive udskrevet et nyt valg til parlamentet, og dermed kan der blive behov for endnu en udsættelse af Brexit-datoen. Men risici er store i den kaotiske Brexit-proces! Især for et ”no-deal” Brexit, men endnu en folkeafstemning om EU lurer også i kulissen.


21.06.2019 Formandsduel mellem Johnson og Hunt

Efter i alt fem afstemningsrunder stod det i går klart, at tidligere udenrigsminister Boris Johnson skal kæmpe mod nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt om at blive ny formand for det konservative parti og dermed premierminister i Storbritannien. Boris Johnson, der stod i spidsen for ”leave-kampagnen” i 2016, er klar Brexit-hardliner. Hans budskab er, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober – med eller uden en aftale. Jeremy Hunt kæmpede i 2016 for, at Storbritannien skulle blive i EU, men han har siden skiftet holdning og går nu ind for Brexit.

Boris Johnson er storfavorit til at afløse Theresa May både hos bookmakerne og i meningsmålinger. Det er nu op til de knap 160.000 konservative partimedlemmer at tage den endelige beslutning i en urafstemning, hvor resultatet ventes at foreligge den 22. juli. Det er kun tre før det britiske parlament går på sommerferie, og da de først er tilbage den 3. september, er tidspresset meget stort.


17.06.2019 Boris Johnson er favorit i det konservative formandskapløb

I morgen skal den konservative parlamentsgruppe stemme for anden gang om hvem der skal være ny partiformand og dermed premierminister i Storbritannien. Brexit-hardlineren Boris Johnson er klar favorit i både meningsmålinger og hos bookmakerne, men han har stadig fem modstandere, som han skal lægge bag sig i formandskapløbet. Den kandidat, der får lavest opbakning i tirsdagens afstemning ryger ud, og det samme gælder kandidater med færre end 33 stemmer. Processen fortsætter i de kommende dage, indtil der kun er to kandidater tilbage, som så skal til en endelig afstemning blandt de knap 160.000 konservative partimedlemmer. Resultatet ventes at ligge klart den 22. juli med mindre en af de to kandidater (i lighed med formandsvalget i 2016) trækker sig og dermed fremskynder processen.

Den nye premierminister kommer på en særdeles vanskelig opgave med at føre Brexit-processen videre. Dels er tidspresset stort, da Storbritannien efter planen forlader EU (med eller uden en aftale) den 31. oktober, og dels er fronterne trukket mere skarpt op end nogensinde.

Vi vurderer, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er steget ganske markant i den seneste tid, hvilket også er afspejlet i svækkelsen af det britiske pund (læs evt. mere om vores holdning til pundet her). Som vi tidligere har skrevet, tvivler vi dog på, at det nuværende parlament vil tillade en ny konservativ premierminister at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale. Vores hovedscenarie er dermed fortsat, at der i stedet vil blive udskrevet et nyt valg til parlamentet, og dermed kan der blive behov for endnu en udsættelse af Brexit-datoen. Men risici er store i den kaotiske Brexit-proces! Se eller gense evt. vores webinar fra den 29. maj Brexit: Theresa May går, men problemerne består.


24.05.2019 Theresa May træder tilbage efter Brexit-fiasko

Efter tre års kamp for at få Storbritannien ud af EU kaster Theresa May nu håndklædet i ringen. Hun har således netop meddelt, at hun stopper som formand for det dybt splittede konservative parti den 7. juni. Theresa May bliver dog siddende som premierminister, indtil der er fundet en afløser.

Mays farvel kommer, fordi hun ikke har været i stand til at samle opbakning i parlamentet til sin udskældte Brexit-aftale med EU, og hendes afgang betyder naturligvis også, at den planlagte fjerde afstemning ikke bliver til noget. I stedet er der udsigt til noget af et hundeslagsmål om at finde Theresa Mays afløser som formand for det konservative parti.

Valgprocessen tager normalt mindst 4-6 uger, men i 2016 gik det betydeligt hurtigere, og det konservative parti har gjort det klart, at den nye formand skal være på plads, inden parlamentet drager på sommerferie i juli. Flere kandidater venter allerede i kulissen med tidligere udenrigsminister Boris Johnson som den umiddelbare favorit. Han er bannerfører for et hårdt Brexit, men hans kandidatur vil være kontroversielt for mere midtsøgende konservative, der ønsker et velordnet Brexit baseret på en aftale med EU. Andre Brexit-hardlinere, herunder fødevare- og miljøminister Michael Gove, er også kandidater, men de vil få modstand fra mere midtsøgende folk som fx udenrigsminister Jeremy Hunt. Meget tyder således på, at formandskampen udelukkende bliver en diskussion om for eller imod et ”no-deal” Brexit.

Når valgprocessen er overstået, er det så op til den nye konservative partiformand og dermed også premierminister at bringe Brexit-processen videre. Det bliver ikke let! Dels er tidspresset stort, da Storbritannien efter planen forlader EU (med eller uden en aftale) den 31. oktober, og dels er fronterne trukket mere skarpt op end nogensinde.

Som vi ser det, er risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit da også steget ganske betragteligt i løbet af de seneste dage, og det er også klart afspejlet i svækkelsen af det britiske pund. Som vi har skrevet om tidligere, tvivler vi dog på, at det nuværende parlament vil tillade en ny konservativ premierminister at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale. Vores hovedscenarie er dermed fortsat, at der i stedet vil blive udskrevet et nyt valg til parlamentet. Men risici er store, og det er langt fra en done deal.


22.05.2019 Massiv modstand til Theresa Mays seneste Brexit-udspil

I et sidste desperat forsøg på at samle opbakning i det dybt splittede britiske parlament kom Theresa May i går med et nyt Brexit-udspil. De konkrete detaljer bliver først offentliggjort i løbet af de næste par dage, men efter alt at dømme er det gammel vin på nye flasker.

EU har for længst gjort det klart, at selve den juridiske tekst i udtrædelsesaftalen ikke er til genforhandling, men det er den politiske erklæring om det fremtidige handelsforhold. Netop her forsøger Theresa May at komme Labour i møde ved at love en midlertidig toldunion med EU, hvis aftal en bliver stemt igennem parlamentet. Procesmæssigt forsøger Theresa May også at række hånden ud ved at love, at parlamentet kan få lov at stemme om, hvorvidt der skal afholdes en folkeafstemning om udtrædelsesaftalen/EU. Hvis parlamentet vel og mærke først godkender den udskældte udtrædelsesaftale, der efter planen skal til en ny afstemning i parlamentet i starten af juni.

Vi tvivler dog på, at fjerde gang bliver lykkens gang. Theresa Mays tale var nemlig dårligt slut, før kritikken haglede ned over den. Jeremy Corbyn udtalte således, at ændringerne primært er kosmetiske, og at Labour derfor stadig ikke kan stemme for aftalen, og også Brexit-hardlinerne i hendes eget konservative parti har allerede vendt tommelfingeren ned.

Hvis det bliver til endnu et nederlag i parlamentet, vil Theresa May være nødsaget til at trække sig som leder af det konservative parti. Hendes afløser bliver formentlig en Brexit-hardliner (Boris Johnson er lige nu favorit), og det betyder, at risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit er klart tiltagende. Vi tvivler dog på, at det nuværende parlament vil tillade en ny konservativ premierminister at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale og vurderer, at der i stedet vil blive udskrevet et nyt valg til parlamentet.

Pundet reagerede umiddelbart med en styrkelse, da Theresa May nævnte muligheden for en folkeafstemning, men det faldt hurtigt tilbage til omkring 8,51 over for DKK, da investorerne indså, at der reelt ikke er meget nyt i udspillet.


20.05.2019 Presset stiger på Theresa May, efter Labour dropper Brexit-forhandlinger

Fredag meddelte Labour-leder Jeremy Corbyn, at han trækker sig fra forhandlingerne med regeringen om at finde en tværpolitisk Brexit-aftale, da parterne stadig står for langt fra hinanden på en række områder herunder omkring en toldunion og en eventuel ny folkeafstemning. Dermed vokser presset yderligere på Theresa May, der har særdeles svært ved at finde en vej ud af det politiske dødvande. Spekulationerne om at fremtvinge hendes afgang tager til i styrke, og især Boris Johnson forsøger at køre sig i stilling som en mulig arvtager som leder af det konservative parti. Det øger bekymringen for et kaotisk ”no-deal” Brexit, og pundet har da også reageret med svækkelse. Overfor DKK handler pundet nu i 8,53, hvilket er det svageste niveau siden februar.


22.05.2019 Massiv modstand til Theresa Mays seneste Brexit-udspil

I et sidste desperat forsøg på at samle opbakning i det dybt splittede britiske parlament kom Theresa May i går med et nyt Brexit-udspil. De konkrete detaljer bliver først offentliggjort i løbet af de næste par dage, men efter alt at dømme er det gammel vin på nye flasker.

EU har for længst gjort det klart, at selve den juridiske tekst i udtrædelsesaftalen ikke er til genforhandling, men det er den politiske erklæring om det fremtidige handelsforhold. Netop her forsøger Theresa May at komme Labour i møde ved at love en midlertidig toldunion med EU, hvis aftal en bliver stemt igennem parlamentet. Procesmæssigt forsøger Theresa May også at række hånden ud ved at love, at parlamentet kan få lov at stemme om, hvorvidt der skal afholdes en folkeafstemning om udtrædelsesaftalen/EU. Hvis parlamentet vel og mærke først godkender den udskældte udtrædelsesaftale, der efter planen skal til en ny afstemning i parlamentet i starten af juni.

Vi tvivler dog på, at fjerde gang bliver lykkens gang. Theresa Mays tale var nemlig dårligt slut, før kritikken haglede ned over den. Jeremy Corbyn udtalte således, at ændringerne primært er kosmetiske, og at Labour derfor stadig ikke kan stemme for aftalen, og også Brexit-hardlinerne i hendes eget konservative parti har allerede vendt tommelfingeren ned.

Hvis det bliver til endnu et nederlag i parlamentet, vil Theresa May være nødsaget til at trække sig som leder af det konservative parti. Hendes afløser bliver formentlig en Brexit-hardliner (Boris Johnson er lige nu favorit), og det betyder, at risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit er klart tiltagende. Vi tvivler dog på, at det nuværende parlament vil tillade en ny konservativ premierminister at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale og vurderer, at der i stedet vil blive udskrevet et nyt valg til parlamentet.

Pundet reagerede umiddelbart med en styrkelse, da Theresa May nævnte muligheden for en folkeafstemning, men det faldt hurtigt tilbage til omkring 8,51 over for DKK, da investorerne indså, at der reelt ikke er meget nyt i udspillet.


20.05.2019 Presset stiger på Theresa May, efter Labour dropper Brexit-forhandlinger

Fredag meddelte Labour-leder Jeremy Corbyn, at han trækker sig fra forhandlingerne med regeringen om at finde en tværpolitisk Brexit-aftale, da parterne stadig står for langt fra hinanden på en række områder herunder omkring en toldunion og en eventuel ny folkeafstemning. Dermed vokser presset yderligere på Theresa May, der har særdeles svært ved at finde en vej ud af det politiske dødvande. Spekulationerne om at fremtvinge hendes afgang tager til i styrke, og især Boris Johnson forsøger at køre sig i stilling som en mulig arvtager som leder af det konservative parti. Det øger bekymringen for et kaotisk ”no-deal” Brexit, og pundet har da også reageret med svækkelse. Overfor DKK handler pundet nu i 8,53, hvilket er det svageste niveau siden februar.


16.05.2019 Ny Brexit-afstemning i støbeskeen i starten af juni

Efter seks ugers forhandlinger mellem den britiske regering og Labour om en tværpolitisk Brexit-aftale, er der stadig intet gennembrud. Og det er meget svært at ane et kompromis i horisonten. Regeringen har da også for længst indset, at Storbritannien er nødsaget til at deltage i EU-parlamentsvalget den 23. maj, selvom de stadig arbejder ud fra en målsætning om at gennemføre Brexit hurtigst muligt. 

Senest har regeringen bekræftet, at de satser på en ny parlamentsafstemning om udtrædelsesaftalen i starten af juni (muligvis den 4. eller 5.) uanset om der foreligger en tværpolitisk Brexit-aftale eller ej. Forhåbningen er tilsyneladende, at den ventende vælgerlussing ved EU-parlamentsvalget (hvor det nye Brexit Parti står til at blive det største parti med op imod en tredjedel af stemmerne) vil få flere parlamentsmedlemmer fra både Konservative og Labour til alligevel at stemme for udtrædelsesaftalen. 

Det virker dog som et noget naivt håb, og som vi ser det, er Theresa Mays dage som konservativ leder talte. Brexit-dødvandet synes uden ende, og konservative kræfter arbejder på at få ændret regelgrundlaget, så der hurtigt kan blive stillet et nyt mistillidsvotum mod hende.


08.05.2019 Håbet om en tværpolitisk Brexit-aftale daler

Det britiske pund er faldet tilbage i de seneste dage, da håbet om en snarlig Brexit-aftale mellem Theresa May og oppositionsleder Jeremy Corbyn er dalet. Forhandlingerne har nu stået på i mere end fire uger, og de to partiledere har stadig ikke formået at få brudt dødvandet. I går indrømmede en af regeringens talsmænd da også, at Storbritannien er nødsaget til at deltage i EU-parlamentsvalget den 23. maj, og at regeringen nu arbejder ud fra en målsætning om at gennemføre Brexit senest den 1. august.


