Aktuelle spørgsmål og svar om boligmarkedet

Af Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh

Vi har netop afholdt et webinar om boligmarkedet set i lyset af coronakrisen. Et webinar der omhandlede parcelhuse, sommerhuse, lejligheder og rentesituationen.

Se eller gense webinaret

Jeg har fået mange gode spørgsmål - både før, under og efter selve udsendelsen, og jeg nåede ikke at svare på dem alle. Derfor kommer der her svar på 20 aktuelle spørgsmål. Jeg svarer ud fra et princip om, at ramme bredest muligt. 

Tusinde tak for alle jeres gode spørgsmål.

Har du spørgsmål, som du ikke har fået svar på, så kontakt os på 89 89 89 89.


Fem spørgsmål om renter

Pia spørger: Hvornår vil renten komme ned på 0,5 procent, som før coronakrisen?

Svar: Her taler vi om det 30-årige fast forrentede lån, der lige nu tilbydes med 1 procent i rente. Mit svar er, at det afhænger meget af forventningerne i markedet, som lige nu ændrer sig meget fra tid til anden. Man skal aldrig sige aldrig, har erfaringen lært mig, men det er dog ikke vores umiddelbare forventning, at renten falder tilbage til 0,5 procent. Et sådant tilbagefald vil kræve en strøm af dårlige nyheder om, at krisen trækker ud.

Du kan altid følge de aktuelle realkreditkurser her

Jens Christian spørger: Hvad er dit gæt på renteudviklingen de næste fem år?

Svar: Fem år er meget lang tid at se frem, når vi taler om renten. Umiddelbart er vi lige nu i en situation, hvor centralbankerne gør alt, hvad de kan for at holde renterne lave. Mit bedste bud er, at vi har lave renter så langt øjet rækker, og i en historisk kontekst vil det betyde, at renterne også er lave om fem år. Det er dog ikke det samme som, at renterne ikke kan være højere, end de er nu.

Susanne spørger: Påvirker en rentestigning kursen på realkreditobligationerne?

Svar: Normalt er der dén sammenhæng mellem obligationskurserne og renten, at når renten går op, så går obligationskurserne ned. Man kan tænke på en obligation som hvis man har indgået en aftale om at få forrentet sine penge med en bestemt rente - lad os sige 2 procent i 30 år. Hvis markedsrenten så stiger til fx 3 procent, så er værdien af denne aftale, om en rente med 2 procent, blevet mindre værd. Derfor falder kursen. 

Nicholas spørger: Får coronakrisen betydning for de korte og lange boligrenter? Og er det relevant at spekulere i en kursgevinst for boligejere, der ikke skal sælge/købe?

Svar: De korte renter er styret af pengepolitikken i Europa, der er meget lempelig. Så jeg ser ikke for mig, at de korte renter kommer til at stige lige for nærværende. De lange renter er mere bestemt af udviklingen i konjunkturerne. Det kunne tale for, at de lange renter vil være svagt stigende i takt med at krisen på et tidspunkt bunder ud. 

Det er bestemt en mulighed at spekulere i kursgevinster. Her tror jeg dog, man skal hæfte sig ved ordet spekulere. Der er ingen, der med sikkerhed kan love, det går godt – og det skal man gøre op med sig selv. Jeg har før omtalt muligheden, som en mulighed for feinschmeckere. Skal strategien gå godt, skal det gå som en to-trins raket: Først skal renten op, så skal den falde igen.

Bliv klogere på konverteringer - og hvornår du bør overveje det

Knud spørger: Bliver flekslånsrenterne negativt påvirket af en stor hjælpepakke til Sydeuropa? Er det nu, der skal skiftes til fast rente?

