Tre gode grunde til at begrænse kontanter

I Jyske Bank tror vi på en fremtid med færre kontanter i samfundet. Det er der tre gode grunde til:

1. Digitale penge er mere sikre

Sikkerheden er bedre ved kort eller mobilbetaling end ved kontanter.

En stak kontanter i pungen kan stjæles, og det kan være svært at få forsikringen til at dække sådan et tab.

Hvis man derimod får kort eller telefon stjålet, kan man hurtigt spærre begge dele. Og skulle tyven alligevel have held til at hæve penge med et stjålet kort, så kan man gøre indsigelse og som oftest få pengene igen.

2. Det er sværere at være kriminel uden kontanter

Svindlere og kriminelle elsker kontanter, for de kan ikke spores.

Alt fra narkokriminalitet til hvidvask, sort arbejde og socialt bedrageri bliver sværere uden kontanter.

Ved at begrænse kontanter kan vi begrænse hvidvask og sort arbejde i et moderne samfund. 

3. Det er meget nemmere - for alle

Det er hurtigere at betale med et bip fra kort eller telefon, fremfor at finde sedler og mønter frem fra pungen og tjekke, at du får de rette byttepenge tilbage.

Og det gælder ikke kun for os som privatpersoner, der køber ind. De elektroniske betalinger er også både nemmere og billigere for butikkerne: det er dyrt at håndtere kontanter, og en stor kontantbeholdning kan indbyde til røveri.

Engang var kontanter en meget stor del af vores daglige økonomi, men i dag hvor kun 16% af alle betalinger i fysisk handel foregår med kontanter er håndteringen af dem blevet uforholdsmæssig dyr.


Bliv klogere

Vi vil gerne gøre vores kunder klogere på fordele og ulemper ved digitale penge og den udvikling, der sker i disse år.

Bliv meget klogere på digitale penge

Sådan bliver du kontantfri