26.04.2019 Brexit-dødvandet fortsætter

Brexit-forhandlingerne mellem regeringen og Labour står stadig i stampe, og de fleste parlamentsmedlemmer ser efterhånden ud til at have opgivet håbet om at finde et bredt kompromis.

Theresa May har også selv opgivet håbet om at kunne sende den forkætrede udtrædelsesaftale til en fjerde afstemning allerede i næste uge, og mere og mere tyder på, at briterne må til stemmeurnerne den 23. maj for at vælge de britiske medlemmer til EU-parlamentet.

Det er naturligvis en absurd situation, men det politiske dødvande i det dybt splittede parlament betyder, at der ikke er store forhåbninger om at udtrædelsesaftalen med EU er stemt igennem parlamentet inden da.


24.04.2019 Efter en rolig påske vil Brexit-dramaet snart komme i fokus igen

I midten af april blev Brexit endnu en gang udskudt, så der nu er udsigt til, at briterne siger farvel til EU senest den 31. oktober 2019. Det britiske parlament har været på påskeferie, men forhandlingerne mellem Theresa May og Labours leder Jeremy Corbyn er fortsat. Vi vurderer dog stadig, at det bliver særdeles vanskeligt at finde fælles fodslag. De konservative har ikke givet nævneværdige indrømmelser, og Labour vil ikke indgå en aftale uden et håndslag fra regeringen om en tættere fremtidig tilknytning til EU end den frihandelsaftale, der lige nu er lagt op til i den politiske erklæring, som ledersager selve udtrædelsesaftalen med EU.

Britiske medier spekulerer i, at Theresa May angiveligt overvejer at sende hele lovgivningsgrundlaget for Brexit (dvs. selve den juridiske udmøntning af udtrædelsesaftalen) til afstemning i parlamentet – måske allerede i næste uge. Det vil dog være en meget risikabel strategi. Udtrædelsesaftalen er jo blevet nedstemt hele tre gange, og holdningerne ser ikke ud til at have ændret sig nævneværdigt, hvorfor det vil blive svært for Theresa May at nå i mål. Men hun har naturligvis travlt, hvis aftalen skal stemmes igennem det britiske parlament inden EU-parlamentsvalget, der er planlagt til 23. maj.

Det fortsatte Brexit-dødvande øger risikoen for et britisk parlamentsvalg i utide. Her er det interessant at se, at meningsmålingerne har ændret sig markant over de seneste par uger, hvor især de konservative men også Labour er gået markant tilbage, mens EU-skeptikerne har klar fremgang. Det gælder særligt det nye Brexit-parti under ledelse af den tidligere UKIP-formand Nigel Farage, der i de seneste meningsmålinger står til 10-14 % af stemmerne. Samtidig er Theresa May stadig under massivt pres for at træde tilbage som leder af det konservative parti. Hvis det bliver tilfældet, kan hun meget vel blive erstattet af en Brexit-hardliner, og det øger risikoen for, at Storbritannien alligevel ender med at forlade EU uden en aftale.

Så efter en rolig påske er der udsigt til, at Brexit-dramaet snart kommer i markedernes og mediernes søgelys igen.

Figur 1: De britiske meningsmålinger viser fremgang til EU-skeptikerne og tilbagegang til de konservative og Labour


11.04.2019 Presset Theresa May får Brexit udskudt til 31. oktober

Efter lange forhandlinger besluttede EU sent i nat at udskyde Brexit til senest den 31. oktober 2019. Den 6 måneder lange udskydelse er fleksibel, da den giver Storbritannien mulighed for at forlade EU tidligere, hvis parlamentet – som Theresa May håber – har godkendt udtrædelsesaftalen inden da. 

Storbritannien har samtidig tilkendegivet, at de vil gennemføre EU-parlamentsvalget i slutningen maj, hvis udtrædelsesaftalen ikke er godkendt inden da. Hvis Storbritannien undlader at afholde EU-parlamentsvalget, bliver Brexit under alle omstændigheder rykket til den 1. juni 2019.

Med udskydelsen af Brexit på op til ½ år er den største presbold – nemlig risikoen for et snarligt ”no-deal” Brexit – forsvundet, og det står klart, at det britiske parlament efter i dag afholder den påskeferie, der ellers var blevet aflyst. Først skal Theresa May dog forklare sig i parlamentet, og her vil hun givetvis møde hård kritik fra især de konservative Brexit-hardlinere, der er voldsomt utilfredse med den nye udskydelse.

Theresa May vil i den kommende tid fortsætte forsøget på at finde fælles fodslag med Labour, men vi vurderer, at det stadig ser meget svært ud. Derfor kan der blive behov for en ny afstemningsrunde i parlamentet for at afsøge mulige alternativer til Theresa Mays udtrædelsesaftale. Og selv om det umiddelbare tidspres er væk, så nærmer EU-parlamentsvalget sig med hastige skridt, og det vil givetvis øge presset på Theresa May på ny. 

Med en udskydelse på op til 6 måneder er der rigelig tid til at afholde et britisk parlamentsvalg til at få renset luftet, og som valget til EU-parlamentsvalget nærmer sig, vil presset for et hurtigt nyvalg formentlig stige. Hvis det bliver tilfældet, kan Theresa May meget vel blive erstattet af en Brexit-hardliner, og det øger risikoen for, at Storbritannien alligevel ender med at forlade EU uden en aftale.

Så dramaet fortsætter. Men da den nye Brexit-data jo faktisk ligger på Halloween, er det måske mere på sin plads at kalde det en gyser.


10.04.2019 EU-topmøde skal tage stilling til ny Brexit-dato

Efter planen skal Storbritannien forlade EU på fredag den 12. april - med eller uden en aftale. Og da udtrædelsesaftalen er blevet stemt ned i parlamentet hele tre gange, og der stadig er dødvande i forhandlingerne mellem Theresa May og oppositionen, er der behov for endnu en udskydelse af Brexit-datoen. Det er hvad stats- og regeringscheferne fra EU27 skal tage stilling på det ekstraordinære EU-topmøde i dag.

Theresa May har anmodet om en udskydelse til den 30. juni 2019 med mulighed for at forlade EU tidligere, hvis parlamentet – som Theresa May stadig håber – har godkendt udtrædelsesaftalen inden da. Samtidig lover Theresa May, at briterne vil fortsætte forberedelserne til EU-parlamentsvalget i slutningen af maj, selv om de satser på ikke at skulle deltage. EU-præsident Donald Tusk og flere EU-regeringschefer har derimod udtrykt ønske om en længere – og fleksibel – udskydelse på op til et år. Vi vurderer, at EU vil godkende en udskydelse af Brexit med nogle måneder, og dermed bliver presset fastholdt på den britiske regering.

Selvom forhandlingerne fortsætter, ser det stadig meget svært ud for Theresa May og Jeremy Corbyn at finde fælles fodslag, og derfor kan vi meget vel ende ud i endnu en afstemningsrunde i parlamentet, der skal afsøge mulige alternativer til Theresa Mays udtrædelsesaftale. Det meget mudrede politiske billede betyder også, at der er en klart forøget sandsynlighed for et parlamentsvalg i utide, der skal rense luften.

EU-topmødet starter kl. 18 i aften, hvor Theresa May taler sin sag, inden de øvrige 27 EU-lande tager den endelige beslutning. Vi får således først en beslutning ud på aftenen.


08.04.2019 Endnu en afgørende uge i Brexit-dramaet

Der er stadig ingen fremskridt i forhandlingerne mellem premierminister Theresa May og Labours Jeremy Corbyn om at finde fælles fodslag i det langstrakte Brexit-drama, og med kun få dage til den planlagte Brexit-dato den 12. april er tidspresset enormt. Derfor har Theresa May formelt anmodet EU om endnu en udskydelse af Brexit i forbindelse med det ekstraordinære EU-topmøde på onsdag den 10. april.

Forhandlingerne mellem Theresa May og oppositionen fortsætter, men det ser meget svært ud, og derfor er det mest sandsynlige en lang forlængelse på op til et år. Det betyder også, at sandsynligheden for et hurtigt parlamentsvalg er tiltaget yderligere.


05.04.2019 En kort eller en lang? Det er det seneste spørgsmål i Brexit-dramaet

Forhandlingerne mellem Theresa May og Jeremy Corbyn om at finde fælles fodslag i Brexit-dramaet fortsætter, men de sparsomme meldinger er ikke alt for optimistiske. Theresa May har derfor taget konsekvensen.

Hun har i dag anmodet EU om endnu en udskydelse af Brexit – denne gang til den 30. juni 2019. Hvis det britiske parlament – som Theresa May håber – har fået godkendt en udtrædelsesaftale inden da, foreslår regeringen at rykke Brexit-datoen frem igen, så Storbritannien ikke skal deltage i EU-parlamentsvalget den 23.-26. maj 2019. Theresa May lover dog også, at briterne vil fortsætte forberedelserne til EU-parlamentsvalget, selv om de satser på ikke at skulle deltage.

Ifølge britiske medier vil EU-præsident Donald Tusk i stedet forsøge at få EU27 til at tilbyde Storbritannien en ”fleksibel udskydelse” af Brexit med 12 måneder. Udskydelsen skal i lighed med Theresa Mays eget forslag indeholde muligheden for at Storbritannien forlader EU tidligere, hvis udtrædelsesaftalen er blevet godkendt i parlamentet. De 27 EU-lande tager beslutningen om længden på udskydelsen på EU-topmødet den 10. april 2019.

Udsigten til endnu en udskydelse af Brexit har sendt de konservative Brexit-hardlinere på barrikaderne, og Jacob Rees-Mogg har bl.a. truet med, at Storbritannien jo kan blokere EU’s beslutningsproces på en række områder, hvis de bliver ”tvunget” til at blive i EU. Derfor vil EU formentlig forlange en ”gentleman-agreement” fra briterne om, at de afstår fra at påvirke beslutningsprocessen ved en eventuel forlængelse på op til et år. Brexit-hardlinerne er naturligt nok bekymrede for, at Brexit fortoner sig i horisonten med endeløse udskydelser og dermed, at der er større sandsynlighed for, at Brexit slet ikke bliver til noget. Omvendt kan en lang udskydelse også give tid til et formandsskifte i det konservative parti og dermed, at en Brexit-hardliner kan sætte sig i førersædet, hvilket øger risikoen for, at Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale. 

Så alle bolde er stadig i spil.


04.04.2019 Parlamentet vil forhindre et kaotisk ”no-deal” Brexit

På samme dag som Theresa May startede drøftelser med Labours Jeremy Corbyn om at finde fælles fodslag for et blødere Brexit vedtog det britiske parlament sent i aftes en lov, der skal forhindre Storbritannien i at forlade EU uden en aftale. Det skete efter en lang proces, hvor parlamentet først skulle afgøre, om det i det hele taget ville fortsætte afstemningsprocessen. Det blev vedtaget med én stemmes flertal. Kort efter midnat stod det så klart, at parlamentet – igen med én stemmes flertal (313-312) – har vedtaget en lov, der skal sikre, at Theresa May anmoder EU om en udsættelse af Brexit og dermed forhindrer et kaotisk ”no-deal” Brexit. Forslaget går nu videre til det britiske overhus, der i dag skal stemme om den endelige godkendelse.

Selvom Theresa May allerede tirsdag meddelte, at regeringen vil anmode EU om en udsættelse, vidner det om, at parlamentet forsætter med at trække magt til sig i Brexit-processen, og især de konservative Brexit-hardlinere har givet udtryk for stor utilfredshed. I dag fortsætter drøftelserne mellem May og Corbyn, og de har travlt, da der skal være fundet en løsning inden det ekstraordinære EU-topmøde den 10. april. For at godkende endnu en udsættelse af Brexit kræver EU nemlig, at briterne har en realistisk plan for den videre proces.


03.04.2019 Theresa May skifter kurs og satser nu på Labour og et blødere Brexit

Efter et syv timer langt krisemøde i regeringen stod det i aftes klart, at Theresa May vil anmode EU om en udskydelse af Brexit til den 22. maj. Det nuværende politiske dødvande betyder nemlig, at Storbritannien risikerer at måtte forlade EU uden en aftale på fredag den 12. april, og for at undgå et kaotisk ”no-deal” Brexit er der altså behov for endnu en udskydelse.

Samtidig rækker Theresa May hånden ud til Labour og resten af oppositionen og opfordrer til et bredt samarbejde om at sikre en aftale, der kan finde opbakning i det dybt splittede parlament. Det trækker klart i retning af et mere blødt Brexit fx med en permanent toldunion med EU. Dermed er Theresa May i færd med et markant kursskifte, hvor de mange Brexit-hardlinere i det konservative parti givetvis vil være voldsomt utilfredse, og en splittelse af partiet kan bestemt ikke udelukkes.

Det er tankevækkende, at Mays udstrakte hånd først kommer 10 dage før Brexit efter en frustrerende proces, hvor både regering og opposition har tænkt mere i partipolitik end i at finde en fælles måde at håndtere befolkningens ønske om at forlade EU. Theresa May opfordrer også Jeremy Corbyn og Labour til at forpligte sig på en ny afstemningsproces i parlamentet omkring mulige alternativer, hvis det ikke lykkes de to partier at strikke en fælles aftale sammen. Og i modsætning til tidligere lægger Theresa May op til, at afstemningsprocessen i så fald skal være bindende for begge parter.

