Hvordan kan jeg investere min pensionsopsparing?
Før du investerer, skal du sammen med din rådgiver have styr på, hvilken risiko du er villig til at løbe. I tegner din investeringsprofil, og afhængigt af din risikovillighed og tidshorisont kan du investere din pensionsopsparing på fire måder:
Værdipapirer - vi gør det for dig
Jyske Pengepleje Pension er en særlig mulighed for dig, der ønsker at investere dine pensionsmidler (mindst 200.000 kr.) uden at skulle følge markedet. Dine investeringer bliver automatisk tilpasset i overensstemmelse med din investeringsprofil.
Værdipapirer - gør det selv
Du investerer selv din pensionsopsparing. Der er særlige regler for, hvordan du må investere. Fx må du, af hensyn til risikospredning, kun investere 20% af din pensionsopsparing i den samme virksomhed. Dog giver bagatelgrænsen dig altid mulighed for at investere min. 46.000 kr.(2011-2013) i en aktie.
Kontant på konto
Derudover kan du også placere pengene kontant. Hvis du placerer kontant på en konto, kan du vælge mellem en fast eller en variabel rente.
Læs mere om renterne i Jyske Bank
Puljer
En pulje er en konto, der opfører sig som værdipapirer. Det giver dig nem adgang til at sende din pensionsopsparing på arbejde.
