Baggrundsviden om Brexit

Sådan bliver virksomheden klar til Brexit

Hvilke konsekvenser Storbritanniens udtræden af EU får for danske virksomheder afhænger af den aftale EU og Storbritannien forhandler sig frem til – og om der i det hele taget bliver tale om en aftale. Scenarierne for en eventuel aftales indhold spænder vidt. Lige fra at Storbritannien ender som et tredje land i forhold til EU, til at Storbritannien forbliver en del af EU.

Savner du overblik over potentielle konsekvenser for din virksomhed, kan du søge inspiration i Jyske Banks konsekvensanalyse af de tre scenarier, som vi vurderer har størst sandsynlighed for at blive en realitet. Du kan bruge analysen som inspiration til, hvad jeres virksomheder bør overveje at forberede jer på som en konsekvens af Brexit. 

Hent analysen

Der er tale om en konsekvensanalyse af, hvordan forskellige virksomheder, herunder import- og eksportselskaber, datterselskaber, og virksomheder med engelske medarbejdere kan blive påvirket af Brexit i de givne scenarier; Blødt, hårdt eller no-deal Brexit.

Derudover har vi taget stilling til, hvilke elementer en dansk virksomhed med aktiviteter i Storbritannien bør forholde sig til. Her fokuseres der blandt andet på elementer såsom handelsbarrierer, opholdstilladelser, kontrakter, pundets udvikling og produktivitet. Elementerne afhænger af virksomhedstype, hvorfor de vil variere alt efter den enkeltes virksomheds aktiviteter med og i Storbritannien.

Der skal tages forbehold for, at der kan indgås aftaler på tværs af scenarierne og derved kan konsekvenserne også variere.

Tidslinje: Brexits to faser

Her er den planlagte tidslinje for briternes farvel til EU. De nævnte datoer er dem, vi må regne med i dag. Men hvis der er politisk vilje til det hos både EU og Storbritannien, kan fristerne blive forlænget. En anden mulighed er at forhandlingerne bryder sammen, hvilket vil få store konsekvenser for Brexit-forløbet.

Fase 1: 29. marts 2017 - 29. marts 2019

  • Forhandlinger om udtrædelsesaftalen skal falde på plads, og udtrædelsesaftalen skal godkendes i alle medlemslandes parlamenter, inkl. det britiske parlament.
  • Udtrædelsesaftalen skal opstille et sæt regler og betingelser for, hvordan Brexit konkret skal løbe af stablen. I fase 1 er det således kun en overordnet ramme for handelsforholdet, der skal på plads sammen med udtrædelsesaftalen.
  • Lykkes det ikke at lave en udtrædelsesaftale, opstår det såkaldte "No deal Brexit". Hverken overgangsperioden eller andre foreløbige forhandlingsresultater vil træde i kraft. Konkret betyder det, at fase 2 falder bort og Storbritannien er ude af EU 29. marts 2019 uden at have en handelsaftale med EU.  

Fase 2: 30. marts 2019 - 31. december 2020

  • Fase 2 er en overgangsperiode, der skal bruges til at forhandle en egentlig handelsaftale mellem EU og UK. Disse forhandlinger går først i gang for alvor, når Storbritannien har forladt EU den 29. marts 2019.
  • Storbritannien skal også forhandle handelsaftaler med øvrige handelspartnere verden over.
  • I overgangsperioden gælder alle EU's regler stadig for britiske borgere og virksomheder, der således fortsat har adgang til EU's indre marked. Men da Storbritannien ikke længere er medlem af EU, vil landet ikke have stemmeret i EU's institutioner.

I mål: 1. januar 2021 -

Ifølge tidsplanen er Storbritannien helt fri at sit EU-medlemskab fra og med 1. januar 2021, hvor handelsaftalen fra fase 2 træder i stedet for det indre marked.

Vil Brexit få pundet til at stige eller falde?

Jyske Bank forventer en Brexit-udtrædelsesaftale mellem Storbritannien og EU. Det betyder, at pundet ventes at handle til en højere kurs end i dag efter en godkendt udtrædelsesaftale.

I øjeblikket venter vi en stigning mod kurs 8,67 over for DKK gennem 2019, og afhængig af de nærmere detaljer i den endelige aftale venter vi på endnu længere sigt en yderligere pundstyrkelse mod den økonomiske ligevægtskurs på pt. 8,85.

Vores positive syn på det britiske pund bliver understøttet af, at økonomien arbejder over sin kapacitetsgrænse, at arbejdsløsheden er den laveste i næsten 50 år, samt at den britiske centralbank langsomt er begyndt at stramme pengepolitikken (den ledende rente er hævet to gange, og en tredje er på vej til maj 2019). Økonomiske argumenter, som støtter udsigten til en normalisering af pundkursen, når først udtrædelsesaftalen er vedtaget, og senere igen når den endelige handelsaftale kommer på plads.