Svar: De korte renter, som ligger bag Flekslån, styres af pengepolitikken, der er meget lempelig. Så umiddelbart får det ikke nogen betydning med hjælpepakker. Hjælpepakkerne denne gang gives ikke som lån, men som støtte. Så der opstår næppe usikkerhed om, hvorvidt landene i Sydeuropa kan levere betale tilbage og får leveret de nødvendige reformer. En ulempe ved dette er, at deres incitament til at gennemføre nødvendige reformer mindskes, det kan give ubalancer og dermed usikkerhed på sigt. Men lige nu fylder dette ikke meget i debatten.

Så til den svære del af dit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke give et præcist svar på, om det er nu, man skal vælge fast rente. Der er ikke noget lån, der er bedre end andet. Men hvis man er usikker på, hvad der kan ske med ens husleje, hvis renten stiger, så er det oplagt at vælge fast rente nu. Hvis man ikke har den bekymring, og huslejen kan tåle at svinge lidt, så er det billigst at have et lån med variabel rente.

Læs mere om de forskellige boliglån i Jyske Bank


Fem spørgsmål om huspriser

Jesper spørger: Findes der tal for salgspriser og liggetider for bestemte område af Danmark?

Svar: Den regionale boligprisudvikling kan findes og følges på Finans Danmarks hjemmeside 

Her kan man både finde tal på kommune- og postnummerniveau. Husk der skal være mindst fem handler i et område, før man kan lave statistik. Jo færre handle, desto mere usikker bliver statistikken. 

Leif spørger: Jeg skal flytte og skal sælge mit parcelhus, der ligger udenfor en større by. Alternativt kan jeg beholde huset, og leje det ud, og derved bruge huset som en pensionsopsparing. Vil det være en fornuftig strategi?

Svar: Det at bruge et parcelhus, eller et sommerhus for den sags skyld, som pensionsopsparing kan jeg ikke anbefale. Ejendomme kan være svært omsættelige – jeg tænker også det er derfor, du overveje at leje det ud. I forhold til et parcelhus vil man være meget afhængig af en lejer, hvilket øger risikoen ved denne strategi. Jeg tror, det bedste vil være at få solgt, hvis du kan.

Maria skriver: Jeg skal sælge min ejerlejlighed og købe en villa. Jeg er sikret mht. job. Skal jeg slå til eller vente?

Svar: Det er svært at vide, hvornår man skal slå til. Jeg tror, man skal købe bolig efter behov. Så hvis du har behov for at købe en villa, og dermed sælge din lejlighed, så er det ikke helt skidt. Lige nu er der godt salg i (især) parcelhuse, men også lejligheder. Så finder du dét, der opfylder dine behov og gerne langt frem i tiden, så kan jeg ikke se, hvad der skal holde dig tilbage. Særligt ikke når du er sikret job.

Ved du, hvor meget du kan købe bolig for? Prøv vores beregner

Bjarne spørger: Kunne det tænkes, at sælgerne holder sig tilbage under corona, og at de afsluttede handler for huse og lejligheder skyldes købere, der allerede havde solgt? Og at der snart kan blive vendt om på udbud og efterspørgsel?

Svar: Ja, lige nu ser vi, at sælgerne holder sig tilbage. Det giver et meget lav boligudbud også i historisk perspektiv. Normalt kommer der mange huse til salg i foråret. Det lave udbud holder hånden over markedet og understøtter prisudviklingen. De mange salg, der sker lige nu, er dog ikke et efterslæb fra før krisen. Vi kan se der indgås nye handler, men det kan naturligvis vende, hvis der kommer en voldsom stigning i ledigheden.

Birgitte spørger: Giver det mening at vente med at sætte sit hus til salg til foråret 2021 for at få mest muligt ud af et salg?

Svar: Det er svært at vide, om man kan få en bedre pris til næste år. Men umiddelbart forventer vi, at priserne vil falde lidt, som følge af denne krise. Det skylde, der normalt er en sammenhæng mellem ledigheden og boligprisudviklingen. Men vi må dog sige, vi er blevet positivt overrasket over udviklingen på boligmarkedet i denne krise. Lave renter og hjælpepakker understøtter efterspørgslen. Så det er en mulighed, at priserne er højere om et år, men der er også en risiko. Risikoen består i, at ledigheden kan stige, nu hvor hjælpepakkerne udfases – det bliver den næste trykprøve for boligmarkedet. Så jeg vil være tilbøjelig til at sige, at du skal handle, når du har behovet. Boligpriserne kommer næppe til at stige voldsomt over det næste år, så jeg ser ikke for mig, at man går glip af en potentiel stor gevinst.