Jeremy Corbyn udtalte i aftes, at han er parat til at mødes med Theresa May for at afsøge muligheden for at finde en fælles aftale, der trækker i retning af et mere blødt Brexit. Men det er langt fra sikkert, at det vil lykkes – ikke mindst fordi Labour også er splittet i Brexit-spørgsmålet. Hvis de to partier kan finde fælles forslag, vil det relativt let kunne indarbejdes i den politiske erklæring, der ledsager selve den 585 sider lange juridiske tekst i udtrædelsesaftalen. Men Storbritannien har travlt, da der gerne skal være klare fremskridt i processen, hvis EU på det ekstraordinære EU-topmøde på onsdag den 10. april skal godkende det britiske ønske om en udskydelse af Brexit. 


02.04.2019 Brexit-dødvande med bløde undertoner

Efter en ny vejledende multiple-choice afstemning stod det sent i aftes klart, at ingen af de fire alternativer til Theresa Mays udtrædelsesaftale kunne opnå flertal i det britiske parlament. 

Dermed fortsætter det politiske dødvande med kun 10 dage til Brexit den 12. april. Politikerne fører i den grad stadig partipolitik og er derfor ude af stand til at enes om noget som helst.

Forslaget om en toldunion med EU manglede dog kun tre mandater i aftes, og det vidner om, at vinden lige nu blæser i retning af et blødere Brexit. De konservative Brexit-hardlinere er dog klare modstandere af en toldunion og flere har truet med at stemme for et mistillidsvotum mod regeringen, hvis Theresa May følger den vej. Dermed er risikoen en sprængning af det konservative parti.

I dag træder den dybt splittede regering sammen for at beslutte de næste skridt i Brexit-processen. Parlamentarikerne ønsker endnu en multiple-choice afstemning i morgen (men med færre alternativer), mens regeringen endnu ikke har opgivet spekulationerne om at sende Theresa Mays udtrædelsesaftale til en fjerde afstemning.

Det er værd igen at understrege, at det juridiske udgangspunkt er, at Storbritannien forlader EU den 12. april med eller uden en aftale. Og så længe parlamentet ikke er i stand til at træffe en beslutning, er risikoen for et kaotisk "no-deal" Brexit helt reel. Valgrygterne svirrer også stadig lystigt, og hvis der bliver udskrevet et nyt parlamentsvalg, vil det være nødvendigt med endnu en udskydelse af Brexit-datoen. Dermed er alle bolde stadig i spil op til det ekstraordinære EU-topmøde den 10. april.


01.04.2019: Brexit: Nedsmeltning og nye afstemninger

Tredje gang blev ikke lykkens gang! I fredags vendte det britiske parlament nemlig endnu en gang tommelfingeren ned for Mays udtrædelsesaftale – denne gang med 58 stemmer mod 149 og 230 i de to første afstemninger. Dermed fortsætter nedsmeltningen i britisk politik, og det eneste sikre er efterhånden, at alt er usikkert.

Brexit-datoen er nu den 12. april, og da parlamentet ikke ønsker et ”no-deal” Brexit, skal der være en ny afstemning i aften – denne gang om forskellige forslag, der skal fungere som alternativer til Mays udtrædelsesaftale. I lighed med i onsdags vil det være en vejledende multiple choice-afstemning, hvor parlamentsformanden i eftermiddag udvælger de forskellige alternativer. Et af forslagene bliver formentlig deltagelse i en toldunion med EU, da det var meget tæt på flertal i onsdags. Aftenens debat ventes at slutte omkring kl. 20 dansk tid, og resultatet af afstemningen ventes omkring kl. 21:30-22:00.

Hvis alle de alternative forslag endnu en gang bliver afvist i aften, står parlamentet igen på bar bund. Og sker det, har May indikeret, at hun overvejer at sende sin udtrædelsesaftale til afstemning for fjerde gang. Det er dog en risikabel strategi, og vi vurderer, at risikoen for et ”no-deal” Brexit er steget yderligere. Også risikoen for et parlamentsvalg er steget, og valgrygterne svirrer lystigt. Et valg kan dog ikke nås inden deadline, og det vil kræve endnu en udskydelse af Brexit-datoen. EU vil formentlig godkende en ny forlængelse, men der vil komme betingelser, herunder at Storbritannien skal deltage ved EU-parlamentsvalget. EU har allerede nu indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde den 10. april.


29.03.2019: Bliver tredje gang lykkens gang i Brexit-dramaet?

I dag skal det britiske parlament stemme om Theresa Mays udtrædelsesaftale for tredje gang, og det er nærmest symbolsk, at det på den oprindelige Brexit-dato kan blive de konservative EU-skeptikere, der lægger aftalen i graven.

Det ser nemlig stadig meget svært ud for Theresa May at flytte de mindst 75 stemmer, der er nødvendige for at sikre et flertal. Selv om en række Brexit-hardlinere har skiftet side og nu signalerer, at de vil stemme for udtrædelsesaftalen, er der stadig en kerne på mindst 15-30 konservative som fastholder deres modstand. Og med mindre det lille nordirske støtteparti, DUP, skifter side, risikerer udtrædelsesaftalen at falde for tredje gang – om end nederlaget formentlig vil blive mindre end de to forrige gange. Labours officielle linje er stadig at forkaste udtrædelsesaftalen. Det gælder også selv om dagens afstemning kun gælder selve den 585 sider lange juridisk bindende tekst og ikke den politiske erklæring, der udstikker rammen for forhandlingerne og det fremtidige handelsforhold, der går i gang umiddelbart efter et velordnet Brexit.

Forkaster parlamentet igen udtrædelsesaftalen, rykker Brexit-datoen til den 12. april. Hvis parlamentet stadig ønsker at undgå et kaotisk ”no-deal” Brexit, vil det være nødvendigt at anmode EU om en lang forlængelse og dermed også at gennemføre EU-parlamentsvalget i slutningen af maj. Det politiske kaos betyder imidlertid også, at sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg er forøget.


28.03.2019: Theresa May tilbyder at trække sig for at sikre en aftale

I et sidste desperat forsøg på at sikre tilstrækkelig opbakning til den udskældte udtrædelsesaftale tilbød Theresa May i går at træde tilbage – forudsat at hendes aftale bliver godkendt i parlamentet i tredje forsøg. Håbet er, at aftalen bliver lettere at acceptere, hvis der er udsigt til, at en ny konservativ partiformand og dermed også premierminister kommer til at stå i spidsen for de vigtige forhandlinger om det fremtidige handelsforhold, der går i gang umiddelbart efter et velordnet Brexit.

Der har da også været en vis bevægelse, da ca. 20 af de konservative Brexit-hardlinere med Jacob Rees-Mogg og Boris Johnson i spidsen nu signalerer, at de er villige til at stemme for Theresa Mays aftale. De vurderer således, at aftalen er det mindst ringe alternativ, da den trods alt leverer Brexit. Der er dog stadig et godt stykke vej i mål, da der skal flyttes 75 stemmer for at opnå et flertal, og det lille nordirske støtteparti, DUP, har gentaget, at det stadig ikke agter at stemme for Theresa Mays aftale. Det er endnu uvist om og hvornår udtrædelsesaftalen bliver sendt til afstemning på ny. Der spekuleres i, at det kan blive i morgen fredag, men formanden for parlamentet har dog kastet yderligere grus i maskineriet ved at gentage, at det ikke bliver med hans velsignelse.

Samtidig fortsætter det parlamentariske cirkus med gårsdagens afstemninger om forskellige alternative løsninger for Brexit. Det stod i aftes klart, at ingen af de otte alternativer kunne mønstre et flertal, og det er et nederlag til parlamentet, der jo ellers i et historisk skridt satte dagsordenen hen over hovedet på regeringen. Der bliver nu lagt op til at gentage processen på mandag men blot med færre alternativer end i aftes.

Brexit-minister Stephen Barclay opfordrede parlamentet til at overflødiggøre dette ved inden på mandag at godkende udtrædelsesaftalen i et tredje forsøg. Det ser dog stadig meget svært ud, og som vi ser det, er sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg steget yderligere. Samtidig er risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit stadig meget reel.


27.03.2019: Spænding om både afstemninger og Theresa Mays fremtid

Der er lagt op til endnu en spændende dag i den langstrakte Brexit-saga, når parlamentet i aften kl. 20 skal stemme om en række alternative Brexit-løsninger. 

Inden da skal Theresa May omkring kl. 17 mødes med de konservative parlamentsmedlemmer, og her spekulerer britiske medier i, at hun vil sætte en udløbsdato på sin premierministerperiode. Det vil i givet fald være en sidste madding til Brexit-hardlinerne i hendes eget konservative parti i et forsøg på at finde tilstrækkelig opbakning til den udskældte udtrædelsesaftale med EU.

Håb for udtrædelsesaftale?

I går, tirsdag, var der faktisk en smule opmuntring på den front, da flere hardlinere (herunder en af de mest kritiske, Jacob Rees-Mogg)  tilkendegav, at de overvejer at stemme for aftalen. Det bliver - trods alt - set som det mindst ringe alternativ. De 10 mandater fra det nordirske støtteparti, DUP, har dog endnu ikke skiftet holdning. 

Hvornår og om udtrædelsesaftalen på ny bliver stemt til afstemning, ved vi endnu ikke, men der spekuleres i, at det allerede kan blive i morgen.

De alternative løsninger

Først og fremmest skal parlamentet i aften afholde en vejledende afstemning om alternative løsningsmuligheder for Brexit. Vi ved endnu ikke præcist hvilke, men parlamentarikerne skal formentlig tage stilling til alt lige fra Mays udtrædelsesaftale, et ”no-deal” Brexit over en permanent toldunion til en ny folkeafstemning om EU og et stop for Brexit-processen. 

I modsætning til tidligere afstemninger vil det formentlig ske skriftligt og på én gang for at undgå spekulation i rækkefølgen.

Afstemningen er ikke juridisk bindende, men Theresa May kan alligevel få svært ved at ignorere det, hvis der viser sig at være flertal i parlamentet for et af alternativerne. Det vil i givet fald øge sandsynligheden for et snarligt parlamentsvalg. 

Indtil videre har det britiske parlament dog kun kunnet enes om én ting, nemlig at være imod Theresa Mays aftale – så det er ikke givet, at der kommer et flertal for nogen af alternativerne.

Pundet tager kaos med ro

Det britiske pund (GBP) tager det politiske kaos med en ro, som mere indikerer mangel på markedsinteresser end på en stadig villighed til at påtage sig ny GBP-risiko. 

Trods marts måneds intense politiske kaos handler GBP/DKK ufortrødent inden for et kursinterval på 8,60 – 8,80. Et kursniveau, som vi anser for at afspejle, at valutamarkedet allerede har indpriset, at de britiske parlamentarikere får vedtaget en aftale med EU.

26.03.2019: Udsigt til spændende onsdag efter historisk nederlag til Theresa May

Den politiske krise steg til nye højder, da Theresa May og regeringen sent i aftes led et historisk nederlag. Med et flertal på 27 stemmer står det nemlig nu klart, at det er parlamentet, der i morgen onsdag sætter dagsordenen hen over hovedet på regeringen, når en række alternative Brexit-forslag skal til afstemning. Hele 30 konservative parlamentsmedlemmer stemte mandag sammen med oppositionen, og tre juniorministre har trukket sig fra deres poster. Det øger presset på Theresa May yderligere, og mere og mere tyder på, at hendes dage som britisk premierminister er talte.

I morgen vil parlamentet afholde en række vejledende afstemninger om alternative løsningsmuligheder for Brexit, som endnu ikke er kendte. Selv om disse afstemninger ikke er juridisk bindende, kan Theresa May få svært ved at ignorere det, hvis der fx viser sig at være flertal for et blødere Brexit med en tættere tilknytning til EU. Også selv om hun dermed står med samme udfordring som under hele Brexit-processen – nemlig at hun hvis hun går med til et blødt Brexit, så efter al sandsynlighed risikerer, at hendes eget konservative parti bliver sprængt i to stykker. Og indtil videre har Theresa May jo vist sig endog meget loyal over for det konservative parti – uden at den loyalitet dog er gengældt, idet stærke kræfter i hendes bagland tilsyneladende arbejder på at få hende skiftet ud.

Theresa May har stadig ikke opgivet at sende sin udskældte udtrædelsesaftale til en tredje afstemning i parlamentet, selv om det ser særdeles svært ud. Håbet er stadig, at det vil kunne lade sig gøre senere på ugen, når det går op for et flertal af parlamentarikerne, at alternativerne er værre. Det gælder på den ene side et kaotisk ”no-deal” Brexit uden en aftale, som jo stadig er det juridiske udgangspunkt, selv om parlamentet klart har tilkendegivet sin modstand mod det. På den anden side står en lang forlængelse af Brexit-datoen som skræmmebilledet for en række Brexit-hardlinere, da det giver mulighed for både et nyt parlamentsvalg og en folkeafstemning om EU.


25.03.2019: Brexit-drama fortsætter: Bliver tredje gang lykkens gang?

"Dramaet fortsætter i allerhøjeste gear endnu en gang. Vi skal i denne uge have endnu en afstemning om Theresa Mays udskældte udtrædelsesaftale. May håber, at tredje gang bliver lykkens gang, så aftalen bliver stemt igennem i parlamentet. Det er nemlig forudsætningen for, at Brexit bliver udskudt til den 22. maj," fortæller Tina Winther Frandsen i videoen ovenfor.

"Får hun ikke aftalen stemt igennem, er det meget svært at se, hvordan hun kan fortsætte som premierminister, og så stiger sandsynligheden også for, at det ender med et parlamentsvalg i utide. Samtidig risikerer vi et hårdt no-deal Brexit den 12. april. Det siger EU vil være konsekvensen, hvis aftalen bliver nedstemt igen. 