Slutteligt er det vores vurdering, at de finansielle markeder undervurderer Storbritanniens geopolitiske vigtighed for EU. Vi ser et tæt sammenarbejde mellem Storbritannien og EU som vigtigt i en verden, hvor uroen og konflikterne er taget til mellem stormagterne USA og Kina. Storbritannien er verdens 6. største militære magt, har verdens 6. største militære budget og besidder atomvåben.

Alternative scenarier

Som tidligere nævnt betyder den meget mudrede politiske situation, at det lagt fra er givet, at det britiske parlament godkender den fremlagte udtrædelsesaftale. Det vil forstærke det politiske kaos. Dette kan føre til en ny folkeafstemning om Storbritanniens tilhørsforhold til EU, og dermed en åbning for, at der slet ikke bliver noget Brexit, og at landet forbliver i EU. Dette er et meget positivt scenarie for pundet, hvor vi forventer, at kursen stiger mod 9,32 for DKK.

Et ”No-deal” Brexit vil derimod være katastrofescenariet, hvor det ikke lykkes at indgå hverken en udtrædelsesaftale eller en efterfølgende aftale om handelsforholdet. Told og handelsbarrierer indtræder efter marts 2019, og der kan være kaotiske tilstande i havne og lufthavne. Det vil sætte erhvervslivet under et stort pres og dermed også tynge den økonomiske aktivitet. I et sådant scenarie venter vi derfor, at pundkursen falder ned mod 7,75 over for DKK.

Hvorfor er Brexit så svært?

Hele historien om Brexit er en del af en kulturkamp, forklarer professor Mads Qvortrup i denne video. En kulturkamp mellem de briter, der skuer bagud mod det Storbritannien, som var engang. Og på den anden side dem der er eksponenter for det nye Storbritannien, som i dag er et progressivt, moderne, multi-etnisk samfund med plads til både burkaer og bowlerhatte.

Siden etableringen af Fællesmarkedet (EF) i 1958 er EU vokset fra 6 til 28 lande. Men ved en folkeafstemning 23. juni 2016 stemte et snævert flertal af de britiske vælgere for et farvel til EU. Konsekvensen er, at Storbritannien bliver det første land nogensinde til at forlade EU. Det sker efter den nuværende plan den 29. marts 2019.

Siden folkeafstemningen i 2016 har Storbritannien forhandlet med EU om, hvordan skilsmissen skal udmønte sig i praksis efter det formelle farvel til EU. Det er vanskelige og komplekse forhandlinger, der dækker alt fra det økonomiske mellemværende, rettigheder for borgere i EU/UK, den irske grænse og sidst men bestemt ikke mindst det fremtidige handelsforhold mellem Storbritannien og EU.

På den ene side ønsker regeringen et tæt forhold til EU, der bevarer mange af de britiske fordele ved EU-medlemskabet, men på den anden side ønsker den at gøre sig mere fri af styringen fra Bruxelles.

Et splittet Storbritannien

Den britiske EU-skepsis er ikke ny. Faktisk har Storbritannien lige siden sin indtræden i 1973 været et af de mest skeptiske medlemslande, og i 1980’erne fik det eksempelvis Margaret Thatcher til at forlange rabat på medlemskabet.

Denne skepsis går stadig igen i dele af det konservative regeringsparti. I 2013 lovede daværende premierminister David Cameron derfor, at briterne senest i 2017 ville få lov at stemme for eller imod medlemskab af EU. Afstemningen skulle tilfredsstille det EU-skeptiske bagland, og David Cameron – der selv er fortaler for EU – havde formentlig undervurderet utilfredsheden i befolkningen.

Ved folkeafstemningen den 23. juni 2016 stemte 51,9 % af briterne for at forlade EU, mens 48,1 % stemte for at blive i samarbejdet. Det var et stort nederlag for David Cameron, der også hurtigt overlod premierministerposten til Theresa May.

Selv om der nu er gået 2½ år siden folkeafstemningen, er det konservative regeringsparti og hele det politiske landskab stadig lige splittet i EU-spørgsmålet. Det vanskeliggør både forhandlingerne med EU og chancen for at få en aftale godkendt i det britiske parlament.

Brexit-ordbog

Blødt Brexit vs. hårdt Brexit

Der findes ingen præcis definition af hverken et blødt eller et hårdt Brexit, men en vigtig skillelinje er, om Storbritannien forbliver i EU’s Indre Marked eller ej.

Et blødt Brexit vil minde om Norges model med deltagelse i EU’s Indre Marked uden stemmeret (som i den britiske overgangsperiode frem til udgangen af 2020), mens Storbritannien ved et hårdt Brexit ikke vil have fri adgang til EU’s Indre Marked.

Ved et hårdt, men velordnet Brexit, vil handlen mellem Storbritannien og EU blive reguleret af en frihandelsaftale, der kan dække mere eller mindre bredt.

