Valuta

Udsving på valutakurser kan have direkte indflydelse på din virksomhed. Også selv om virksomheden ikke direkte har handel med udlandet.

Har din virksomhed investeringer eller lån i fremmed valuta?

Din virksomhed påtager sig en valutarisiko, hvis virksomheden har  investeringer eller lån i en fremmed valuta. Styrkes danske kroner overfor en fremmed valuta, vil det betyde en værdiforringelse af aktiver i den pågældende valuta, men en øget værdi af selskabets passiver i den pågældende valuta. 

Det modsatte vil være gældende, hvis danske kroner svækkes overfor en fremmed valuta.

Valuta - en del af et risikooverblik

Med et risikooverblik får du dialog og sparring om betydningen af udsving i valutakurserne. Du får hjælp fra vores finansrådgivere. De visualiserer hvilke muligheder, der er for at minimere eller optimere valutarisici. Du vil også få kendskab til det indbyrdes forhold mellem forskellige valutaer. Vi har en lang tradition for valutahandel i Jyske Bank og er eksperter på området.

En optimal rådgivning omkring valuta tager udgangspunkt i virksomhedens strategi og alle de hermed forbundne risici. Derfor vil du i et Risikooverbliksmøde blandt andet blive udfordret på dine tanker og beslutninger omkring valuta indflydelse på:

  • indtjeningen
  • mulighederne for din virksomhed
  • fleksibiliteten i de markeder du handler med
  • likviditetsberedskab
  • sammensætningen af passiver

Risikooverblikket sikrer dig overblik, sparring og mulighed for at agere professionelt i valutariske spørgsmål.

Tal med en af vores rådgivere allerede i dag og få lavet et samlet risikooverblik for din virksomhed

Book møde