Får vi 12. april i spil, har briterne i dén grad travlt. Så har de to muligheder: At crashe ud af EU uden en aftale, eller at bede EU om en lang forlængelse. Hvis det sidste bliver en realitet, kan alt ske. Så kan der både komme et parlamentsvalg og en ny folkeafstemning om Brexit," vurderer Tina Winther Frandsen.


22.03.2019: EU giver grønt lys til at udskyde Brexit

Sent i går aftes stod det klart, at Storbritannien får lov til at udskyde Brexit, så landet ikke allerede på fredag skal forlade EU. På EU-topmødet besluttede stats- og regeringscheferne således, at udskyde Brexit til den 22. maj, men det kræver, at det britiske parlament i næste uge godkender den udtrædelsesaftale, der tidligere er blevet nedstemt med et brag hele to gange. Hvis aftalen bliver stemt ned for tredje gang, tilbyder EU i stedet en udskydelse indtil den 12. april, hvor Storbritannien så skal redegøre for den videre plan.

Dermed vil alle muligheder stadig være åbne frem til den 12. april. Næste uge bliver afgørende, og allerede mandag er der udsigt til en intens debat i det britiske parlament, men vi kender endnu ikke datoen for selve afstemningen om udtrædelsesaftalen. For at kunne mønstre et flertal kræver det, at mindst 75 parlamentsmedlemmer skifter holdning, og som vi ser det, virker det som en meget vanskelig opgave for Theresa May. Samtidig skal man også være opmærksom på, at der tilsyneladende bliver mulighed for at stille ændringsforslag, og det indebærer, at både debatten og afstemningsprocessen kan blive ganske uforudsigelig.

Dermed fortsætter det langstrakte Brexit-drama, og risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er stadig meget reel, selv om det altså ikke bliver allerede på fredag den 29. marts. Hvis Theresa May i næste uge lider endnu et nederlag i parlamentet, er det tvivlsomt, om hun kan fortsætte som premierminister, og i vores optik betyder det, at sandsynligheden for et nyt parlamentsvalg i Storbritannien er steget. Muligheden for en lang udskydelse af Brexit er bestemt også til stede, og dermed spøger en ny folkeafstemning om EU stadig i kulissen. Meningsmålinger viser dog, at den britiske befolkning er mindst lige så delt som parlamentet, selv om det er bemærkelsesværdigt, at et borgerforslag om at afbryde Brexit-processen nåede op over 2 mio. britiske underskrifter, inden parlamentets hjemmeside brød ned i aftes.


21.03.2019: Theresa May spiller højt spil i Brexit

I går anmodede Theresa May officielt om at få udskudt Brexit-datoen med 3 måneder, så Storbritannien først skal forlade EU den 30. juni. 

Dermed spiller hun højt spil og satser på, at tredje gang bliver lykkens gang, når hun i næste uge endnu en gang vil sende den udskældte udtrædelsesaftale til afstemning i parlamentet. EU-præsident Donald Tusk tilkendegav i aftes, at han vurderer, at en kort forlængelse er mulig, men kun under forudsætning af at det britiske parlament godkender udtrædelsesaftalen i næste uge. Dermed lægger han ekstra pres på Theresa May og briterne.

Risikabel strategi

Theresa May håber på, at overbevise især det nordirske støtteparti og ikke mindst Brexit-hardlinerne i hendes eget konservative parti om, at udtrædelsesaftalen trods alt er bedre end risikere at se Brexit fortone sig i horisonten med en lang udskydelse, hvor alt kan ske.

Det er dog langt fra sikkert, at den risikable strategi vil lykkes.

Øget risiko for kaotisk no-deal Brexit

Hvis parlamentet endnu en gang afviser udtrædelsesaftalen, står det hen i det uvisse, hvad der så skal ske. 

Theresa May har udtalt, at en lang forlængelse ikke kan komme på tale, men lider hun endnu et nederlag i parlamentet er det tvivlsomt, om hun kan fortsætte som premierminister. Selv om der i næste uge kan blive indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde, så vurderer vi, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er steget. 

Omvendt kan en lang forlængelse stadig være en mulighed, hvorved både et parlamentsvalg og en ny folkeafstemning om EU kan blive aktuel.


19.03.2019: Nyt nederlag til May, da formanden udelukker ny Brexit-afstemning

Theresa May's Brexit-strategi led mandag endnu et tilbageslag, da formanden for parlamentet, John Bercow, udelukkede at udtrædelsesaftalen med EU kan blive sendt til en ny afstemning i parlamentet. For at kunne tillade en tredje afstemning, kræver formanden (af hensyn til den parlamentariske praksis) væsentlige ændringer, og det harmonerer hverken med det markante tidspres eller EU's klare afvisning af yderligere forhandlinger om den juridiske tekst.

Formandens beslutning er tilsyneladende kommet bag på Theresa May og regeringen, der indtil videre har afvist at kommentere på sagen. Men selv om beslutningen naturligvis smider en spand kold vand på forhåbningen om, at tredje gang skulle være lykkens gang, vil vi ikke udelukke, at der bliver fundet en løsning, så udtrædelsesaftalen alligevel kan blive sendt til afstemning i parlamentet på ny. Det kan fx ske, hvis den politiske erklæring, der ledsager den juridiske tekst i udtrædelsesaftalen, bliver ændret, så Storbritannien i stedet sigter efter en tættere tilknytning til EU efter Brexit. Men lige nu er dette spekulation, og det mest sandsynlige er, at Storbritannien på EU-topmødet den 21.-22. marts får en lang forlængelse af Brexit-datoen.

Pundet svækkede sig på formandens udmelding i går, da det øger risikoen for et britisk farvel til EU uden nogen udtrædelsesaftale. Men pundet rettede sig dog hurtigt, da det samtidig øger sandsynligheden for, at Storbritannien anmoder EU om en lang forlængelse af Brexit-datoen.


15.03.2019: Bliver tredje gang lykkens gang?

Efter endnu en dramatisk dag i det britiske parlament stemte et stort flertal for at anmode EU om at udsætte Brexit-datoen. 

Om udsættelsen bliver kort eller lang afhænger af, om parlamentet godkender Theresa Mays udskældte udtrædelsesaftale med EU, når den i starten af næste uge bliver sendt til afstemning for tredje gang. Hvis det lykkes for Theresa May, vil hun anmode EU om en kort forlængelse af Brexit indtil 30. juni for at have tid til at få Brexit-lovgivningen på plads. Men hvis tredje gang ikke er lykkens gang, og parlamentet endnu en gang afviser udtrædelsesaftalen, vil Theresa May i stedet anmode EU om lang forlængelse. Det vil så også indebære, at briterne skal stemme ved EU-parlamentsvalget.

På EU-topmødet den 21.-22. marts skal EU tage stilling til briternes anmodning om at udskyde Brexit, og her er retorikken på det seneste blevet skærpet. Hvis EU afviser anmodningen, risikerer Storbritannien alligevel at skulle forlade EU den 29. marts uden en aftale.

Der er altså lagt op til endnu en dramatisk uge i den langstrakte Brexit-saga, og det store spørgsmål er, om det vil lykkes Theresa May at overbevise tilstrækkeligt mange parlamentarikere til i tredje forsøg at stemme for udtrædelsesaftalen. Her bejler hun især til EU-skeptikerne i hendes eget konservative bagland ud fra devisen, at aftalen trods alt leverer det ønskede Brexit i modsætning til en lang udskydelse, der indebærer, at alt kan ske i mellemtiden. Det må også give en smule håb hos den ellers hårdt prøvede Theresa May, at der kan spores en vis bevægelse i det lille støtteparti nordiske DUP, ligesom det også er værd at bemærke, at 18 Labour-parlamentarikere faktisk stemte imod ændringsforslaget om en ny folkeafstemning om EU. 

Men om det er tilstrækkeligt til, at tredje gang bliver lykkes gang er langt fra sikkert.


14.03.2019: Forvirringen er total i det langstrakte Brexit-drama

I aftes afviste et flertal i det britiske parlament at forlade EU uden en aftale – men det betyder alligevel ikke, at et såkaldt ”no-deal” Brexit nu er udelukket. Det juridisk bindende udgangspunkt er nemlig stadig, at Storbritannien forlader EU den 29. marts med eller uden en aftale. Og da parlamentet er dybt splittet om, hvordan en sådan aftale bør strikkes sammen, er risikoen for et ”no-deal” Brexit helt reel.

Derfor skal der i dag være en ny afstemning i det britiske parlament om at anmode EU om en udsættelse af Brexit-datoen. Det kan imidlertid meget vel blive endnu en gyseraften, da der i lighed med onsdagens afstemning kan stilles ændringsforslag, som skal til afstemning inden regeringens forslag.

Ifølge britiske medier lægger Theresa May op til, at parlamentet skal stemme om en udsættelse af Brexit-datoen indtil 30. juni under forudsætning af, at parlamentet inden onsdag den 20. marts har godkendt en udtrædelsesaftale med EU. Hvis det er korrekt, lægger Theresa May altså op til at sende sin aftale til afstemning for tredje gang. Baggrunden er EU’s klare udmelding om, at de kun vil gå med til en udsættelse af Brexit, hvis Storbritannien har en klar og realistisk grund til det.

EU skal tage stilling til briternes anmodning på EU-topmødet den 21.-22. marts, og flere EU-kilder har klart signaleret, at EU i stedet overvejer at foreslå, at Brexit-datoen bliver udskudt med 1 år eller mere. Det kan så måske være netop det, der skal til for at overbevise et flertal i parlamentet om, at Theresa Mays udtrædelsesaftale trods alt er det mindst ringe alternativ, da aftalen rent faktisk leverer Brexit inden for en overskuelig fremtid.

Figur 1: Brexit-scenarier og ventede konsekvenserne for det britiske pund (opdateres...)

Usikkerheden er enorm, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-processen ender. Et velordnet Brexit er stadig muligt og vores hovedscenarie, men omvendt er risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit helt reel, og muligheden for et nyvalg til parlamentet og en ny folkeafstemning om EU kan også blive en realitet.

Det britiske pund (GBP) handler i disse intense afstemningsdage omkring DKK 8,70, men udsvingene inden for de seneste handelsdage har været helt usædvanlig. Udsvingene sker mellem DKK 8,60 til 8,80, og det er vores vurdering, at valutamarkedet allerede indpriser, at det britiske parlament ultimativt ender med at vedtage en udtrædelsesaftale med EU.

Indholdet af den endelige udtrædelsesaftale og den efterfølgende handelsaftale bliver afgørende for, om GBP kan normaliserer sig mod sin langsigtede fundamentale ligevægtskurs (købekraftsparitet), som findes omkring kurs 9,30 (jf. figur 1)


13.03.2019: Brexit-kaos fortsætter efter nyt stort nederlag

Tirsdag aften bød på et nyt stort nederlag til Theresa May, da det britiske parlament afviste udtrædelsesaftalen med EU. Selv om nederlaget med en margin på 149 stemmer var mindre end de 230 i januar, vidner det om, at Brexit-kaos endnu en gang har nået nye højder. Det står således klart, at parlamentet ønsker noget andet af Brexit end Theresa Mays møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale, men der er absolut ikke enighed om, hvilken vej Storbritannien i stedet bør følge.

Umiddelbart efter nederlaget bekræftede Theresa May, at hun kæmper videre, og at parlamentet onsdag aften skal stemme om, hvorvidt Storbritannien så i stedet skal forlade EU den 29. marts uden en aftale (det såkaldte ”no-deal” Brexit). Hvis det britiske parlament – som ventet – også afviser dette, er der udsigt til endnu en afstemning torsdag aften om at udskyde Brexit-datoen. Som Theresa May også understregede det lige efter nederlaget, vil en sådan forlængelse dog ikke løse problemet – blot udskyde det. Som udgangspunkt står Storbritannien stadig til at forlade EU uden en aftale med mindre EU og Storbritannien bliver enige om noget andet.

Vi vurderer, at det mest sandsynlige stadig er, at Storbritannien efter afstemningen i morgen anmoder EU om en forlængelse. Det kan så blive vedtaget på EU-topmødet den 21.-22. marts, hvor EU (med enstemmighed) skal beslutte, på hvilke betingelser en eventuel forlængelse skal ske. Theresa May vil formentlig anmode om en kort forlængelse på et par måneder, men flere EU-kilder signalerer, at EU i stedet overvejer at foreslå, at Brexit-datoen bliver udskudt med 1 år eller mere. Det vil så måske være netop det der skal til for at overbevise et flertal i parlamentet om, at Theresa Mays udtrædelsesaftale trods alt er den mindst ringe, da den rent faktisk leverer Brexit inden for en overskuelig fremtid.

Usikkerheden er dog enorm, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-processen ender. Vores holdning har hele vejen igennem været, at det vil lykkes Theresa May at sikre et velordnet Brexit (om end efter flere afstemninger og formentlig også en udskydelse af Brexit-datoen), men vi anerkender til fulde, at risici er meget store. Alle muligheder er således stadig er i spil! Risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er stadig helt reel, men også både et nyvalg til parlamentet og en ny folkeafstemning om EU kan blive en realitet.


12.03.2019: Pundet styrket på Brexit-forhåbninger

Siden i går er det britiske pund steget ca. 1,5 %, så det nu er på 8,75 over for danske kroner. Det er det højeste niveau siden maj 2017. Pundstyrkelsen skyldes, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er reduceret, efter premierminister Theresa May og EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sent i aftes nåede til enighed om en juridisk bindende erklæring om den udskældte irske backstop.

