Betingelser for brug af Jyske Kortdesigner
For at få udstedt dit eget unikke kort skal det indsendte billede opfylde en række betingelser vedrørende ophavsret, varemærkerettigheder, ret til eget billede mv.
Billedet må ikke indeholde materiale, som andre har ophavsret til, som kan virke anstødelige eller som kan betragtes som reklame.
Her er eksempler på personer, motiver og tekster, som ikke må være på billederne:
- Logoer, varemærker eller motiver, der henviser til firmaer, sportsforeninger el.lign.
- Fotos og motiver, der er beskyttet af reglerne om andres ophavsret
- Kendte eller genkendelige personer, f.eks. musikere, idrætsudøvere, skuespillere, medmindre disse har givet tilladelse til brugen af billedet på kortet. Jyske Bank forbeholder sig ret til at kræve at se den pågældende tilladelse
- Tegneseriefigurer og vittighedstegninger
- Computergrafik, tal, tekster, slogans, web- og e-mailadresser
- Pengesedler, mønter eller symboler fra disse
- Billedmateriale, der kan forstyrre eller forveksles med kortets sikkerhedselementer
- Politiske udsagn, symboler, organisationer eller partier
- Religiøse udsagn, symboler, organisationer eller personer
- Racistiske/skadelige eller diskriminerende forhold
- Vold, kampsport og våben
- Blasfemi
- Anstødelige, provokerende eller seksuelle emner af enhver slags, inklusiv nøgenhed af enten kunstnerisk eller pornografisk art
- Metalliske farver
- Olympiske logoer og lignende
- Foto og billeder, der får kortet til at ligne et ID-kort
Jyske Bank forbeholder sig ret til at bestemme, om det indsendte billede kan godkendes, og vi er ikke forpligtet til at begrunde eventuelle afslag.
Jyske Banks logo skal fremgå tydeligt – du kan vælge mellem et sort og et hvidt logo i Jyske Kortdesigner. Vi forbeholder os ret til at ændre logoets farve, hvis det ikke er tilstrækkelig synligt.
Hvis du gentagne gange indsender billeder, der ikke kan godkendes, kan du blive udelukket fra fremtidig brug af denne service.