Læs mere om boligsalg og book et møde i Jyske Bank


Fem spørgsmål om sommerhuse og landejendomme

Jesper spørger: Hvordan ser markedet for fritidshuse ud i 2020, og hvad er forventningerne til 2021?

Svar: Lige umiddelbart ser det godt ud, der er virkelig gang i sommerhusmarkedet. Det var der allerede før Corona, men krisen har nu skabt en eufori omkring sommerhusene. Netop når der er eufori, skal man være påpasselig. Lad dig ikke gribe af stemningen, men køb et sommerhus, du vil bruge fem år frem. Det koster både penge og tid at have et sommerhus, og for de fleste, beslaglægger et sommerhus ressourcer i økonomien. Dvs. køb af sommerhus er lig med fravalg af andre ting. Umiddelbart ligner det stigende priser i både 2020 og 2021. Men sommerhuse ér og bliver luksusgoder og sommerhuse er normalt konjunkturfølsomme, så det er lidt specielt, at sommerhuse klare sig så godt i denne krise - og det kan næppe blive ved, hvis ledigheden stiger voldsomt.

Læs mere om lån til sommerhuse

Anette spørger: Ser du en kommende boble på sommerhusmarkedet?

Svar: Nok ikke en boble. Men jeg kunne godt frygte, at det lige nu går for hurtigt og særligt, hvis folk ikke investerer i sommerhuse med tilstrækkelig lang horisont. Så der er bestemt en risiko for, at der kan komme mange sommerhuse til salg igen om et år eller to, når vores muligheder for at rejse igen er blevet mere normale. Så tænk endelig længere frem end blot et år eller to.

Læs bloggen: Køb et sommerhus, du også gider besøge om fem år.

Ove spørger: Er det en god idé at sælge sommerhuset nu?

Svar: Lige nu har vi, hvad man lidt poppet kalder, sælgers marked. Udbuddet er lavt og efterspørgslen er høj. Så er man klar til at sælge, kan jeg ikke se, hvad der skal holde én tilbage.

Birgit spørger: Pr. 10 juni har jeg sat mit hus til salg. Når dette er solgt, står jeg i en situation, hvor jeg skal vælge en ny bolig. Efter salget mener jeg at stå med 1,4 mio. i hånden. Hvis jeg finder et lille sommerhus til 2 mio., hvilke muligheder har jeg så for at låne resten. Jeg er pensionist.

Svar: Umiddelbart er der mulighed for, at låne op til 75 procent af værdien af et sommerhus. Det er hovedreglen i lovgivningen. Der skal naturligvis tages en række individuelle hensyn, og når man er pensionist, vil man typisk anbefale en mindre belåning, eksempelvis 60 procent. Det vil umiddelbart kunne lade sig gøre i dette eksempel.

Ring 89 89 89 89 eller kontakt din rådgiver for at høre mere.

Elin spørger: Hvordan står det til med land- og skovejendomme efter coronakrisen?

Svar: Umiddelbart har denne krise givet stor efterspørgsel efter ejendomme med adgang til frisk luft, som eksempelvis sommerhuse og parcelhuse med have. Dette smitter også af på land- og skovejendomme. Land- og skovejendomme har normalt en lavere omsættelighed, så her skal man tænke sig godt om og tænke på at købe noget, man også kan se andre overtage, den dag man selv gerne vil videre.


De fem 'frække' spørgsmål

Bjarne spørger: Hvordan ser du andelsboligmarkedet udvikle sig, og hvad betyder skattereformen?