Det er vigtigt før aftenens Brexit-afstemning i det britiske parlament, hvor der imidlertid stadig er udsigt til, at udtrædelsesaftalen endnu en gang bliver afvist. Den nye erklæring kan dog betyde, at nederlaget bliver mindre end i januar, hvorved forhåbningen om en vedtagelse senere på foråret bliver holdt i live. Vores hovedscenarie er fortsat, at afstemningsprocessen i denne uge ender ud med, at briterne anmoder EU om en kort udskydelse af Brexit-datoen. Denne beslutning kan så formelt blive taget på EU-topmødet den 21.-22. marts.


11.03.2019: Udsigt til nyt nervepirrende kapitel i Brexit-sagaen

Der er i denne uge lagt op til endnu et nervepirrende kapitel i det langstrakte Brexit-drama. I morgen skal det britiske parlament efter planen igen stemme om udtrædelsesaftalen med EU, der jo faldt med et brag i slutningen af januar. Hvis aftalen endnu en gang bliver stemt ned, vil parlamentet på onsdag skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien så i stedet skal forlade EU den 29. marts uden en aftale (det såkaldte ”no-deal” Brexit). Hvis parlamentarikerne som ventet også afviser dette, skal de på torsdag stemme om en ”kort og begrænset” udskydelse af Brexit-datoen (formentlig på 1-3 måneder).

Theresa May forsøger, at nå til enighed med EU om en juridisk bindende erklæring, der skal skære ud i pap, at den udskældte irske backstop kun er midlertidig. Der var intet gennembrud i forhandlingerne i weekenden, men de fortsætter i dag. Det betyder, at vi endnu ikke præcist ved, hvad det er de britiske parlamentarikere skal stemme om i morgen.

Vi vurderer, at det mest sandsynlige er, at Brexit-datoen bliver udskudt. Det vil i givet fald indebære, at parlamentet igen i morgen afviser udtrædelsesaftalen, men vi skulle gerne se et mindre nederlag i parlamentet. Bliver nederlaget derimod lige så stort som i januar, vil der igen blive stillet store spørgsmålstegn ved Theresa Mays politiske fremtid og dermed også hendes køreplan for Brexit.

Trods den enorme usikkerhed har vores holdning hele vejen igennem været, at det i sidste ende vil lykkes at nå i mål med et velordnet Brexit (om end formentlig efter flere afstemninger og en udskydelse af Brexit-datoen). Det er stadig vores vurdering, men selv om pundet indpriser en reduceret risiko for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale, er den bestemt ikke væk. Usikkerheden er fortsat meget stor, og alle muligheder er i spil herunder også et nyvalg og en ny folkeafstemning om EU.


28.02.2019: Britiske pund fejrer Brexit-optimisme

Onsdag aften godkendte det britiske parlament Theresa Mays nye køreplan for den fortsatte Brexit-proces. Den indebærer intense forhandlinger mellem Storbritannien og EU i de næste dage, inden nye afstemninger venter i perioden 12.-14. marts. Mandat-matematikken får stadig svært ved at gå op, og derfor kan der meget vel blive behov for muligheden for at udskyde Brexit-datoen i forsøget på at få enderne til at mødes omkring Theresa Mays udtrædelsesaftale (med eller uden en ny juridisk bindende erklæring om den irske backstop).

Trods den enorme usikkerhed har vores holdning hele vejen igennem været, at det i sidste ende vil lykkes at nå i mål med et velordnet Brexit, og at der meget vel kunne blive behov for flere afstemninger og en udskydelse af Brexit-datoen. Det er stadig vores vurdering, og de sidste dages begivenheder har generelt reduceret risikoen for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Den er dog langt fra væk, og usikkerheden er stadig meget stor. 

Det britiske pund (GBP) har været fundamentalt undervurderet siden folkeafstemningen om Brexit i 2016 (jf. figur 2) på grund af de mange ukendte konsekvenser for britisk økonomi og landets fremtidige handelsforhold med EU.

De seneste to dages kraftige GBP-stigning betyder, at GBP nu bryder ud af sit velkendte handelsinterval siden maj 2017. Det er vores vurdering, at valutamarkedet er i fuld gang med at tage forskud på vedtagelsen af ”en Brexit-aftale”. Dette positive scenarie kan i vores øjne løfte GBP/DKK til niveauet 8,80.


27.02.2019: May åbner for udskydelse af Brexit

Pundet styrkede sig i går, da britisk politik for anden i dag i træk bød på en kovending. Efter Jeremy Corbyn mandag meddelte, at Labour nu bakker op om en ny folkeafstemning om EU, vendte Theresa May i går på en tallerken, da hun åbnede for muligheden for en udskydelse af Brexit-datoen. Fælles for de to partiledere er desuden, at kovendingen er sket mere af nød end af lyst pga. pres fra det politiske bagland.

Selv hvis Theresa May får den ønskede juridisk bindende erklæring på plads, der skal understrege, at den udskældte irske backstop kun er midlertidig, ser det stadig svært ud at få godkendt udtrædelsesaftalen med EU. Og med kun en måned til Brexit er tiden meget knap, hvorfor Theresa May i går åbnede for en mulig udskydelse af briternes farvel til EU.

Det er stadig planen, at parlamentet senest den 12. marts igen skal stemme om selve udtrædelsesaftalen. Hvis den endnu en gang bliver stemt ned, vil parlamentet den 13. marts skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien så i stedet skal forlade EU den 29. marts uden en aftale (det såkaldte ”no-deal” Brexit). Hvis parlamentarikerne som ventet også afviser det, skal de den 14. marts stemme om en ”kort og begrænset” udskydelse af Brexit-datoen (formentlig på 1-3 måneder). Så alle muligheder er i høj grad stadig i spil. 

Der skal som planlagt være debat og afstemninger i det britiske parlament i eftermiddag/aften, men først omkring frokost, bliver det besluttet, hvilke ændringsforslag der skal stemmes om. Og under alle omstændigheder har Theresa Mays nye køreplan taget lidt af luften ud af dagens afstemninger.


26.02.2019: Labour bakker op om en ny folkeafstemning om EU

Jeremy Corbyn foretog i går lidt af en kovending, da han efter lang tids pres meddelte, at han og Labour nu bakker op om en ny britisk folkeafstemning om EU. Dermed har debatten i parlamentet i morgen fået endnu en facet, og det har bestemt ikke gjort usikkerheden mindre.

I dag mødes Theresa May med kabinettet og fremlægger beslutningerne senere for parlamentet, hvorefter forskellige forslag fremlægges. Disse vil blive diskuteret og stemt om i parlamentet i morgen. Labour har meddelt, at de vil stille forslag om, at Storbritannien skal indgå i en permanent toldunion med EU og have en tæt tilknytning til EU’s Indre Marked. Hvis dette forslag – som ventet – bliver stemt ned i parlamentet, vil Labour så i stedet gå efter at få gennemført endnu en folkeafstemning om EU. Det er dog usikkert, hvornår dette ønske formelt bliver fremlagt i parlamentet. I morgen ventes Labour også at støtte et ændringsforslag, der sigter på at udskyde Brexit-datoen for at minimere risikoen for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Labour er altså villig til at gå langt for at undgå Theresa May’s udskældte udtrædelsesaftale, og dermed er alle bolde i luften forud for onsdagens vigtige debat og af- stemninger. Selv om det er nyt, at Labour nu går ind for en ny folkeafstemning om EU, er det dog langt fra givet, at en sådan kommer til at finde sted. Det vil kræve opbakning fra en bred kreds i parlamentet, og mange konservative deler Theresa May’s holdning om, at det vil være en hån mod demokratiet med en ny folkeafstemning. Det er også tvivlsomt, om det vil løse udfordringen, da den britiske befolkning er præcist lige så splittet nu som ved den første folkeafstemning i 2016.


25.02.2019: Nye Brexit-afstemninger venter på onsdag

Med kun godt en måned til Brexit 29. marts er tiden knap, og forhandlingerne mellem Storbritannien og EU spidser derfor til. I morgen skal Theresa May i parlamentet gøre status over fremskridtene, og onsdag skal parlamentarikerne så igen stemme om Brexit. Theresa May har dog allerede gjort det klart, at det er for tidligt, at sende selve udtrædelsesaftalen til afstemning igen. I stedet skal der stemmes om en række ændringsforslag, hvoraf det vigtigste meget vel kan handle om at udskyde Brexit-datoen. Der kan også komme en ny afstemning om en eventuel ny folkeafstemning om EU.

Den britiske regering forhandler lige nu med EU om en juridisk bindende erklæring, der skal skære ud i pap, at den udskældte irske backstop er en forsikringsordning, der kun kan komme i spil i en kortere periode. På den måde håber Theresa May at kunne finde opbakning i det splittede parlament til den møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU. Hun har tilkendegivet, at afstemningen senest vil finde sted den 12. marts og håber dermed på hjælp fra ”den brændende platform” til i sidste øjeblik at ændre stemningen, så Storbritannien kan styre uden om et kaotisk ”no-deal” Brexit. Det er dog en risikabel strategi, og det kan meget vel blive nødvendigt med en udskydelse af Brexit-datoen for at få enderne til at mødes.


19.02.2019: Brexit-usikkerhed splitter Labour og tynger bilsektoren

Det britiske pund handlede i går ganske stabilt omkring 8,51 overfor danske kroner trods flere interessante Brexit-nyheder. Den japanske bilproducent Honda meddelte i går, at de lukker fabrikken i Swindon i 2022, hvilket bringer 3.500 britiske arbejdspladser i fare. Selv om Honda forklarede det med et lavere salg af dieselbiler i Europa generelt, så er der ingen tvivl om, at den store Brexit-usikkerhed også har spillet en rolle i beslutningen. Det kommer efter at Nissan i starten af februar meddelte, at den nye X-Trail model alligevel ikke vil blive produceret i Sunderland, og det er dermed endnu et vidnesbyrd om, at den vigtige bilsektor er under pres af den langtrukne og usikre Brexit-proces.

Der var også bevægelse på den politiske front i går. Og for en gangs skyld var det ikke den dybe splittelse i det Konservative parti, der var i fokus – men derimod Labour. Syv parlamentsmedlemmer meddelte nemlig, at de forlader Labour og danner en uafhængig gruppe, da de er utilfredse med både Labours Brexit-strategi og håndteringen af vedvarende rygter om antisemitisme i partiet. Flugten fra Labour ændrer dog ikke på, at det stadig ser meget svært ud for Theresa May at få godkendt sin upopulære udtrædelsesaftale.

Theresa May rejser på torsdag til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, og her vil hun endnu en gang forsøge at få genåbnet forhandlingerne om udtrædelsesaftalen. Der er tilsyneladende en vis bevægelse ift. de juridiske formuleringer omkring den udskældte irske backstop, men der er stadig meget lang vej i mål. På tirsdag den 26. februar skal Theresa May igen gøre rede for Brexit-fremskridtene i parlamentet, og dagen efter kan der så igen komme afstemninger om forskellige ændringsforslag. Med kun godt en måned til Brexit den 29. marts 2019 tikker uret højere og højere, og Theresa May håber formentlig på hjælp fra ”den brændende platform” til at skabe opbakning til udtrædelsesaftalen og dermed, at Storbritannien kan styre uden om et kaotisk ”no-deal” Brexit. Det er dog en risikabel strategi, og den indebærer også, at der kan blive behov for at udskyde Brexit-datoen for at få enderne til at mødes.

 


06.02.2019: Vækstsvaghed forud for nye Brexit-forhandlinger

GBP/DKK er faldet 0,5 % til 8,48, efter gårsdagens britiske PMI’er signalerer, at økonomien er på vej mod en svag start på 2019. Virksomhederne peger samstemmende på Brexit-usikkerhed som den primære årsag til den lavere erhvervstillid. PMI composite er faldet til 50,3, og de fremadskuende underindeks (som fx ordreindgangen) sender også bekymrende signaler. Det er værd at bemærke, at den primære årsag til, at PMI fra industrien faktisk steg i slutningen af 2018 var lageropbygning i relation til forstyrrelser i distributionskæderne i tilfælde af et kaotisk ”no-deal” Brexit.

De seneste dage har ikke budt på de store nyheder i den efterhånden uendelige Brexit-saga. Theresa May er lige nu i Nordirland for at afsøge mulighederne i relation til den udskældte irske backstop, og i morgen drager hun til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Der er usikkerhed om præcis, hvad det er Theresa May ønsker ift. den irske backstop, men tilsyneladende er hun villig til at stille sig tilfreds med juridiske forsikringer om, at den er tidsbegrænset. Det vil ikke være populært hos de konservative Brexit-hardlinere, men til gengæld mere spiseligt for EU, der gentagne gange har tilkendegivet, at udtrædelsesaftalen ikke står til genforhandling. Theresa May skal senest den 14. februar gøre status i parlamentet med mulighed for nye afstemninger.


30.01.2019: Storbritannien på mission impossible i EU

Tirsdag var endnu en spændende dag i den langstrakte Brexit-saga, hvor parlamentet stemte om syv forskellige ændringsforslag og vedtog de to med et snævert flertal. Det står nu klart, at der er opbakning i parlamentet (om end kun fra regeringens egne rækker) til udtrædelsesaftalen, såfremt den udskældte irske backstop bliver fjernet og erstattet af en alternativ metode til at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland. Dermed har Theresa May fået et bindende mandat fra parlamentet til at gå tilbage til EU for at genforhandle udtrædelsesaftalen. Det virker dog som en nærmest umulig opgave. EU har nemlig gentagne gange tilkendegivet, at den 585 sider lange juridiske tekst ikke står til genforhandling, og det var også budskabet fra både den irske regeringschef og Donald Tusks talsmand i aftes.

