Jyske Frihed – klippekort til livets begivenheder

Klippekort med 10 klip, hvor der står Jyske Frihed

Din boligøkonomi skal passe til dit liv. Ikke omvendt. Med Jyske Frihed får du fleksibilitet til at tilpasse din økonomi, når livet ændrer sig – eller når det er blevet tid til at føre drømme og store planer ud i livet.

Du kan få Jyske Frihed til din helårsbolig sammen med Jyske Rentetilpasning F1-F6. Det er altså en mulighed for at vælge ekstra fleksibilitet til et traditionelt rentetilpasningslån (gælder kun nye lån, du kan ikke vælge Jyske Frihed til eksisterende lån).

Fleksibel afdragsfrihed


Du får et klippekort med afdragsfrie perioder. Antallet af afdragsfrie klip afhænger blandt andet af lånets størrelse i forhold til boligens værdi og af løbetiden på dit lån.

Hvis du har stor friværdi, og din restgæld er nede på 60%, kan du i nogle tilfælde få afdragsfrihed i hele lånets løbetid.

Du vælger dine afdragsfrie perioder i forbindelse med rentetilpasning. Senest to måneder før rentetilpasning skal du kontakte banken og aftale dine klip i den kommende fastrenteperiode. Hvis du fx har Jyske Frihed sammen med et F3-lån, så skal du planlægge dine afdragsfrie klip tre år frem i tiden. Derfor er fleksibiliteten størst, hvis du vælger en kort fastrenteperiode.

Hvad kræver det at få Jyske Frihed?


• Du kan få Jyske Frihed til din helårsbolig.
• Du kan højst låne op til 75% af din boligs værdi
• Boligen skal vurderes til mindst 1,5 mio. kr.
• Låner du mere end 60% af boligens værdi, skal du aftale med os, hvornår du skal have afdraget så meget, at restgælden er nede på maks. 60%
• Uanset restgæld skal lånet betales helt tilbage, når løbetiden slutter

Jyske Frihed kræver grundig økonomisk rådgivning. Sammen med din rådgiver skal du lægge en plan og aftale individuelle rammer.

Vil du vide mere? Se "Jyske Frihed giver mulighed for stor fleksibilitet" [PDF]

Du kan læse om vilkårene i Långuiden.



To hænder på en mobiltelefon

Ring til os på tlf. 89 89 89 89

eller

Bliv kontaktet