Officiel indvielse af FødevareBanken i Kolding

Onsdag den 20. december var der officiel åbning af FødevareBankens tredje afdeling i Kolding. Afdelingen i Kolding skal i løbet af de næste tre år dække hele Region Syd og dermed bringe FødevareBanken et skridt tættere på målet om at blive landsdækkende. Åbningen var velbesøgt og med over 60 fremmødte, blandt andre politikere, fødevarerdonorer, repræsentanter fra modtagerorganisationerne og frivillige. Kolding kommunes borgmester Jørn Pedersen holdt indvielsestalen efterfulgt af en tale af Ester Nørregaard-Nielsen fra Oak Foundation. Oak Foundation Denmark har bevilget 5,9 mio.kr, der har gjort det muligt at opstarte FødevareBanken i Region Syd.

”Åbningen var en succes med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, politikere og frivillige. Vi glæder os til at samarbejde med FødevareBanken her i Syddanmark” Fortæller Birgitte Overgaard Pharao, afdelingsdirektør i Kolding privat, som repræsenterede Jyske Bank til åbningen i Kolding.

Et stærkt samarbejde

Jyske Bank har samarbejdet med FødevareBanken siden 2012. Samarbejdet mellem Jyske Bank og FødevareBanken viser hvordan et samarbejde fører hen til en udveksling af viden og netværk, der nu også har resulteret med åbningen af en tredje afdeling.

Læs mere om vores samarbejde med FødevareBanken.