Så sat på spidsen har Theresa May nu formået at samle det splittede konservative parti i Brexit-processen, men desværre for hende om en aftale hun ikke har opbakning i EU til at levere.

Der var også snæver opbakning i parlamentet til, at Storbritannien ikke skal forlade EU uden en aftale. Det er bemærkelsesværdigt, selv om afstemningen kun er vejledende, da det er første gang, at parlamentet konkret signalerer, at et ”no-deal” Brexit ikke er en farbar vej. Derimod var der eksempelvis ikke opbakning i parlamentet til at anmode EU om en udskydelse af Brexit-datoen.

Theresa May vil i løbet af de næste dage være i tæt kontakt med EU, men det er meget svært at forestille sig, at EU er parat til at rykke sig markant i spørgsmålet om den irske backstop. Den var jo mange måneder undervejs, og alle tænkelige alternativer blev afsøgt i forhandlingsprocessen. Theresa May lovede i aftes, at såfremt hun ikke har indgået en aftale med EU inden den 13. februar – en meget ambitiøs køreplan – så vil parlamentet få mulighed for at stemme om fremskridtene i Brexit-processen. Det er meget tæt på deadline, og Theresa May håber formentlig på hjælp fra ”den brændende platform”. Strategien indebærer dog også, at der meget vel kan blive behov for at udskyde Brexit-datoen for at få enderne til at mødes.

Det britiske pund reagerede i aftes med svækkelse, da afstemningerne vidner om fortsat stor usikkerhed i Brexit-processen.


28.01.2019: Ingen Brexit-forløsning i morgen

For to uger siden faldt Theresa Mays møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale som bekendt med et brag, da især den irske backstop er voldsomt upopulær. May har derfor lovet at søge indrømmelser i EU, og morgendagens vigtige debat i parlamentet og afstemninger om en række ændringsforslag kan give et pejlemærke om, hvilken retning hun bør gå. Der er altså ikke udsigt til en ny alt-eller-intet-afstemning om selve udtrædelsesaftalen i morgen.

Der kan stilles nye ændringsforslag indtil i aften, og en række er allerede på plads. Det mest omtalte ændringsforslag indebærer, at hvis regeringen ikke har fået godkendt en udtrædelsesaftale i parlamentet inden 26. februar, så skal parlamentet tage stilling til at anmode EU om en udskydelse af Brexit-datoen med 9 måneder til 31. december 2019. Et andet ændringsforslag pålægger Theresa May at anmode EU om en tidsbe-grænset irsk backstop, hvilket EU gentagne gange har afvist. Dermed er alle bolde stadig i luften.


24.01.2019: Ændringsforslag skal forhindre ”no-deal” Brexit

Det britiske oppositionsparti Labour har indikeret, at partiet vil stemme for et ændringsforslag, der skal hindre et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Ændringsforslaget er stillet af Yvette Cooper fra Labour og indebærer, at regeringen har indtil 26. februar til at få godkendt en udtrædelsesaftale med EU. Hvis det ikke lykkes, vil parlamentet skulle tage stilling til, om Brexit-datoen skal udskydes for at undgå et ”no-deal” Brexit. Forslaget indebærer en udskydelse på ni måneder, dvs. indtil 31. december 2019.

For at ændringsforslaget skal blive til virkelighed, kræver det dog også opbakning fra en række parlamentarikere fra de øvrige partier. GBP steg onsdag til 8,56 over for danske kroner, hvilket er det højeste niveau siden november 2018.


22.01.2019: Brexit: Plan B er plan A

Theresa May blev endnu en gang mødt med buh-råb, da hun mandag eftermiddag fremlagde sin plan B for den videre fremdrift i Brexit-processen. Hun og regeringen står som bekendt med ryggen mod muren, da Brexit nu kun er godt to måneder ude i fremtiden. Men der var ikke meget nyt i hendes udspil. Sidste uges udstrakte hånd til oppositionen, der blev tolket som et skridt i retning af et mere blødt Brexit i tråd med Labours holdning, blev således gjort til skamme. Theresa May’s plan B minder nemlig i udstrakt grad om plan A, idet regeringen lægger op til, at den møjsommeligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU skal til en ny afstemning i parlamentet den 29. januar. Dog vil Theresa May forsøge at gøre den udskældte irske backstop mere spiselig, og hun lovede også, at inddrage det britiske parlament endnu mere i processen.

Trods disse forsikringer ser det stadig nærmest umuligt ud for regeringen at vinde næste uges afstemning. Det betyder, at usikkerheden forbliver særdeles stor. Theresa May gjorde det samtidig klart, at Brexit-datoen ikke bliver skubbet længere ud i fremtiden, ligesom en ny folkeafstemning om EU ikke kan komme på tale. Dermed er risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit stadig meget reel. Den britiske regering er tilsyneladende villig til at sætte alt på et bræt i håbet om, at den brændende platform med kun 78 dage til Brexit er tilstrækkelig til at sikre opbakning til udtrædelsesaftalen.

Reaktionen fra EU har indtil videre været meget afdæmpet. EU afventer således et konkret udspil om Storbritanniens ønsker til ændringer i den irske backstop, og budskabet er altså, at bolden i høj grad stadig er på den britiske banehalvdel.


18.01.2019: Fastlåste positioner forud for ny Brexit-afstemning den 29. januar

Theresa May forsøger at række hånden ud og søge bred opbakning på tværs af partiskel i parlamentet for at sikre et velordnet Brexit. Det er dog langt fra nogen nem opgave, og positionerne virker fortsat fastlåste uden den store kompromisvilje hos hverken regeringen eller Labour. Således har Theresa May endnu ikke mødtes med Jeremy Corbyn fra Labour, da han ikke vil indgå i diskussioner, før hun en gang for alle fjerner risikoen for at Storbritannien kan ryge ud af EU den 29. marts uden en aftale.

Så det er med ryggen mod muren, at Theresa May på regeringens vegne skal fremlægge en plan B for parlamentet på mandag. Allerede nu har hun dog meddelt, at parlamentet den 29. januar skal debattere og stemme om en udtrædelsesaftale. 

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad parlamentet konkret skal stemme om. Som vi skrev i går, tolker vi Theresa Mays udstrakte hånd til oppositionen som et skridt i retning af et lidt mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU, end hun og regeringen tidligere har lagt op til. 

Der er dog stadig meget store risici, og både et kaotisk ”no-deal” Brexit og en ny folkeafstemning om EU spøger stadig i kulissen. Pundet har styrket sig de seneste dage og nåede i går op omkring 8,50 over for danske kroner. Det indikerer, at markederne opfatter et velordnet Brexit som det mest sandsynlige.


14.01.2019: Afgørelsens time for Brexit

I morgen finder den vigtige Brexit-afstemning i det britiske parlament langt om længe sted, og meget tyder på, at den ikke bliver den forløsning, som regeringen ellers håber på. Modstanden mod den møjsomligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU er nemlig intakt i både regeringens egne rækker og oppositionen, og den bliver sandsynligvis stemt ned i parlamentet.

I løbet af de seneste uger har regeringen derfor intensiveret forberedelserne for at afbøde de værste udfordringer ved et såkaldt ”no-deal” Brexit. Med mindre andet bliver vedtaget inden den 29. marts, er det nemlig default-løsningen i Brexit-sagaen – også selv om det store flertal i parlamentet er klar modstander af et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Hvis udtrædelsesaftalen som ventet bliver forkastet af parlamentet, kan vi meget vel stå med endnu en eskalering af den politiske krise, idet Labour truer med et mistillidsvotum mod regeringen. Labour ønsker således et parlamentsvalg til at få renset luften. Vi vurderer dog, at hverken Brexit-hardlinerne i det konservative parti eller støttepartiet DUP har interesse i at vælte regeringen, hvorfor det formentlig ikke vil lykkes for Labour. Regeringen vil være under et stort pres for hurtigt at fremsætte en plan B, og her kan resultatet meget vel blive en kort udskydelse af Brexit-datoen, så den britiske regering har bedre tid til at søge nye forsikringer om den upopulære irske backstop, inden udtrædelsesaftalen kan komme til afstemning i parlamentet igen. Selv om det stadig ser svært ud, så er det værd at huske på, at en brændende platform (som under den sydeuropæiske gældskrise) tidligere har vist sig effektiv.

EU ønsker også at være en aktiv medspiller for at sikre et velordnet Brexit. Ifølge unavngivne EU-kilder citeret i dagens britiske medier, er EU parat til udskyde Brexit-datoen indtil juli, hvis den britiske regering beder om det.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed – nemlig at Storbritannien sigter mod et mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU eller helt trækker sin udmeldelse tilbage. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning om EU, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønske fra 2016 om at forlade EU.

Vores holdningen har hele tiden været, at det i sidste ende vil lykkes at få vedtaget en udtrædelsesaftale med EU – formentlig efter mere end én afstemning og muligvis efter en kort udskydelse af Brexit-datoen. Men usikkerheden er meget stor pga. den mudrede politiske situation. Det betyder, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er helt reel, og det samme gælder risikoen for en ny folkeafstemning om EU.


04.01.2019: Presset stiger og risikoen for et ”no-deal” Brexit er meget reel

Med mindre end tre måneder til Brexit den 29. marts 2019 stiger presset på Theresa May og den britiske regering. Parlamentet træder sammen igen den 7. januar, men trods tidspresset har der ikke været de store nyheder hen over juleferien. Det betyder, at det stadig ser endog meget svært ud for Theresa May at få godkendt Brexit-aftalen i parlamentet, når den efter planen kommer til afstemning i ugen fra den 14.-18. januar 2019.

Modstanden mod Brexit-aftalen kommer som bekendt fra både det konservative bagland og oppositionen. Senest har en meningsmåling vist, at et flertal af de konservative partimedlemmer ligefrem foretrækker et såkaldt ”no-deal” Brexit frem for Theresa Mays aftale. Dermed har stemningen rykket sig yderligere væk fra aftalen, og heller ikke hos hverken det lille støtteparti DUP eller det store oppositionsparti Labour er utilfredsheden blevet mindre.

Den britiske regering har derfor intensiveret forberedelserne til et såkaldt ”no-deal” Brexit, der kan blive til virkelighed, hvis parlamentet forkaster aftalen. Som vi tidligere har skrevet, vil det blive kaotisk, og både den britiske centralbank og en række internationale organisationer forudser store problemer for økonomien. Ikke kun pga. de toldsatser og andre handelsbarrierer, der i givet fald bliver til virkelighed fra den 30. marts 2019, men også pga. papirarbejdet, der vil skabe kilometerlange køer ved grænseovergangene, og forstyrrelser i vareleverancerne. Hertil kommer alle de andre samarbejdsaftaler med EU, der falder bort, ligesom det britiske pund vil falde markant, hvis et ”no-deal” Brexit bliver en realitet. Regeringens forberedelser, herunder ansættelsen af ca. 10.000 nye toldmedarbejdere og guidance til de britiske virksomheder, vil dog ikke kunne afhjælpe de økonomiske udfordringer, og efterdønningerne vil også ramme resten af Europa.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed. Storbritannien kan nemlig vælge at sætte Brexit-processen i stå, hvis parlamentet forkaster Theresa Mays aftale. EU vil dog formentlig kun acceptere en mindre udskydelse af Brexit, men Storbritannien har faktisk mulighed for helt at trække sin udmeldelse tilbage. Det vil købe tid til enten at få renset luften med et parlamentsvalg eller med en ny folkeafstemning om EU. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønsket om at forlade EU. Theresa May har gentagne gange understreget, at en ny folkeafstemning vil være en hån mod demokratiet, og Labours leder Corbyn har i denne uge slået fast, at han – i modsætning til mange af hans partifæller – ikke ønsker en ny folkeafstemning.

Alt i alt er usikkerheden derfor meget stor, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-sagaen ender. Men uanset hvad står det klart, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er meget reel.


15.01.2019: Brexit-kaos fortsætter formentlig efter dagens afstemning

Det britiske parlament afslutter i dag den ophedede debat om EU-udtrædelsesaftalen, og herefter vil selve afstemningen finde sted. Afstemningen vil formentlig finde sted omkring kl. 20 dansk tid, mens resultatet vil være klart omkring kl. 21.

Theresa May ventes at komme med en udtalelse, når afstemningsresultatet er kendt, og efter alt at dømme kan hun se frem til et nederlag. Afstemningen foregår ved simpelt flertal, og det betyder, at Theresa May har behov for mindst 320 stemmer, hvilket vi venter, ikke er muligt. Vi vurderer, at det afstemningsresultat er tæt på at være indpriset i markederne. Hvis aftalen mod forventning skulle blive godkendt, vil det være en positiv overraskelse, der klart vil løfte det britiske pund. Selv om markederne er forberedt på, at Brexit-aftalen kan blive stemt ned, kan det alligevel give ny usikkerhed på markederne og svække pundet – især hvis aftalen falder med en stor margin, dvs. med 75 stemmer eller mere.

