Dansk og international økonomi er under pres. Det smitter af på erhvervslivets vilkår. Uanset om kunden bor i Danmark eller udlandet er det svært at kende en dårlig betaler – og dermed at gardere sig mod tab.

Med den rette kreditpolitik og de rigtige værktøjer, er der dog større sikkerhed for at få pengene hjem.


Værktøjer til at sikre din virksomhed

Der er masser af gode muligheder for at holde dine kunder i kort snor. Find det værktøj, som passer til din virksomheds behov:

Hold styr på dine kunders kreditværdighed

Få en kortfattet kreditoplysning på din kunde gennem Jyske Netbank

Kendskab til købers kreditværdighed er det basale beslutningsgrundlag, når du skal vurdere behovet for yderligere sikring af virksomhedens tilgodehavende.

I tilknytning til overvejelser om eventuel debitorsikring, har du - gennem Jyske Netbank Erhverv -mulighed for at få en kortfattet kreditoplysning  til en konkurrencedygtig pris indenfor 2 dage..

Svaret er leveret af en ekstern samarbejdspartner med stor brancheerfaring, og skal betragtes som et øjebliksbillede, baseret på flere af disse faktorer:

  • tilgængelige regnskaber og kreditoplysninger
  • oplysninger fra rating-bureauer på en lang række markeder globalt
  • brancheerfaringer og indsamlede betalingserfaringer
  • landerisiko og sandsynlighed for konkurs

På udenlandske kunder er der også mulighed for et mere dybdegående tilsagn om et kreditlimit.


Få en betalingsgaranti fra din kunde

En betalingsgaranti kan indgå som en del af aftalegrundlaget for en handel.

Den bliver udstedt af købers bank som sikkerhed for købers forpligtelse. Hvis køber ikke kan betale, skal banken træde til.

Betalingsgarantierne har mange navne – men fælles er, at det er en garanti for betaling af:

  • et bestemt beløb
  • i en bestemt situation
  • på et bestemt tidspunkt

Køber betaler typisk en provision for at stille denne garanti over for jer.

Din rådgiver hos Jyske Bank kan hjælpe med at lave et forslag til udformningen af garantier, så de matcher virksomhedens behov.


Debitorsikring – så er du sikret mod tab på debitorer

Mod betaling af en præmie får din virksomhed en forsikring mod eventuelt tab på debitorerne.

I kan få op til 90% af et tilgodehavende dækket, hvis en kunde går konkurs eller trækker betalingerne udover et nærmere aftalt antal dage. Din rådgiver kan formidle kontakt til kreditforsikringsselskabet Atradius, som hjælper med debitorsikring.

Har din virksomhed brug for at kombinere debitorsikring med finansiering via factoring og administration? Vi formidler kontakt til vores samarbejdspartner AL Finans, som står klar til at hjælpe.


Remburs - en eksportløsning

Rembursen flytter risikoen for, at jeres kunde ikke kan eller vil betale over på kundens bank.

Når rembursen er indgået, eliminerer den  risikoen for, at I på leveringstidspunktet brænder inde med varen eller at I efter levering ikke får betaling. Kundens bank er nemlig forpligtet til at udbetale det aftalte beløb, hvis I indleverer dokumentation i tide til Jyske Bank. Dette gælder i alle tilfælde, også selv om kunden eksempelvis skulle være gået konkurs, når I skal levere. Dokumentationen består typisk af dokumenter, der viser, at aftalte vare er sendt til aftalte tid.

Der findes flere varianter af en remburs. Hvilken variant, der dækker netop jeres behov, afdækkes i den videre dialog. Man taler dog grundlæggende om to typer:

  • Ubekræftet remburs: Kundens bank er garant for, at I modtager betaling for dokumenterne.
  • Bekræftet remburs: Udover kundens bank, garanterer også jeres bank - Jyske Bank - for betalingen.Hvis en remburs ønskes bekræftet, aftales det med kunden inden åbning af rembursen. Jyske Bank foretager altid en vurdering af kundens bank og land, FØR anmodningen om en bekræftet remburs accepteres.

Få eksport-remburs forklaret på 90 sekunder

Eksportremburs


Udenlandsk inkasso

Handel på udenlandsk inkasso betyder, at importørens bank har kontrol over varen.

Med kontrol menes de fragtdokumenter, der giver adgang til varen. Dokumenterne må nemlig først udleveres til importøren, når betaling er gået ind. 

Udenlandsk inkasso har ikke noget med inkasso i dagligdags forstand at gøre, men er en klassisk eksportløsning, reguleret af internationale aftaler.

Få udenlandsk inkasso forklaret på 90 sekunder


Eksportfactoring

Som eksportør kan du begrænse risikoen for virksomheden, hvis betalingen fra en udenlandsk importør udebliver og samtidigt ændre et kreditsalg til et kontaktsalg.

Eksportfactoring er en god løsning, når der er tale om løbende samhandel, som har fungeret et stykke tid og hvor parterne kender hinanden godt.

I praksis indgår eksportøren en aftale med et factoringselskab. Factoringselskabet kreditvurderer importøren og bevilger et kreditlimit, hvorunder der kan handles. Herefter garanterer factoringselskabet importørens betalingsevne – forudsat, at der ikke er mangler eller andre indsigelser ved de leverede varer.

Eksportfactoring sker i Jyske Bank gennem Nordisk Factoring, som tilbyder op til 100% sikring af løbende varesalg til enkeltkunder på såvel nære som fjerne markeder.

Betingelser

  • Løsningen kan benyttes af alle eksportører, hvor der handles i åben regning med kredittid på max. 120 dage.
  • Fakturabeløbet skal mindst udgøre modværdien af kr. 250.000, eller forventning om en samlet årlig omsætning på kunden på 1 mio. kr.
  • Alle udenlandske købere skal individuelt kreditvurderes og godkendes.

Pris

Prisen fastsættes individuelt under hensyntagen til købers bonitet, land, og andre kreditmæssige forhold.

Herunder kan I få et overblik over faserne ved eksportfactoring:


SMV-garanti fra Eksport Kredit Fonden

En SMV-garanti giver mulighed for, at I kan tilbyde jeres eksportkunder en finansieringsløsning og samtidigt opnå en sikring af tilgodehavende.

Jyske Bank afkøber jeres fordring på den udenlandske kunde. Dermed får I pengene udbetalt, når varen leveres, mens kunden ikke får kredit i op til 5 år. EKF tager 90% af risikoen for at kunden ikke efterfølgende betaler. De sidste 10% hæfter I selv for.

Læs mere om SMV-garanti, udfyld og indsend ansøgningsskema eller se TV-indslag om EKF