Velkommen til NetBoks

NetBoks er din postkasse til elektronisk post fra banken - fx kontoudskrifter og breve. NetBoksen er gratis og giver dig overblik over dine dokumenter fra banken. Du kan selvfølgelig printe en kopi af dokumenterne, for eksempel af dine kontoudskrifter.

Du får ikke længere dokumenter med posten

Som noget nyt modtager du som privatkunde alle kontoudskrifter, meddelelser, aftaler, vilkår og ændringer i vilkår i NetBoksen. Hvis du fortsat ønsker at få dokumenter med posten, koster det et gebyr på 15 kr. pr. brev.

Få en sms eller mail, når der er nyt

I NetBoksen kan du tilmelde dig Beskedservice, så du får direkte besked på mails eller sms, når der er nyt til dig i NetBoksen.

Sådan logger du på 

Dit CPR-nummer er dit login, og du har fået tilsendt en personlig adgangskode med posten. Når du logger på første gang, kan du selv vælge en ny kode.

Har du glemt din adgangskode, kan du let bestille en ny ved at ringe til Hotline på 89892800 eller din rådgiver.

Log på NetBoks