Som vi skrev i går, kan den politiske krise eskalere, hvis udtrædelsesaftalen i aften bliver forkastet af parlamentet. Regeringen vil være under et stort pres for hurtigt at komme med en plan B. Her kan resultatet meget vel blive en kort udskydelse af Brexit-datoen, så den britiske regering har bedre tid til at søge nye forsikringer om den upopulære irske backstop. EU ønsker at være en aktiv medspiller for at sikre et velordnet Brexit, og ifølge unavngivne EU-kilder er EU parat til udskyde Brexit-datoen indtil juli 2019, hvis den britiske regering beder om det. Hovedparten af det britiske parlament kæmper for at undgå et kaotisk ”no-deal” Brexit, og fokus er også i stigende grad på muligheden for, at Storbritannien sigter mod et mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU eller helt trækker sin udmeldelse tilbage.

Vores holdning har hele tiden været, at det i sidste ende vil lykkes at få vedtaget en udtrædelsesaftale med EU – formentlig efter mere end én afstemning og muligvis efter en kort udskydelse af Brexit-datoen, men usikkerheden er meget stor pga. den mudrede politiske situation. Det betyder, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er helt reel, og det samme gælder risikoen for en ny folkeafstemning om EU.


14.01.2019: Afgørelsens time for Brexit

I morgen finder den vigtige Brexit-afstemning i det britiske parlament langt om længe sted, og meget tyder på, at den ikke bliver den forløsning, som regeringen ellers håber på. Modstanden mod den møjsomligt forhandlede udtrædelsesaftale med EU er nemlig intakt i både regeringens egne rækker og oppositionen, og den bliver sandsynligvis stemt ned i parlamentet.

I løbet af de seneste uger har regeringen derfor intensiveret forberedelserne for at afbøde de værste udfordringer ved et såkaldt ”no-deal” Brexit. Med mindre andet bliver vedtaget inden den 29. marts, er det nemlig default-løsningen i Brexit-sagaen – også selv om det store flertal i parlamentet er klar modstander af et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Hvis udtrædelsesaftalen som ventet bliver forkastet af parlamentet, kan vi meget vel stå med endnu en eskalering af den politiske krise, idet Labour truer med et mistillidsvotum mod regeringen. Labour ønsker således et parlamentsvalg til at få renset luften. Vi vurderer dog, at hverken Brexit-hardlinerne i det konservative parti eller støttepartiet DUP har interesse i at vælte regeringen, hvorfor det formentlig ikke vil lykkes for Labour. Regeringen vil være under et stort pres for hurtigt at fremsætte en plan B, og her kan resultatet meget vel blive en kort udskydelse af Brexit-datoen, så den britiske regering har bedre tid til at søge nye forsikringer om den upopulære irske backstop, inden udtrædelsesaftalen kan komme til afstemning i parlamentet igen. Selv om det stadig ser svært ud, så er det værd at huske på, at en brændende platform (som under den sydeuropæiske gældskrise) tidligere har vist sig effektiv.

EU ønsker også at være en aktiv medspiller for at sikre et velordnet Brexit. Ifølge unavngivne EU-kilder citeret i dagens britiske medier, er EU parat til udskyde Brexit-datoen indtil juli, hvis den britiske regering beder om det.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed – nemlig at Storbritannien sigter mod et mere blødt Brexit med en tættere tilknytning til EU eller helt trækker sin udmeldelse tilbage. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning om EU, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønske fra 2016 om at forlade EU.

Vores holdningen har hele tiden været, at det i sidste ende vil lykkes at få vedtaget en udtrædelsesaftale med EU – formentlig efter mere end én afstemning og muligvis efter en kort udskydelse af Brexit-datoen. Men usikkerheden er meget stor pga. den mudrede politiske situation. Det betyder, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er helt reel, og det samme gælder risikoen for en ny folkeafstemning om EU.


04.01.2019: Presset stiger og risikoen for et ”no-deal” Brexit er meget reel

Med mindre end tre måneder til Brexit den 29. marts 2019 stiger presset på Theresa May og den britiske regering. Parlamentet træder sammen igen den 7. januar, men trods tidspresset har der ikke været de store nyheder hen over juleferien. Det betyder, at det stadig ser endog meget svært ud for Theresa May at få godkendt Brexit-aftalen i parlamentet, når den efter planen kommer til afstemning i ugen fra den 14.-18. januar 2019.

Modstanden mod Brexit-aftalen kommer som bekendt fra både det konservative bagland og oppositionen. Senest har en meningsmåling vist, at et flertal af de konservative partimedlemmer ligefrem foretrækker et såkaldt ”no-deal” Brexit frem for Theresa Mays aftale. Dermed har stemningen rykket sig yderligere væk fra aftalen, og heller ikke hos hverken det lille støtteparti DUP eller det store oppositionsparti Labour er utilfredsheden blevet mindre.

Den britiske regering har derfor intensiveret forberedelserne til et såkaldt ”no-deal” Brexit, der kan blive til virkelighed, hvis parlamentet forkaster aftalen. Som vi tidligere har skrevet, vil det blive kaotisk, og både den britiske centralbank og en række internationale organisationer forudser store problemer for økonomien. Ikke kun pga. de toldsatser og andre handelsbarrierer, der i givet fald bliver til virkelighed fra den 30. marts 2019, men også pga. papirarbejdet, der vil skabe kilometerlange køer ved grænseovergangene, og forstyrrelser i vareleverancerne. Hertil kommer alle de andre samarbejdsaftaler med EU, der falder bort, ligesom det britiske pund vil falde markant, hvis et ”no-deal” Brexit bliver en realitet. Regeringens forberedelser, herunder ansættelsen af ca. 10.000 nye toldmedarbejdere og guidance til de britiske virksomheder, vil dog ikke kunne afhjælpe de økonomiske udfordringer, og efterdønningerne vil også ramme resten af Europa.

Der er imidlertid også en helt anden mulighed. Storbritannien kan nemlig vælge at sætte Brexit-processen i stå, hvis parlamentet forkaster Theresa Mays aftale. EU vil dog formentlig kun acceptere en mindre udskydelse af Brexit, men Storbritannien har faktisk mulighed for helt at trække sin udmeldelse tilbage. Det vil købe tid til enten at få renset luften med et parlamentsvalg eller med en ny folkeafstemning om EU. Selv om det umiddelbart kunne lyde fristende med en ny folkeafstemning, så er det heller ikke noget let vej. Dels er befolkningen stadig lige splittet i EU-spørgsmålet, og dels ønsker mange politikere at respektere folkets ønsket om at forlade EU. Theresa May har gentagne gange understreget, at en ny folkeafstemning vil være en hån mod demokratiet, og Labours leder Corbyn har i denne uge slået fast, at han – i modsætning til mange af hans partifæller – ikke ønsker en ny folkeafstemning.

Alt i alt er usikkerheden derfor meget stor, og det er meget svært at spå om, hvor Brexit-sagaen ender. Men uanset hvad står det klart, at risikoen for et kaotisk ”no-deal” Brexit er meget reel.


18.12.2018: Brexit-afstemning i parlamentet i midten af januar

Theresa May meddelte mandag eftermiddag parlamentet, at den udskudte afstemning om den forkætrede Brexit-aftale vil finde sted i midten af januar. Der er endnu ingen konkret dato, men ifølge Theresa May bliver det i ugen fra den 14.-18. januar. 

Meldingen kommer efter, at oppositionens leder Jeremy Corbyn fra Labour mandag formiddag truede med et mistillidsvotum mod regeringen, hvis der ikke snart blev fastlagt en dato for afstemningen. Det er nu sket, men det betyder bestemt ikke, at et mistillidsvotum dermed er udelukket. Der er stadig maksimalt pres på Theresa May og regeringen, da Brexit-aftalen fortsat ikke ser ud til at kunne samle tilstrækkelig opbakning i parlamentet. 

Det er en ringe trøst, at EU på sidste uges topmøde gjorde det klart, at den irske backstop-løsning kun er en forsikringsordning, der ikke ventes at komme i brug. Og hvis det alligevel skulle blive nødvendigt, så vil det kun være midlertidigt. Muligheden for en ny folkeafstemning om EU fylder også mere og mere i debatten. Men i går udelukkede Theresa May endnu en gang, at det er en farbar vej, da det ”vil være en hån mod demokratiet”. 

Efter sidste uges store volatilitet på valutamarkedet var pundet i går relativt stabilt, hvor GBP/DKK handler lige over 8,30. Retningen dikteres fortsat af udviklingen omkring Brexit.


13.12.2018: Theresa May overlever mistillidsvotum men kaos fortsætter

May overlevede i aftes mistillidsafstemningen i det konservative parti med opbakning fra 200 parlamentsmedlemmer og mistillid fra 117. Theresa May kan umid-delbart se ud til at være styrket, da der ikke kan stilles et nyt mistillidsvotum inden for de næste 12 måneder, men det er bekymrende, at der er et stort mindretal i Theresa May’s eget parti, som ikke har tillid til hendes lederskab og politik. Det er et markant vidnesbyrd om, at der stadig ikke er opbakning til hendes Brexit-aftale.

I dag tager Theresa May til Bruxelles, hvor hun på EU-topmødet vil forsøge at opnå ”juridiske og politiske forsikringer” ift. den irske backstop-løsning, som er under kraf-tig beskydning fra både Brexit-hardlinerne i hendes eget parti og fra oppositionen. EU har dog på forhånd udelukket at genåbne forhandlingerne om selve den juridiske tekst. Derfor er der kun udsigt til opbakning fra EU i form af en politisk erklæring, der gør det klart, at den irske backstop ikke er tænkt som en permanent løsning. Derfor er det stadig tvivlsomt, om der er tilstrækkelig opbakning til Brexit-aftalen i parlamentet i Storbritannien, hvorfor det politiske drama kan fortsætte i britisk politik i de kommende dage og uger. Læg dertil, at selvom Theresa May er fredet ift. et nyt mis-tillidsvotum fra egne rækker, så kan oppositionen stadig kræve et mistillidsvotum mod regeringen.


11.12.2018: Brexit-kaos når nye højder efter udskudt afstemning

Premierminister Theresa May står ydmyget tilbage efter sin beslutning om at udskyde den planlagte Brexit-afstemning, da det i går stod klart, at aftalen ellers ville være blevet stemt ned med en betydelig margin. Dermed når det britiske Brexit-kaos nye højder, og den store usikkerhed var da også tydelig på valutamarkedet, hvor pundet svækkede sig til det laveste niveau i 1½ år.

Utilfredsheden med Theresa May’s Brexit-aftale drejer sig især om den irske backstop-løsning, som modstanderne mener, risikerer at binde Storbritannien til EU’s toldregler i al evighed. Derfor er Theresa May nu på vej rundt i Europa for at overbevise de øvrige EU-ledere om, at de skal træde til med forsikringer om, at backstop-løsningen er tidsbegrænset. Og i øvrigt kun er ment som en forsikringsordning, såfremt der ikke findes en anden løsning til at sikre, at der ikke kommer en hård grænse med fysisk infrastruktur mellem Irland og Nordirland.

EU-præsident Donald Tusk meddelte dog allerede mandag aften, at Brexit-aftalen ikke er til genforhandling. Han åbnede dog samtidig en dør lidt på klem ved at antyde, at EU er parat til at hjælpe Storbritannien til at få aftalen stemt igennem det britiske parlament. Det kunne fx ske via en fælles erklæring, der gør det klart, at den såkaldte backstop er uacceptabel som permanent løsning for både EU og Storbritannien. Theresa May står nu overfor nogle travle dage, der kulminerer på EU-topmødet den 13.-14. december, hvor Brexit pludselig får en fremtrædende plads på dagsordenen.

Hvad der kommer til at ske er højest usikkert. Det er en risikabel strategi at trække afstemningen yderligere i langdrag, da Brexit-datoen jo nærmer sig med hastige skridt. Men Theresa May håber på at tidspresset og en genforhandlet irsk backstop-løsning kan være det der skal til for at få Brexit-aftalen godkendt i parlamentet. Om afstemningen kommer til at finde sted inden parlamentets juleferie fra den 20. december eller først i januar er meget usikkert, og vi kan bestemt heller ikke afvise, at der kommer et mistillidsvotum mod Theresa May og regeringen. Samtidig arbejder flere og flere på en alternativ løsning, der involverer en ny folkeafstemning om EU. Så alle bolde er lige nu i spil i britisk politik.


05.12.2018: Nedtællingen til Brexit-afstemningen er begyndt

I går indledte det britiske parlament en 5 dage lang debat forud for den vigtige Brexit-afstemning den 11. december, og der var drama allerede fra dag ét. 

Theresa Mays øverste juridiske rådgiver og medlem af parlamentet blev således anklaget for ”foragt for parlamentet”, fordi han har nægtet at udlevere det fulde juridiske dokument om Brexit-rådgivningen af Theresa May og resten af regeringen. 

Det er et godt billede på den modvind, som Theresa May og hendes Brexit-plan lige nu befinder sig i, hvor både oppositionen og en lang række Brexit-hardlinere i hendes eget bagland kritiserer Brexit-aftalen og derfor truer med at stemme imod. Og som det ser ud lige nu, bliver det meget svært at få samlet et flertal for Brexit-aftalen den 11. december, og det betyder, at flere afstemninger måske kan blive nødvendige.

EU: Storbritannien kan blive

Samtidig kom det i går frem, at generaladvokaten ved EU-domstolen vurderer, at Storbritannien ikke behøver godkendelse fra de øvrige EU-lande, hvis det ønsker at afbryde Brexit-processen og alligevel blive i EU. 

Det skal bare ske inden Brexit-datoen den 29. marts 2019. Det bliver fra flere sider fremhævet, at denne udmelding måske kan hjælpe Theresa May i bestræbelserne på at få stemt Brexit-aftalen igennem, da hun vil kunne spille på, at hvis hendes aftale ikke får flertal, så er risikoen enten et kaotisk ”no-deal” Brexit eller eventuelt at parlamentet vender på en tallerken og helt stopper Brexit.


