Bolignyheder

Hvorfor vælge Jyske Renteloft Cibor3?

Skal du vælge Jyske F5 eller Jyske RenteloftCIBOR3?

Har du ikke har helt is i maven til et F1-lån, men ønsker dig sikkerhed for basisrenten nogle år frem, er det oplagt at vælge Jyske F3 eller Jyske F5. Jyske RenteloftCIBOR3 med renteloft til den 1. juli 2021 er dog et oplagt alternativ til Jyske F5. Fordelen ved Jyske F5 er, at her ligger basisrenten fast i hele den femårige periode. Til gengæld vil du ikke få glæde af, at basisrenten kan falde i den pågældende periode.

Det ene lån er ikke bedre end det andet. Det er i høj grad en smagssag, om du vil være helt sikker på, hvad basisrenten er de næste fem år, eller du blot vil have en garanti for, hvad basisrenten maksimalt kan blive indtil den 1. juli 2021. Umiddelbart får du en lavere ydelse ved at vælge Jyske RenteloftCIBOR3, men risikoen for at basisrenten vil stige følger altså med. Ydelsen kan nemlig gå op og ned. Rammer basisrenten en dag renteloftet, vil dette tage brodden af eventuelle yderligere stigninger. Dermed garderer du dig mod eventuelle rentestigninger, men får stadig den lave ydelse, hvis renten forbliver lav eller falder yderligere.

Flere detaljer om Jyske Renteloft CIBOR3

Jyske RenteloftCIBOR3 set i forhold F-kort/FlexKort

De såkaldte F-kort-lån er lige nu et af de lån, der sælges flest af i Danmark.

F-kort lånene er umiddelbart billige, når du ser på den pålydende rente. Årsagen er, at lånet er baseret på en halvårlig rente. F-kort-lånet er dermed det lån på markedet med størst ydelsesrisiko, fordi ydelsen kan og ofte vil ændre sig fra halvår til halvår.

Det kræver luft i økonomien, da det kan betyde, at du skal kunne ændre dine økonomiske vaner og budgetter med kort varsel. 

Med Jyske Renteloft CIBOR3 kan du til stort set samme pris få sikkerhed for din basisrente i form af et renteloft.

Kig på produkttillægget og ikke referencerenten, når du sammenligner lån

Der er umiddelbart meget små niveauforskelle på referencerenter på tværs af boliglånene. Det har ikke den store betydning for dig som boligejer, om et lån er baseret på den ene eller anden referencerente. I hvert fald ikke når man ser på de enkelte lån, og på hvad du betaler i den månedlige ydelse.

Den pålydende rente på produkter som fx F-kort-lån og FlexKort-lån består af en referencerente og et produkttillæg, som fx et rentetillæg eller en bidragssats. Og forskellen på de forskellige lån på markedet ligger dermed ofte i størrelsen på produkttillægget. Der er typisk den sammenhæng, at jo lavere referencerenten er (og jo højere risikoen er for udbyderen), jo højere er produkttillægget til renten.

Som boligejer på udkig efter et nyt lån skal du derfor holde øje med størrelsen af produkttillægget og ikke hænge dig i niveauforskellene i referencerenterne.

Se de aktuelle priser på Jyske Banks boliglån

Hvornår stiger renten igen?

Generelt er det svært at spå om renten. Fremadrettet er der dog større sandsynlighed for, at renten vil stige end falde på grund af det meget lave renteniveau lige nu. På den korte bane taler mest dog for, at renterne vil forblive lave. Vi forventer derfor, at CIBOR3-basisrenten vil være stort set uændret de næste 12 måneder. Pilen peger derefter svagt opad.

Seneste bolignyheder
Se alle
04.10.2017 Boliglånsanbefaling: Sådan kan du sikre dig mod rentestigninger
28.09.2017 Boligøkonom advarer politikerne: I risikerer at skabe en negativ spiral
11.09.2017 Boligboble eller ej
24.08.2017 Flere boliger sælges uden om nettet
04.08.2017 Er grønne boligforbedringer en god investering?