Jyske Bank er en solid bank

Jyske Bank er kommet styrket gennem finanskrisen

Selvom Jyske Bank har haft større tab under finanskrisen end normalt og ekstraordinære udgifter til Bankpakke I samt indskydergarantifonden, har tabene hele tiden kunnet rummes i bankens løbende indtjening.

Banken har år efter år haft overskud, og bankens kapitalgrundlag er således løbende blevet styrket under finanskrisen.

Blandt de stærkeste i europæisk stresstest

CEBS (komiteen af europæisk banktilsyn) har siden 2010 gennemført stresstest af de største europæiske banker. Blandt de knap 100 banker har Jyske Bank klaret testene i såvel 2010 som 2011 som den 7. mest kapitalstærke bank.

Solide kapitalforhold...

Bankens basiskapital udgør godt 16 mia. kr. Det er næsten 6 mia. kr. mere end påkrævet i forhold til de risici, Jyske Bank har. Banken kan derfor tåle betydelige uventede tab og stadig have tilstrækkelig kapital til at overholde sine forpligtelser.

- og meget likvid

Jyske Bank har et likvidt beredskab på ca. 40 mia. kr., hvilket overstiger Finanstilsynets minimums-anbefaling med mere end 10 mia. kr. Der er derfor meget lille risiko for, at Jyske Bank skulle have vanskeligt ved at imødekomme kundernes behov.

Jyske Bank klarer sig uden hjælp

Jyske Bank har hverken haft behov for statslig kapital eller statsgaranti for bankens obligationsudstedelser for på den måde at kunne skaffe sig likviditet. Det styrker yderligere Jyske Bank økonomisk, at banken har haft styrken til at kunne fravælge 'dyr' statslig kapital og likviditet.

Overvåget af internationale kreditbureauer

De anerkendte internationale kreditbureauer S&P og Moodys overvåger løbende Jyske Banks kreditværdighed ved bl.a. at gennemgå bankens største udlån. Begge bureauer bedømmer Jyske Banks kreditværdighed som værende blandt de bedste i Danmark.

Langt fra Finanstilsynets grænseværdier

For at modvirke overdreven risikotagning har Finanstilsynet med en såkaldt tilsynsdiamant fastsat grænseværdier for fem risikoområder, der er særlig vigtige for banker. Jyske Bank befinder sig i behørig afstand af disse grænseværdier på hver og en af de fem målepunkter – og har i øvrigt gjort det i en årrække.