29.11.2018: Bank of England advarer om dyb recession ved et ”no-deal” Brexit

I går fremlagde Bank of England en stresstest af de britiske banker ved forskellige Brexit-scenarier. Den gode nyhed er, at bankerne med det nuværende kapitalgrundlag kan modstå selv det værste scenarie. Den dårlige nyhed er selve Bank of Englands worst-case-scenarie, der indebærer en dyb britisk recession i tilfælde af et kaotisk ”no-deal” Brexit uden nogen aftale med EU. I dette scenarie opererer Bank of England med et fald i BNP på hele 8 % i det første år, et fald i huspriserne på 1/3 og en svækkelse af pundet på op til 25 %. Altså et scenarie, der er endnu værre end nedturen i forbindelse med den globale finanskrise i 2008.

Selv om rapporten er blevet til på opfordring af parlamentet, betyder den, at Bank of England nu for alvor melder sig ind i Brexit-kampen. Det er dog langt fra sikkert, at rapporten vil få den store effekt. De EU-venlige kræfter vil formentlig se Bank of Englands worst-case-scenarie som en bekræftelse af deres argument, mens de fleste Brexit-hardlinere blot vil afvise det som den rene skræmmekampagne. Bank of England har også regnet på forskellige scenarier med mere eller mindre tæt tilknytning til EU efter Brexit. Fællesnævneren er her, at det økonomiske tab vil være betydeligt mindre end ved et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Theresa May er i øjeblikket i gang med en større kampagne, hvor hun rundt omkring i landet taler godt for sin Brexit-aftale i håb om at samle opbakning forud for afstemningen i parlamentet den 11. december. Som det ser ud lige nu, tyder alt dog på, at Theresa Mays udtrædelsesaftale her vil blive stemt ned, og det vil naturligvis forøge det politiske kaos. Vores vurdering er fortsat, at det i sidste ende vil lykkes at skaffe tilstrækkelig opbakning til udtrædelsesaftalen, men vi anerkender til fulde, at der stadig er en meget stor risiko for et ”no-deal” Brexit.


26.11.2018: Brexit-aftale i hus – nu venter den helt store test

Søndag mødtes stats- og regeringscheferne i Bruxelles for at forsegle verdens største skilsmisse, som Storbritanniens farvel til EU er blevet kaldt. Da der allerede lørdag var blevet fundet en løsning på den spanske udfordring ift. Gibraltar, forløb EU-topmødet uden dramatik. Dermed er der nu enighed om betingelserne for Brexit den 29. marts 2019. Bortset fra at Storbritannien herefter ikke længere har stemmeret i EU er der dog umiddelbart ikke meget, der ændrer sig, idet alle rettigheder og pligter fortsat gælder i overgangsperioden frem til udgangen af 2020 (evt. helt frem til 2022). Først efter Brexit skal EU og Storbritannien så i gang med at forhandle den fremtidige handelsaftale på plads, og det bliver bestemt ikke let.

Det er dog langt fra sikkert, at processen når så langt! Først skal Brexit-aftalen nemlig ratificeres i det britiske parlament, og alt tyder på, at det bliver særdeles vanskeligt. Afstemningen ventes at blive i perioden 10.-12. december, og i den mellemliggende periode skal Theresa May forsøge at finde opbakning til Brexit-aftalen i det dybt splittede parlament.

Det er ikke blevet nemmere efter at mindretalsregeringens støtteparti, det nordirske DUP, i lørdags meddelte, at det ikke vil stemme for Brexit-aftalen. Vi har længe vidst, at en række Brexit-hardlinere i det konservative parti har tænkt sig at stemme imod Brexit-aftalen, og med mindre Theresa May kan overtale en række parlamentarikere fra oppositionen, vil aftalen dermed falde. Det vil formentlig føre til klar markedsuro, og måske er det, der skal til, for at Brexit-aftalen alligevel kan finde opbakning som det mindst ringe alternativ. Men intet er afgjort endnu, og risikoen for et ”no-deal” Brexit er stadig meget stor.


23.11.2018: Et skridt frem og et tilbage forud for søndagens EU-topmøde

Kun få dage før det afgørende EU-topmøde om Brexit på søndag den 25. november er der både positive og negative nyheder. På den positive front nåede EU og Storbritannien i går til enighed om et udkast til den politiske erklæring om det fremtidige handelsforhold, der skal ledsage den 585 sider lange juridiske tekst, der udgør udtrædelsesaftalen. Men samtidig står det klart, at der nu er kommet en anden sten i skoen.

Spanien truer nemlig med at nægte at godkende udtrædelsesaftalen med mindre der kommer en løsning ift. Gibraltar, der jo er britisk territorium. Spanien og Storbritannien har for længst indgået en aftale om Gibraltar, men Spanien er utilfreds med at udtrædelsesaftalen er tvetydig om Gibraltar. De fleste iagttagere venter, at der bliver fundet en løsning, og ellers er det også værd at bemærke, at en spansk godkendelse faktisk ikke er strengt nødvendig, da udtrædelsesaftalen skal vedtages med kvalificeret flertal.

Da nyheden om at EU og Storbritannien var nået til enighed om den politiske erklæring i går nåede nyhedsbureauerne, resultererede det i en styrkelse af pundet. Det betyder nemlig, at endnu en forhindring er ryddet af vejen op til EU-topmødet. Den politiske erklæring slår fast, at Storbritannien og EU arbejder hen imod et forpligtende handelssamarbejde, efter overgangsperioden er slut ved udgangen af 2020, men de konkrete forhold skal først forhandles på plads efter Brexit i marts 2019.

Theresa May håber, at hun med den politiske erklæring på plads kan sikre tilstrækkelig opbakning til udtrædelsesaftalen i det dybt splittede parlament. Her får hun brug for stemmer fra oppositionen, da en række Brexit-hardlinere i hendes eget konservative parti truer med at stemme imod aftalen. Labours leder Jeremy Corbyn udtalte dog i aftes, at han mener, at den politiske erklæring er en tom skal, så Theresa May er endnu ikke i mål. Der er således lagt op til en kæmpe gyser, når afstemningen finder sted i starten af december, og der er stor risiko for, at udtrædelsesaftalen bliver stemt ned i første forsøg.


19.11.2018: Theresa May fortsætter kampen for sin Brexit-plan

Dramatikken fortsætter i britisk politik, selv om Theresa May indtil videre har overlevet stormen mod både Brexit-aftalen og hendes person. På nuværende tidspunkt er der intet flertal for Brexit-aftalen, idet både en række rebeller fra det konservative parti vender tommelfingeren ned, ligesom Labour i går meldte endeligt ud, at de ikke vil støtte aftalen. Theresa May har brugt weekenden på at forsøge at banke rebellerne på plads, og hun har gjort meget ud af at sige, at selv hvis hun bliver væltet, vil der ikke blive lavet om på aftalen – det er ”denne Brexit-aftale eller ingen aftale”.

Theresa May og en række af hendes ministre kommer også til at bruge en del tid i Bruxelles i denne uge. Dagens møde blandt udenrigsministrene er dog uden den britiske. Her skal de forberede det vigtige EU-topmøde på søndag den 25. november.

Vigtigst af alt er dog den meget mudrede politiske situation i London. Mindst 20 konservative parlamentsmedlemmer har udtrykt ønske om et mistillidsvotum mod Theresa May, men vi kender endnu ikke det fulde antal. Der skal 48 til (15 %) for at kræve et mistillidsvotum, og selv hvis det skulle lykkes, vurderer en række iagttagere, at det vil blive meget svært at nå op på de 158 stemmer, der skal til for rent faktisk at vælte Theresa May. Selve afstemningen om Brexit-aftalen, der efter planen forventes at løbe af stablen mellem den 6.- og 10. december, er derimod en meget større hurdle. Som nævnt er der lige nu et flertal mod Brexit-planen, men Theresa May forsøger at opruste, og hun har bl.a. erstattet flere af de afgående ministre med sine egne loyale støtter. Der er dog lang vej igen, og vi kan bestemt ikke udelukke, at Brexit-aftalen bliver stemt ned i første forsøg.


16.11.2018: Politisk Brexit-kaos svækker pundet

På en højdramatisk dag i britisk politik svækkede pundet sig i går med ca. 1½ % på bekymring for at Storbritannien kan være på vej til at forlade EU i marts 2019 uden en aftale. Aftaleudkastet er i voldsom modvind fra både regeringens egne rækker og fra oppositionen, og kun få timer efter Theresa May onsdag aften meddelte, at regeringen står bag Brexit-planen, forlod fire ministre og viceministre således deres post. Samtidig truer flere konservative parlamentsmedlemmer med et mistillidsvotum mod premierministeren. Dermed lurer en politisk krise, der kan gøre det endog meget vanskeligt for Theresa May at få godkendt Brexit-aftalen i parlamentet. En række konservative kræfter kræver således, at en ny aftale bliver forhandlet på plads med EU, mens oppositionen efterspørger et nyt parlamentsvalg eller en ny folkeafstemning om EU.

Efter planen skal Brexit-aftalen formelt vedtages af EU og Storbritannien på et ekstraordinært EU-topmøde den 25. november, hvorefter den i starten af december skal stå sin endelige prøve, når den skal sendes til afstemning i det britiske parlament. Som det ser ud lige nu, bliver det meget svært, og vi kan meget vel se, at det bliver nødvendigt med mere end én afstemning. Men inden vi når så langt skal vi igennem nogle spændende dage i britisk politik, og som vi ser det, så er risikoen for et ”no-deal” Brexit mindst 30 %.


15.11.2018: Britisk regering bakker modvilligt op om Brexit-udkast

Efter en dramatisk dag i London godkendte den britiske regering i går aftes det udkast til en udtrædelsesaftale, som Theresa May præsenterede. Aftaleudkastet møder dog meget stor kritik fra både hendes konservative bagland og fra oppositionen, og det virker som om, at den eneste årsag til at regeringen nu kollektivt har valgt at bakke op om Brexit-udkastet er, at alternativet er værre – nemlig et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Den helt store knast i forhandlingerne i forhold til udtrædelsesaftalen har været, hvordan man undgår, at der skal etableres en hård fysisk grænse mellem Irland og Nordirland efter Brexit. Løsningen herpå er blevet, at hele Storbritannien forbliver i en toldunion med EU i overgangsperioden til ultimo 2020, og at Nordirland derudover på nogle områder fortsat skal overholde reglerne fra EU’s indre marked. Planen er så at have en handelsaftale imellem Storbritannien og EU forhandlet på plads, når overgangsperioden slutter ved udgangen af 2020, men lykkedes dette ikke, fortsætter Storbritannien i toldunionen på ubestemt tid. Det møder meget voldsom kritik fra Brexit-hardlinerne, at der ikke er nogen bagkant ift. toldunionen, og de nordirske parlamentarikere er heller ikke tilfredse med særreglerne for deres område. Der er fortsat rygter om, at flere at Theresa Mays ministre overvejer at forlade deres post i utilfredshed med Brexit-aftale udkastet.

Rygterne omkring nogle ministres, og ikke mindst en gruppe af hardline Brexit-tilhængere i det konservative partis, mulige aktioner er et forvarsel om, at de kommende dage og uger meget vel kan blive ganske dramatiske i britisk politik. Med regeringens nølende opbakning til aftaleudkastet er det næste skridt nu den formelle politiske godkendelse på et EU-topmøde i slutningen af november (sandsynligvis den 25.), og herefter skal aftalen så stå sin endelige prøve, når den skal godkendes i det britiske parlament. Det kan blive den 10. december. Det er fortsat langt fra givet, at Theresa May lykkedes med at få samlet flertal for udtrædelsesaftalen pga. det meget mudrede politiske billede i Storbritannien, og vi vurderer derfor, at risikoen for et ”no-deal” Brexit fortsat er omkring de 30 %.


14.11.2018: Enighed om udkast til Brexit-aftale, men stadig lang vej til mål

Tirsdag eftermiddag (den 13. november) kom det længe ventede gennembrud, idet forhandlerne fra EU og Storbritannien nåede til enighed om et teknisk udkast til en Brexit-aftale. Det gælder også det svære spørgsmål om den irske grænse, men vi kender endnu ikke detaljerne. Aftaleudkastet skal i dag kl. 15 dansk tid præsenteres for hele regeringen, og inden da har Theresa May en række individuelle møder med ministrene.

Bølgerne kommer givetvis til at gå højt, når Theresa May skal overbevise den splittede regering om, at denne Brexit aftale er den eneste farbare vej, og vi kan bestemt ikke udelukke at flere ministre trækker sig som en konsekvens. Dermed kan det kommende døgn blive afgørende for den videre Brexit-proces. Hvis Theresa May får regeringens opbakning til aftaleudkastet, skal der indgås en endelig aftale med EU på et ekstraordinært EU-topmøde i slutningen af november. Og først herefter skal aftalen så stå sin endelige prøve, når aftalen skal godkendes i det britiske parlament. Det bliver en stor udfordring, da det politiske billede er blevet mere og mere mudret, og vi vurderer derfor stadig, at risikoen for et ”no-deal” Brexit er omkring 30 %.


Vurderinger, anbefalinger og opstilling af mulige scenarier på denne side er baseret på informationer, som Jyske Bank mener er pålidelige. Men Jyske Bank tager ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af denne side. Vurderingerne og anbefalingerne er udtryk for et øjebliksbillede og kan ændres uden varsel.