Svar: Lige nu er andelsboligmarkedet påvirket af en lang række ting, der har skabt ekstraordinær usikkerhed. Der er dog meget stor forskel på andelsboligforeninger, og hvor robuste diverse foreningers økonomi er. Der er visse dele af andelsboligmarkedet, der lige nu er bremset kraftigt op. Det vil tage noget tid før, det har tilpasset sig. I forhold til skat skal andelsboligforeningerne betale mere grundskyld end lejlighederne. Andelsboligforeningerne får dog også glæde af en personlig skatterabat, sådan at det ikke rammer de nuværende beboer. Denne rabat udfases over en 20-årig periode, hvorfor de stigende skatter vil påvirke andelsboligmarkedet glidende og i et meget kontrolleret tempo.

Marianne spørger: Hvad tror du om efterspørgsel og prisniveau for projektlejligheder i de større byer. Vil der være nye tiltag og restriktioner?

Svar: Lige nu er markedet for projektlejligheder bremset noget op i forhold til for et par år siden. Det skyldes dels ny regulering, dels usikkerhed om hvordan disse lejligheder vil blive beskattet. Og endelig at der blev bygget rigtigt mange lejligheder på én gang. Coronakrisen har ikke gjort denne opbremsning mindre. Jeg ser ikke umiddelbart, at der vil komme nye regler, der specifikt er rettet mod dette marked. De nuværende regler virker tydeligvis efter hensigten om at bremse markedet op. 

Casper spørger: Giver det mening, at bygge til i stedet for at flytte? Hvad er værdiforøgelsen ved en tilbygning?

Svar: Man skal gøre det, som passer til det behov, man har. Man kunne forestille sig, at der lige nu er gode muligheder for tilbygninger, som følge af ledige ressourcer i byggesektoren. Umiddelbart er værdiforøgelsen af den gennemsnitlige kvadratmeterpris x-antallet af kvadratmeter. Husk dog på, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris typisk er mindre, desto større boligen er, så dette er kun en grov tommelfingerregel. Materialevalg, kvalitet mv. spiller også ind.

Læs mere om ombygning og energioptimering
Læs også bloggen om energioptimering og den bedste investering i mit liv 

Allan spørger: Hvem er 'Den fede dame'?

Svar: Dette er mit favoritspørgsmål. Tak for det. 'Den fede dame' i denne sammenhæng er ledigheden. Det må stå sin prøve om ledigheden kommer til at stige voldsomt, og om det rammer dem, der er i boligmarkedet. Gør den det, så vil det være den sidste trykprøve af boligmarkedet i denne krise.

Birgit spørger: Hvorfor er det nærmest umuligt at få omprioriteret, fordi jeg bor i en lille by, dog centralt. Jeg vil gerne have nyt stråtag på, for huset er ikke nemt at sælge videre, hvis den nye køber skal betale.

Svar: Umiddelbart burde det ikke være svært at få omprioriteret uanset, hvor man bor. Alt andet lige ændre det ikke noget, om man skylder en million i det ene eller andet lån.

Nu kender jeg jo ikke detaljerne, men her er der ikke umiddelbart tale om en omprioritering, idet der tales om et provenu til et stråtag. Når der er nye penge med i en omlægning, er det afgørende, hvor belånt en ejendom er. Hovedreglen er, at man kan belåne en ejendom med 80 procent af vurderingen. Herudover spiller det ind, hvor omsættelig ejendommen er. Er ejendommen mindre omsættelig, kan det medføre at man kan låne mindre.

I forhold til hvem, der skal betale for et stråtag, må det afhænge af prisen på ejendommen. Hvis man gerne vil sælge en bolig, der skal have skiftet tag, bør man prissætte denne således, at en ny ejer kompenseres for at skulle skifte taget ved købet. Det burde teoretisk ikke gøre en forskel, hvis kompensationen er rigtig. 


Smartphone på Jyskebank app'en


Har du stadig spørgsmål?

Ring til os på tlf. 89 89 89 89
Bliv kontaktet
Kontakt din rådgiver