Er du udstyret med et bedstemorlån?

Boligøkonomen: Mange har bedstemorlån

Har du et bedstemorlån eller kender du én, der har? På trods af de seneste måneders massive rentefald har mange stadig et bedstemorlån. Vi taler i hvert fald 100.000 boligejere. Der kan være en god timeløn i at få lagt det om.

Af Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh

Jeg elsker min lørdag formiddag. Her er weekenden stadigvæk ny og optimismen helt i top. Listen over ting jeg gerne vil nå, er godt nok stadigvæk lang, men det går jo nok alt sammen - weekenden er helt ny.

Jeg starter typisk lørdagen med at bage boller, og straks efter de er spist, sættes kursen mod svømmehallen, hvor den står på morgentræning for hele familien. Efter træningen haster vi hjem, så jeg kan nå i løbeklubben og løbe denne uges tempotur på 16,5 km. Ved 13.30-tiden er jeg hjemme igen og spiser frokost.

Indrømmet, på dette tidspunkt er jeg ofte også lidt træt - også fordi den der tempotur nærmest er et ugentligt kapløb med mine løbevenner. Så her frister sofaen og måske en gang bold i fjernsynet, hvis ikke jeg skal ned og handle ind. Og se her er problemet, nu begynder weekenden for alvor at gå på hæld. Der er simpelthen ting på listen, jeg ikke når og de ting, jeg ikke når, er ofte dem jeg finder lidt kedelige – som fx at rive blade i min have.

Citat af Mikkel Høegh

God gerning og høj timeløn at tjene

Men der forskel på folk. Nogen vil sikkert synes, boliglån er kedeligt eller at det er fjollet at bruge hele lørdagen på at træne, hvis man har travlt. I forhold til boliglån kan jeg se, at på trods af de seneste måneders massive rentefald, er der stadigvæk mange, der har et bedstemorlån. Vi taler i hvert fald 100.000 boligejere.

Et bedstemorlån er karakteriseret ved at være et lån, der for længst burde være lagt om. Det kan fx være et lån med 3 pct. i rente. Har du ikke selv sådant et lån, kan det være, at nogle af dine nærmeste har, og de kan måske ikke overskue at lægge om. Her er der potentiale for at hjælpe og gøre en god gerning.

Et lån med 3 pct. i rente kan med fordel omlægges, men det kræver selvfølgelig, man tager sig tid til det. Det kan på forhånd virke lidt omstændeligt. Men der er en god timeløn at tjene her. 

En omlægning SKAL give en fordel for kunden

Ofte bliver det anført i boligdebatten, at banker og realkreditinstitutter blot anbefaler omlægninger for at tjene penge. Indrømmet - der er omkostninger forbundet med en omlægning, men det ændrer jo ikke på, at banken er underlagt et rådgiveransvar.

En omlægning skal naturligvis være til fordel for kunden. Og engang imellem er der tilfælde, hvor det ikke kan betale sig at lægge om.

Alligevel kan det være en god idé at få sin boligøkonomi til et servicetjek, når der er sket store ændringer såsom rentefald. I praksis viser det sig ofte, at når man først har fået det gjort, føles det som en lettelse.

Prøv app'en Bedste Lån - og få besked, når det kan betale sig at lægge om

Høeghs afkrydsningsliste

I forhold til omlægning bør rådgivningen altid bero på en individuel vurdering af situation og mulighed, men min mekaniker har alligevel sådan en afkrydsningsliste, når han kigger på min bil. Skulle jeg lave en afkrydsningsliste til mit boliglån, skulle den se sådan ud:

Giv bedstemor en hjælpende hånd

Det behøver ikke at tage lang tid at have denne dialog med sin bankrådgiver og det kan være vældig godt givet ud. Det gør, at man kan lave de der ting lørdag formiddag, som man gerne vil.

Ps.

Hvis du har lagt dine lån om, så tænk lige over om der måske er nogen i familien, der har brug for hjælp. Tænk hvis bedstemor kan finde 500 eller måske 1.000 kroner mere om måneden. Det gør en stor forskel for mange.


Smartphone på Jyskebank app'en


Brug for en snak om bolig? 

Ring til os på tlf. 89 89 89 89 
eller bliv kontaktet om omlægning af lån