Brexit-aftale

Der skal to separate Brexit-aftaler på plads:

  1. En udtrædelsesaftale. Udtrædelsesaftalen skal på plads inden årsskiftet. Den skal opstille et sæt regler og betingelser for, hvordan Brexit konkret skal løbe af stablen den 29. marts 2019, og de to parter er allerede nået meget langt i forhandlingerne. Hvis det ikke lykkes at lukke en udtrædelsesaftale, opstår det frygtede ”no-deal” scenarie.
  2. En aftale om det fremtidige handelsforhold med EU. Udtrædelsesaftalen sætter de overordnede rammer for det fremtidige handelsforhold, men de konkrete detaljer skal først forhandles på plads efter Brexit. Det er altså først her, at vi får endelig klarhed over, om det bliver et blødt eller et hårdt Brexit.

Brexit-hardliner

En Brexit-hardliner er fortaler for et hårdt og konsekvent Brexit. Blandt de mest fremtrædende Brexit-hardlinere er tidligere udenrigsminister Boris Johnson, tidligere Brexit-minister David Davis, miljøminister Michael Gove samt Jacob Rees-Mogg, der er konservativt medlem af det britiske parlament.

Den irske grænse

Den store knast i Brexit-forhandlingerne har længe været grænsen mellem Nordirland og Irland, der efter Brexit bliver en ydre grænse i EU. Både Storbritannien og EU har lovet at overholde Belfastaftalen, der siden 1998 har dannet grundlag for freden i Nordirland, og dette løfte udelukker enhver fysisk infrastruktur ved grænsen. 

Begge parter har stillet løsningsforslag (fx via avanceret teknologi eller at enten Nordirland eller hele Storbritannien bliver i en toldunion med EU), men alle forslag har indtil videre vist sig uspiselige for den anden forhandlingspart.

Udkastet til udtrædelsesaftalen indebærer, at Storbritannien bliver i en toldunion med EU, indtil den fremtidige handelsaftale er forhandlet på plads. Det møder dog stor modstand hos Brexit-hardlinerne.

EU's Indre Marked

Målet med EU’s Indre Marked er at sikre fri handel i hele EU ved at fjerne told og andre handelsbarrierer. Det sker via en harmonisering af reglerne i alle EU-lande og gensidig anerkendelse af love mellem landene. 

Det Indre Marked indebærer også fri bevægelighed for både varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Det betyder, at europæiske virksomheder kan sælge deres varer og tjenesteydelser lige let i alle 28 EU-lande, ligesom virksomhederne frit kan etablere sig i alle lande. 

Fri handel mellem EU's medlemslande var et af de grundlæggende principper for etableringen af EU.

EU’s toldunion

EU’s toldunion indebærer, at EU har en fælles toldsats over for tredjelande, ligesom der ikke er toldmæssige restriktioner mellem medlemslandene. Hvis Storbritannien deltager i en toldunion med EU efter Brexit, betyder det, at Storbritannien ikke selvstændigt vil kunne forhandle told- og handelsaftaler med tredjelande, da de vil være bundet af EU’s regler.

Chequers-planen

Den britiske regering er stadig dybt splittet i EU-spørgsmålet. Den såkaldte Chequers-plan er premierminister May’s forsøg på at finde et kompromis, der kan favne både EU-skeptikere og den fløj i partiet, som ønsker et fortsat tæt forhold til EU af hensyn til erhvervslivet.

Chequers-planen lægger op til, at Storbritannien bliver i EU’s Indre Marked for varer, men med reduceret adgang for tjenesteydelser af hensyn til Storbritanniens suverænitet. Den indebærer også et dobbelt toldregime, der skal eliminere behovet for grænsekontrol, og et stop for den frie bevægelighed af arbejdskraft.

Chequers-planen er dog ikke populær hos hverken de britiske politikere eller EU, så der er stadig lang vej til en handelsaftale. Den skal også først forhandles endeligt på plads i overgangsperioden, der løber frem til udgangen af 2020.

”No-deal” Brexit

Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019, uanset om der er en aftale med EU eller ej, og er ikke forinden opnået enighed om en udtrædelsesaftale, opstår det frygtede ”no deal” Brexit.

I tilfælde af et ”no-deal” Brexit vil Storbritannien fra den ene dag til den anden overgå til at være et tredjeland i forhold til EU uden nogen samarbejds- og handelsaftaler med EU. Samhandel vil blive besværliggjort af told og grænsekontrol, ligesom der vil være både praktisk og juridisk usikkerhed. Især umiddelbart efter et ”no-deal” Brexit er der risiko for kaos i lufthavne, havne og produktions- og distributionskæderne til og fra Storbritannien.

EU og Storbritannien kan udskyde Brexit-tidspunktet, hvis det ikke er muligt at nå i mål med en aftale inden for tidsfristen. Det kræver opbakning fra det britiske parlament og enstemmighed blandt de øvrige 27 EU-lande i Det Europæiske Råd.

Britiske pund (GBP)

1 GBP = 8.2552 DKK (11.12.2018)